< Esajas 46 >
1 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr
Bel te koisu tih Nebo khun coeng. Amih kah muei te mulhing neh rhamsa dongah om. Na hnohoei pataeng buhmueh rhathih ham tah hnorhih la a tloeng.
2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv må de vandre i Fangenskab.
A khun neh rhenten a koisu uh dongah hnorhih poenghal uh thai pawh. Te dongah amih kah hinglu tah tamna la cet.
3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.
Jakob imkhui neh bungko lamloh ka yom tih ka bung dong lamkah ka poeh Israel imkhui kah a meet boeih loh kamah taengkah he ya uh saeh.
4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.
Patong duela kai tah amah thim la ka om tih, sampok duela ka laetaep ni. Kamah loh ka saii dongah kamah long ni ka phueih eh. Ka laetaep vetih ka poenghal sak ni.
5 Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?
U taengah nim kai nan lutlat sak uh vetih nan tluk sak uh eh, kai aka puet ham kamah bangla na om venim?
6 De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;
Sungsa dong lamloh sui aka buk tih capu kong neh tangka aka thuek. Aka cilpoe te a paang uh tih pathen a saii pah te a buluk thil uh tih a bawk uh.
7 de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.
A laengpang dongah a koh uh tih a laetaep uh. Tedae amah hmuen la a tloeng akhaw a pai hmuen lamloh nong pawh. Anih te a doek akhaw a citcai lamloh doo pawt tih amah te khang bal pawh.
8 Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!
He poek uh lamtah sap uh lah. Boekoek rhoek loh na lungbuei te mael takuh.
9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,
Khosuen kah te lamhma la poek uh. Pathen kamah phoeiah Pathen tloe om pawt tih kai bang khaw om pawh.
10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
A tongcuek lamkah hmailong due khaw, hlamat lamkah a saii uh noek pawt te aka puen loh, “Kai kah cilsuep tah thoo vetih ka huengaih boeih te ka saii ni,” a ti.
11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.
Khocuk lamkah vatlung neh khohla bangsang khohmuen lamkah a cilsuep hlang te ka cilsuep la ka khue. Ka thui tangtae te ni ka thoeng sak bal vetih, ka taeng tangtae te ka saii bal eh.
12 Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:
Kamah taengah hnatun uh lah, lungbuei aka lueng rhoek he duengnah lamkah neh daengrhae daengkhoi.
13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.
Ka duengnah kang khuen he hlavak pawt tih kamah lamkah loeihnah he uelh mahpawh. Te dongah loeihnah he Zion taengah, ka boeimang te Israel taengah ka paek ni.