Esajas 44
1 Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:
Et maintenant écoute, Jacob mon serviteur; et toi, Israël, que j’ai choisi,
2 Så siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!
Voici ce que dit le Seigneur qui t’a fait et formé, dès le sein de ta mère, ton aide: Ne crains point, Jacob mon serviteur, et toi le très juste, que j’ai choisi.
3 Thi jeg udgyder Vand på det tørstende, Strømme på det tørre Land, udgyder min Ånd på din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;
Car je répandrai des eaux sur un sol altéré, et des ruisseaux sur une terre aride; je répandrai mon esprit sur ta postérité, et ma bénédiction sur ta race.
4 de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.
Et elles germeront parmi les herbes, comme des saules sur des eaux courantes.
5 En skal sige: "Jeg er HERRENs", en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Hånd: "For HERREN!" og tage sig Israels Navn.
Celui-ci dira: Moi je suis au Seigneur; et celui-là prendra le nom de Jacob; et un autre écrira de sa main: Au Seigneur; et par le nom, à Israël il sera assimilé.
6 Så siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
Voici ce que dit le Seigneur, le roi d’Israël, et son rédempteur, le Seigneur des armées: Je suis le premier et je suis le dernier; et hors moi il n’y a point de Dieu.
7 Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!
Qui est semblable à moi? qu’il appelle et qu’il annonce; et qu’il m’expose la série des choses, depuis que j’ai fondé un peuple antique; qu’ils leur annoncent les choses à venir et celles qui doivent être.
8 Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.
Ne craignez pas, ne soyez pas troublés; dès lors je t’ai fait entendre, et je t’ai annoncé: C’est vous qui êtes mes témoins. Est-ce qu’il y a un Dieu hors moi, et un créateur que moi je n’ai pas connu?
9 De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de må blive til Skamme.
Tous les fabricateurs d’idoles ne sont rien, et leurs œuvres qu’ils estiment le plus ne leur seront pas utiles; eux-mêmes sont témoins qu’elles ne voient pas, et qu’elles ne comprennent pas; en sorte qu’ils sont confondus.
10 Når nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavn til;
Qui a formé un dieu, et a jeté en fonte une image qui n’est utile à rien?
11 se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til Skamme.
Voici que tous ceux qui y ont pris part seront confondus; car ces artisans sont des hommes; ils se réuniront tous, ils se présenteront, et ils auront peur, et seront confondus tous ensemble.
12 En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; får han ikke Mad, afkræftes han, og får han ikke Vand at drikke, bliver han træt.
Le forgeron a travaillé avec une lime; au moyen de charbons ardents et de marteaux il a formé l’idole, et il a travaillé de son bras vigoureux; il aura faim et il défaillira; il ne boira pas d’eau et il sera épuisé.
13 Så fælder ban Træer, udspænder Målesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at stå i et Hus.
Le sculpteur en bois a étendu la règle; il a formé l’idole avec le rabot; il l’a dressée à l’équerre, et l’a contournée avec le compas: et il a fait l’image d’un homme, représentant un bel homme, habitant dans une maison.
14 Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft på Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vækst.
Il a coupé des cèdres, il a pris un chêne vert, et un chêne qui avait été parmi les arbres d’une forêt; et il a planté un pin que la pluie a nourri.
15 Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter Ild i det og bager Brød - og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det.
Et les hommes s’en sont servis pour le feu; il en a pris lui-même et il s’est chauffé; et il y a mis le feu, et il a cuit des pains; mais avec le reste il a façonné un dieu, et l’a adoré; il a fait une image taillée au ciseau, et il s’est courbé devant elle.
16 Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: "Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden" -
Il a brûlé au feu une moitié de bois, et de son autre moitié il a préparé des viandes pour manger; il en a préparé un mets, et il s’en est rassasié; il s’est chauffé et a dit: Ah! je me suis chauffé, j’ai vu le feu.
17 og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: "Frels mig, thi du er min Gud!"
Mais de son reste il fait un dieu et une idole; il se courbe devant elle, l’adore et la prie et la supplie, disant: Délivrez-moi, parce que mon Dieu, c’est vous.
18 De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, så de ikke ser, og deres Hjerter, så de ikke skønner.
Ils n’ont pas su, ils n’ont pas compris; car leurs yeux sont couverts d’un enduit, en sorte que leurs yeux ne voient pas et que leur cœur ne comprend pas.
19 De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: "Halvdelen brændte jeg i Bålet, over Gløderne bagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Resten gøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?"
Ils ne réfléchissent pas en leur esprit, et ils n’ont pas assez de sens pour dire: J’ai brûlé la moitié de ce bois au feu, et j’ai cuit sur ses charbons des pains; j’ai cuit des viandes et j’ai mangé, et du reste ferai-je une idole? devant un tronc d’arbre me prosternerai-je?
20 Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjerte dåret; han redder ikke sin Sjæl, så han siger: "Er det ikke en Løgn, jeg har i min højre Hånd?"
Une partie de ce bois est de la cendre; un cœur insensé a adoré l’idole, et il ne délivrera pas son âme, et il ne dira pas: Peut-être qu’il y a un mensonge dans ma main droite.
21 Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;
Souviens-toi de ces choses, Jacob, et toi, Israël, parce que mon serviteur, c’est toi; je t’ai formé, mon serviteur; c’est toi, Israël, ne m’oublie pas.
22 jeg sletted som Tåge din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!
J’ai effacé comme un nuage tes iniquités, et comme une vapeur tes péchés; reviens à moi, parce que je t’ai racheté.
23 Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer, thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.
Louez, cieux, parce que le Seigneur a fait miséricorde; jubilez, extrémités de la terre, faites retentir la louange, montagnes, forêts, et tous ses arbres, parce que le Seigneur a racheté Jacob, et qu’Israël se glorifiera.
24 Så siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?
Voici ce que dit le Seigneur ton rédempteur, et qui t’a formé dès le sein de ta mère: Je suis le Seigneur, faisant toutes choses, seul étendant les cieux, affermissant la terre, et nul n’est avec moi.
25 som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spåmænd til Dårer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,
Rendant sans effet les présages des devins, et jetant les magiciens dans la fureur. Faisant tourner les sages en arrière, et rendant leur science insensée.
26 stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Råd, Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bebos!" om Judas Byer: "de skal bygges!" Ruinerne rejser jeg atter!
Suscitant la parole de son serviteur, et accomplissant les conseils de ses messagers. Moi qui dis à Jérusalem: Tu seras habitée, et aux cités de Juda: Vous serez édifiées, et à ses déserts, je donnerai la vie.
27 Jeg siger til Dybet: "Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!"
Moi qui dis à l’abîme: Sois détruit, et je mettrai tes fleuves à sec.
28 Jeg siger om Kyros: "Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!" Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bygges!" om Templet: "Det skal grundes "
Moi, qui dis à Cyrus: Tu es mon pasteur, et tu accompliras toute ma volonté. Moi, qui dis à Jérusalem: Tu seras édifiée; et au temple: Tu seras fondé.
