< Esajas 46 >
1 I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr
Hina Gode da amane sia: sa, “Ba: bilone ilia ogogosu ‘gode’ da wadela: lesi dagoi. Musa: ilia da Ba: ile amola Nibou elama nodone sia: ne gadosu. Be wali ilia da amo liligi, dougi ilia baligi da: iya lidili legele, amo dougi da dioiwane ahoa.
2 De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv må de vandre i Fangenskab.
Loboga hamoi ‘gode’ liligi da ili gaga: mu hamedei. Ilia eno dunu amoga lale, gaguli asi dagoi ba: sa. Amalu, Ba: bilone fi ilia ‘gode’ da bu hame ba: mu.
3 Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.
Ya: igobe egaga fi! Na fi dunu amo da hame bogoi esala! Na sia: nabima! Dilia lalelegeloba amola fa: no, Na da dili asigiwane ouligisu.
4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.
Na da dilia Gode amola Na da dili asigiwane ouligimu. Dilia da: i hamone, dialuma hinabo da ahea: iai hamosea, Na da dili ouligimu. Na da dili hahamoi amola Na da dili ouligimu. Na da dili fidimu amola gaga: mu.” Hina Gode da amane sia: sa,
5 Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?
“Dilia da nowa dunuma Na defema: bela: ? Dunu eno afae da Na defele hame ba: mu.
6 De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;
Dunu da ilia muni salasu doasili, gouli sogadigisa. Ilia da silifa ea dioi defei ba: sa. Ilia gouli hahamosu dunu amo ‘gode’ liligi loboga hamoma: ne, bidi iaha. Amasea, ilia da amo ‘gode’ liligi amoma beguduli amola sia: ne gadosa.
7 de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.
Ilia amo ogogosu ‘gode’ liligi gaguia gadole, gisawane gaguli ahoa. Ilia da ea sogebi amoga ligisili, amola amogawi amo liligi da lela. E da ea gasaga eno sogebi amoga masunu gogolei. Dunu afae da ema sia: ne gadosea, e da bu adole imunu gogolesa, amola amo dunu gaga: mu gogolesa.
8 Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!
Dilia wadela: i hamosu dunu! Dawa: ma! Na musa: hamoi amo bu dawa: ma!
9 Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,
Hou hemonega hamoi amo bu dawa: ma! Ni fawane da Godedafa amola Na defele da ‘gode’ eno hame gala. Amo dilia dafawane dawa: le, sia: ma.
10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
Musa: hemonega, Na da hobea misunu hou huluane dawa: i dagoi. Na da musa: hemonega, amo hou da wali doaga: i dagoi, amo da doaga: mu sia: i. Na da amane sia: i, ‘Na ilegesu da hame dafamu amola Na hamomu dawa: i liligi, da didili hamoi dagoi ba: mu.’
11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.
Dunu da gusugoe amoga misa: ne Na da wele sia: nana. E da buhiba defele sa: ili, Na ilegei amo e da hamomu. Na da sia: i dagoi, amola Na sia: i huluane da hamoi dagoi ba: mu.
12 Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:
Dilia gasa fi hame nabasu dunu! Na sia: nabima! Dilia da hasalasu hou da gadenene hame agoane dawa: sa.
13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.
Be Na da hamobeba: le, amo hasalasu eso da hobeadafa hame. Amo eso da gadenenewane doaga: i dagoi. Na hasalasu ba: ma: ne, dilia bagade hame ouesalumu. Na da Yelusaleme gaga: mu. Amola amogawi, Na hamobeba: le, eno fifi asi gala da Isala: ili dunu fi ilima nodone dawa: mu.”