Esajas 42
1 Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede Ret til Folkene.
“Ma e jatichna masemiyo teko, en e ngʼat ma aseyiero, kendo ma chunya morgo, abiro keto Roho mara Maler kendo obiro kelo adiera ne ogendini.
2 Han råber og skriger ikke, løfter ej Røsten på Gaden,
Ok obi goyo koko kata nduru, dwonde bende ok nowinji e wangʼ yore.
3 bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,
Kata obedo ni onenore kaka odundu mayom yom ok notur kendo kata obedo ni oliel ka taya ma mirimiri to ok notho. Enongʼad bura gadiera;
4 vansmægter, udmattes ikke, før han får sat Ret på Jorden; og fjerne Strande bier på hans Lov.
ok nochwanyre kata chunye bende ok nonyosre, nyaka okel adiera e piny duto. Pinje duto manie chula mag dier nam biro keto genogi kuom chikene.”
5 Så siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene på den Åndedræt og dem, som vandrer der, Ånde.
Nyasaye ma en Jehova Nyasaye, kendo ma Jachwech polo malach, gi piny kod gik moko duto manie iye. En ema ochiwo muya ne dhano kod ngima ne joma wuotho e piny. Owacho kama:
6 Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast om Hånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, til Hedningelys
“An Jehova Nyasaye, aseluongi mondo anyisi adierana; abiro mako lweti. Abiro riti kendo ibiro keti gir singruok e kinda gi ji kendo abiro keti ler mar ogendini duto,
7 for at åbne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster.
mondo iyaw wenge muofni, kendo igol joma oketi e od twech, kendo igony joma otwe mobetie mudho.
8 Jeg er HERREN, så lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ej Gudebilleder min Pris.
“Nyinga ma ongʼeyago en; Jehova Nyasaye! Ok anawe duongʼ mara ne nyasaye moro, bende pak ma ipakago ok nopakgo nyiseche mopa.
9 Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.
Koro ne, gik machon osetimore bende anyisou gik manyien mabiro timore, to kapok gitimore to ahulonugi.”
10 Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;
Werneuru Jehova Nyasaye wer manyien, kupako nyinge e piny duto, un joma kwangʼ e nam kaachiel gi gik manie yie gi pinje mag chula mar nam kod ji duto modak.
11 Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, råber fra Bjergenes Tinder;
Weuru kuonde motimo ongoro gi miechgi mondo ogo koko; kendo weuru joma odak e gwenge mag Kedar obed mamor. Weuru joma odak Sela ower gi mor, ka gikok ewi got malo.
12 HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris på fjerne Strande.
Weuru gimi nying Jehova Nyasaye duongʼ kendo giland pakne e pinje manie chula.
13 HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sine Fjender til Strid.
Jehova Nyasaye biro wuok oko ka thuon maratego, enobed gi mirima mager mana ka jalweny; kendo enokogi ka ogiyo sigich lweny, mi olo wasike.
14 En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft.
Nimar kuom kinde mangʼeny aselingʼ, asehora kendo aseterora mos. To koro sani, abiro chalo mana ka dhako mamuoch kayo, maywak ka gamo yweyo matek.
15 Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre.
Abiro tieko gode madongo gi gode matindo kendo anami gik motwi kuome two; bende anami aore lokre pinje manie chula kendo nami yewni dwon.
16 Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra.
Anatel ne muofni mondo owuothi e yore mane ok gingʼeyo, kuonde mapok giwuothoe ema anatagie; kendo anami mudho olokrenegi ler, kendo analos kuonde bugni bed mopie. Magi e gik ma abiro timo; kendo ok najwangʼ-gi.
17 Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på Billeder, som siger til støbte Billeder: "I er vore Guder!"
To jogo ma oketo genogi kuom nyiseche mopa, mawacho ni kido mopa niya, Un e nyisechewa, jogo nokwed magiyud wichkuot.
18 I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se!
“Winjuru un joma itgi odino un muofni ngʼiuru mondo une!
19 Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?
En ngʼa ma muofu makmana jotichna, kendo ma ite odino ka jaote maoro? Koso en ngʼa ma muofu maloyo ngʼat mochiworena, kata ma muofu maloyo jatich Jehova Nyasaye?
20 Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne Ører hørte han ej.
Iseneno gik mangʼeny, to ok isedewo; iti to oyawore, to gima iwinjo ema onge.”
21 For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære.
Jehova Nyasaye ne mor mondo chikne obed gi teko kod duongʼ, mondo adiera mare olandre.
22 Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: "Slip dem!"
To jogi gin joma oyaki kendo omaa, giduto gisenyumore ma gimoko e bugni, kendo opandgi e ute mag twech. Gisebedo gik moyaki maonge ngʼama nyalo resogi; bende gichalo gik moyaki maonge ngʼama nyalo wacho niya, “Dwokgi.”
23 Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det:
En ngʼa kuomu manyalo winjo wachni kata chiko ite malongʼo e ndalo mabiro?
24 Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte?
En ngʼa mane ochiwo Jakobo mondo obed gima oyaki, kendo jo-Israel e lwet joyeko? Donge en Jehova Nyasaye ma wasetimo richo e nyime? Nimar ne ok ginyal luwo yorene; bende ne ok girito chikene.
25 Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.
Omiyo noolo mirimbe mager mar lweny kuomgi. Ne olworogi gi mach mawengʼo to ne ok gidewe; bende majno ne owangʼogi to ne ok gidewe.
