Esajas 43

1 Men nu, så siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!

Hijongleh tun, Vo Jacob nasempa PAKAI sei ngaijin. Vo Israel, nagong dohpa chun aseije, “Kicha hih in, ajeh chu Keima’n nangma kachohdohsa nahitai. Keima’n namin’a kakou nahin; nangma keija nahi.

2 Når du går gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke.

Twithuh lah najot tengleh, Keiman kaumpi ding nahi. Hahsatna vadung najot tengleh, twija nalhahlut lou ding ahi. Kibolsetna meilah napal teng jongleh, meiyin nahalkhah lou ding; meiyin nakah louhel ding ahi.

3 Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,

Ajeh iham itileh Keima Pakai, na Patehn kahi, Israelte mithengpa, na Huhhingpu chu kahi. Keiman Aigupta chu nacham lhatna dinga nakilhat dohna ding’a kapeh nahin; Nangma muna Ethiopia le Seba chu kapehdoh ahitai.

4 fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.

Nangma keima dinga sahlut tah nahi jeh in, nangho khella midang chu kaphal doh a. nangma dinga ahin nau chu kapehdoh ahitai. Keima’n Kangailut nahi jeh’a nangma jabolna changa nahije.

5 Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,

Kichahih in, ajeh chu Keiman kaum pinai. Keiman nangma le nachilhah ho chu solam le lhum lama kona kachop khom ding nahiuve.

6 siger til Norden: "Giv hid!" til Sønden: "Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,

Keiman sahlam le lhanglam jah’a, kachapate le kachanute chu leiset kolkim vella konin Israel’a hin puilutnin kati ding ahi.

7 enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!"

Keima a Pathenna einei jouse chu hin puijin, ajeh chu keiman amaho chu kaloupina dinga kasem ahi. Keima amaho sempa chu kahi.

8 Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!

Mit neija ahia kho mulou, bilkol neija khojalou ho chu mipi lah’a konin hinpuidoh un.

9 Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!"

Chitin-namtin chu hinpui khomun! Vannoi mite chu hinkhom tup’uvin! Milim semthu anei’u chun hitobang hung lhung ding hi aseimasat khah em? Jinga ipi ahungso ding aseithei pen aumna diu vem? Hitobang thuseidoh hettohsah hoiya um uvem? Amaho chun thutah asei’u ahi tia aphotchetna pengam aumna dem?

10 Mine Vidner er I, så lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;

Hinla nangma keima hettohsah a panga nahiuve, Vo Israel! Tin Pakaijin aseije. Nangma kalhacha nahi. Nangma hi keima eihechen dinga, eitahsan dinga, chule Keima bouhi Pathen kahi ti hetkhen themna neija nahi. Pathen dang aumpon-Itih’a jong ana um khalou, chule itih’a jong umkhalou ding ahi.

11 jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.

Kei, Keima tah hi, Pakai chu Kahi, chule Huhhingpu dang aumpoi.

12 Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,

Amasatah in huhdoh a naum diu thudol kaphon peh’uvin, chuphatnin kahuhdoh’un chule vannoiya kaseiphongin ahi. Koima cha gamdang pathenin hiche hi abol khapoi. Keima bou Pathen kahi hi nangho ahettohsah a panga nahiuve, tin PAKAIyin aseije.

13 den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort?

Tonsotna pat tonsot geija Keima Pathen kahi. Koiman kakhutna kona koima alahdoh theilou dingu ahi. Katohdohsa chunga koima’n imalou sotheiponte.

14 Så siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslåer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern.

Hiche hi Na Huhhingpu, Israel Mitheng Khat kitipa Pakai chun asei ahije: “Nangho jal'a keiman Babylon douna’a galmi honkhat kasoldoh ding, Banylon miten” akithang atpiu akong innei houva chu jamdoh dingu ahi.

15 Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.

Keima Pakai, nangho Athengpa Khat, Israel sempa le Lengpa chu kahi.

16 Så siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,

Keima Pakai twi lah’a lampi hin hongdohpa, twikhanglen’a tolgo hin umdohsahpa chu kahi.

17 førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:

Keiman Aigupta galhat ho chu asakol ho’u le asakol kangtalaiho’u pumin kakoudoh in, keiman amaho chu twi kinong sunga kanolutnin, ahileh alha lhum tauve. Chule ahinkhou chu khoilu thaomei pat kihal kisumit jouva jemkai to abanguve.

18 Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage!

Hijongleh hiho jouse chu sumil jengun- Keiman kahinbol ding hitoh imacha dang atepithei ding aumpoi.

19 Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land;

Ajeh chu keiman thilthah khat kabol ding ahi. Veuvin, kapantai! Muloulai nahiu vem? Gamthip laiya kenglampi kalhundoh ding ahi! Gamgo gam’a chu keiman vadung kahin lonsah ding ahi.

20 de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk.

Loujao hoa gamsa ho, si’al ho le sumbupi jeng hon jong gamthip gam'a twi kapeh jeh’uva eichoi’at dingu ahi. Hitia chu keiman gam gotna leimuna jong chu vadung ho kalonsah ding, hichun kalhendoh mite hung kidodoh tauvinte.

21 Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

Keiman Israel chu keima’a dingin kakisemtai, chule amaho chun nikhat le vannoi pumpi masanga jabolna eipeh dingu ahi.

22 Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig;

Hinla Jacob insung mi deitahte, nanghon kapanpi dingin nanom hih laijuve. Vo Israel, nanghon keima neichim chah lheh jenguve!

23 du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse;

Nanghon kelngoi le kelcha hoa kilhaina pumgo thilto dingin neihin choipeh pouvin ahi. Lousoh ga thilto hoa chule bego-gim namtui thilto hoa kilhaina thiltoa ‘neija bol tapouvin, keiman nangho ahahsa pohgih pohsah louva chule nagimna diu ima ngeh lou hel kahi.

24 du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde.

Nanghon bego- gim namtui le kilhaina thilto thao ho neihin choipeh pon ahi. Chusangin nachonset poh gihho neipoh sah in chule nathemona houva neitha cholsah tauvin ahi.

25 Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.

Kei, Keima bouvin, keima tah kahi jal'a bou nachonsetna ho kachul mangin chule hicho chu gelkit talou ding kahi.

26 Mind mig, lad vor Sag gå til Doms, regn op, så du kan få Ret!

Athil umdol velvet khom kitnu hitin, chule nathemo louna thudol nakisei thei ding ahi.

27 Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig,

Atil laipeh’a kipatna napu napate ho’uvin keidouna’a anachonseuvin, nalamkai ho jouseuvin kadan thu apalkeh tauve.

28 så jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.

Hijeh’a chu na thempu hou toh kakinopmo’uva chule Jacob dinga amahthahna hel kathu lhuh’a chule Israel dinga jachatna soh’a ahitai.