Esajas 45
1 Så siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord, for at åbne Dørene for ham, så Portene ikke var stængt:
Ko te kupu tenei a Ihowa ki tana i whakawahi ai, ki a Hairuha, he mea pupuri nei naku tona ringa matau, kia pehia ai e ia nga iwi ki raro i a ia; maku ano e wewete to nga hope o nga kingi; ko nga tatau ka whakapuaretia ki tona aroaro; e kore ano nga kuwaha e tutakina.
2 Selv går jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slåer af Jern.
Ko ahau e haere i mua i a koe, ki te whakatikatika i nga wahi tapokopoko: ko nga tatau parahi ka pakaru i ahau; ka tapahia ano e ahau nga tutaki rino.
3 Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
Ka hoatu ano e ahau ki a koe nga taonga o te pouri, me nga mea huna o nga wahi ngaro, kia mohio ai koe ko Ihowa ahau, e whakahua atu nei i tou ingoa, ko te Atua o Iharaira.
4 For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ej kender mig.
He whakaaro naku ki taku pononga, ki a Hakopa, ki a Iharaira, ki taku i whiriwhiri ai, na reira koe, tou ingoa, i karangatia ai e ahau: whakahuatia ana e ahau tou ingoa i te mea kahore ano koe kia mohio ki ahau.
5 HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig,
Ko Ihowa ahau, kahore atu hoki; kahore ke atu he atua, ko ahau anake: maku koe e whitiki, ahakoa kahore koe i mohio ki ahau:
6 så de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
Kia mohio ai te hunga i te rawhiti, me o te uru, kahore atu, ko ahau anake. Ko Ihowa ahau, kahore ke atu.
7 Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og Ulykkes Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.
Naku te marama i whai ahua ai, naku i hanga te pouri; ko ahau te kaihohou rongo, te kaihanga ano o te kino: ko ahau, ko Ihowa, te kaimahi o enei mea katoa.
8 Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jorden åbne sit Skød, så Frelse må spire frem og Retfærd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske.
Maturuturu iho, e nga rangi i runga; kia ringihia mai ano he tika e nga kapua; kia puare te whenua, kia hua te whakaora, kia wana ngatahi te tika; naku, na Ihowa, taua mea i hanga.
9 Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skår kun blandt Skår af Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Værk: "Du har ikke Hænder!"
Aue te mate mo te tangata e totohe ana ki tona Kaiwhakaahua! He maramara rihi i roto i nga maramara rihi o te oneone! E mea ake ranei te paru ki tona kaiwhakaahua, He aha tau e mahi na? e mea ranei tau i hanga ai, Kahore ona ringa?
10 Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin Moder: "Hvad kan du føde?"
Aue te mate mo te tangata e mea ana ki tona papa, He aha tau kua whanau nei? ki te wahine ranei, He aha te mea ka whakamamae na koe?
11 Så siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørger mig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I råde!
Ko te kupu tenei a Ihowa, a te Mea Tapu o Iharaira, a tona Kaiwhakaahua ano, Uia mai ki ahau nga mea e puta mai a mua; ko nga meatanga ki aku tamariki, ki te mahi hoki a oku ringa, whakahaua mai ahau e koe.
12 Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket på den; mine Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;
Naku i mahi te whenua, i hanga hoki nga tangata o runga: naku, na oku ringa i hora nga rangi; ko o ratou mano katoa he mea whakahau naku.
13 det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortførte fri ikke for Løn eller Gave, siger Hærskarers HERRE.
Naku ia i whakaara ake i runga i te tika, maku ano e whakatikatika ona ara katoa: ko ia hei hanga i toku pa, hei tuku i aku parau kia haere, kahore hoki he utu, kahore he moni whakapati, e ai ta Ihowa o nga mano.
14 Så siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernes granvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."
Ko te kupu tenei a Ihowa, Ko nga mauiui o Ihipa, ko nga taonga hokohoko o Etiopia, ko nga Tapeani, he tangata roroa, ka tae mai ki a koe, a ka riro i a koe; ka whai ratou i a koe; ka tae mekameka mai, ka piko ki a koe, ka mea, He pono kei roto i a koe te Atua, kahore atu hoki, kahore he Atua.
15 Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser!
He pono he Atua koe e whakangaro ana i a koe, e te Atua o Iharaira, e te Kaiwhakaora.
16 Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe går Gudemagerne om med Skændsel.
Ka whakama, ae ra, ka numinumi kau ratou katoa; ka riro ngatahi ki te whakama nga kaimahi o nga whakapakoko.
17 Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I ikke til Skam og Skændsel.
Ko Iharaira ia, ka ora i roto i a Ihowa, he whakaoranga pumau tonu. E kore koutou e whakama, e kore e numinumi a ake ake.
18 Thi så siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
Ko te kupu hoki tenei a Ihowa, a te kaihanga o nga rangi; ko ia te Atua; nana i whakawhaiahua te whenua, nana i mahi; nana i whakapumau, kihai i hanga e ia hei takoto kau, i whakaahuatia e ia hei nohoanga. Ko Ihowa ahau, kahore ke atu.
19 Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til Jakobs Æt: "Søg mig forgæves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.
Kihai ahau i korero i te wahi ngaro, i te wahi pouri o te whenua; kihai ahau i mea ki te uri o Hakopa, Rapua ahau, he mea noa iho. Ko taku korero, ko ta Ihowa, kei te tika, e whakaatu ana i nga mea e rite ana.
20 Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.
Huihui, haere mai, whakatata ngatahi mai, e nga oranga o nga iwi: kahore he mohio o te hunga e mau ana i te rakau o ta ratou whakapakoko, e inoi ana ki te atua e kore nei e whakaora.
21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud.
Whakaaturia, kawea mai kia tata, kia whakatakoto whakaaro ngatahi ratou: na wai tenei i korero i mua riro na wai i whakaatu i nga wa onamata? He teka ianei naku, na Ihowa? Kore atu hoki he atua, ko ahau anake; he Atua tika, he kaiwhakaora; kahor e ke atu, ko ahau anake.
22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg, ellers ingen;
Tahuri mai ki ahau, kia ora ai koutou, e nga pito katoa o te whenua: ko te Atua hoki ahau, kahore ke atu.
23 jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til.
Kua waiho ahau e ahau ano hei oati; kua puta atu te kupu i toku mangai i runga i te tika, e kore ano e hoki mai, ara ka tuturi nga turi katoa ki ahau, ka oati mai ano nga arero katoa;
24 "Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfærd og Styrke; til ham skal alle hans Avindsmænd komme med Skam."
Ka mea mai tetahi ki ahau, Kei a Ihowa anake te tika, te kaha: ka haere mai ki a ia nga tangata, a ko nga tangata katoa i riri ki a ia ka whakama.
25 Ved HERREN når al Israels Æt til sin Ret og jubler.
Ma Ihowa ka tika ai, ka whakamanamana ai te uri katoa o Iharaira.
