Esajas 42

1 Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede Ret til Folkene.

Kalhachapa, keiman thahatna kapeh pachu veuvin. Ama kadeilhenpa eilung lhaipen’a chu ahi. Keiman Kalhagao asunga kakhumpeh tai. Aman chitin-namtin lah’a thu adih’a atan ding ahi.

2 Han råber og skriger ikke, løfter ej Røsten på Gaden,

Aman kho sampon tin, mipi lah’a jong aw sanga thu aseilou ding ahi.

3 bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,

Aman pumpeng chip jong ahebohpai lou ding chule khoilu thaomeipat akhulai jong asuhmit pai jeng lou ding ahi. Aman alamlouva kibol ho jong abonchauva chunga thu adih’a atan ding ahi.

4 vansmægter, udmattes ikke, før han får sat Ret på Jorden; og fjerne Strande bier på hans Lov.

Leiset pumpia thu adih’a vaihomna aum masang sea, Ama lhasam pontin, lung jong lunglha lou ding ahi. Gamla tah’a gamho twikhanglen gal lama hon jong ama thupeh anga diu ahi.

5 Så siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene på den Åndedræt og dem, som vandrer der, Ånde.

Pakai Pathen’in vanho asem’in chule apha jal lin ahi. Aman leiset le asunga umjouse asem’in ahi. Ama’n mi jouse haitheina hu ape’in, leiset chunga vahthei jouse hinna apeh ahi.

6 Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast om Hånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, til Hedningelys

Pakai kiti Keima, kachonphatna vetsah dinga kakou nahi. Keiman nangma kakhutna kapuija chule kahonbit nahin, chule kamite Israel te henga kapeh nahi hi keima toh amaho kakitepna vetsahna khat ahitai. Chule nangma chitin-namtin puihoi lea napan ding ahije.

7 for at åbne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster.

Nangman mitcho ho kho namusah ding, sohchang ho songkulla konna nacham lhatsah ding chule songkul thim lah’a touho chamlhat sah ding nahi.

8 Jeg er HERREN, så lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ej Gudebilleder min Pris.

Keima Pakai kitipa chu Kamin ahi! Ka loupina chu koima dang kapehdoh lou ding, chule eivahchoi nau semthu milim ho chuto chan kaneitha lou ding ahi.

9 Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.

Gao thuseina kanei chasun aguilhung cheh in, chule tun keiman gao thu kasei kit ding ahi. Ahung guilhun masanga khonung thudol kaseipeh ding nahi.

10 Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;

Pakaija lathah sauvin! Ama vahchoina ho leiset kolning lia chenghon sauvin! Twikhang len hoa kongtol ho le nangho twikol gam mun gam latah’a chengho geijin jong nabonchauvin la sauvin.

11 Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, råber fra Bjergenes Tinder;

Gamthipma um khopiho lachom kisahna’a jao’uvin; Kedar khoho jong kipah uhen. Sela mite hon kipah in la sauhen; lhangchung vum hoa konin vahchoina ho sap thouvin!

12 HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris på fjerne Strande.

Vannoi pumpin Pakai chu loupina peuhen; Avahchoina sauhen.

13 HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sine Fjender til Strid.

Mihat chungnung tah tobang'in PAKAIchu kipandoh intin, galsatpa tobanga lunghang tah’a kondoh ding ahi. Aman galsatna dinga kholhang asapma, amelmate jouse achilgoi ding ahi.

14 En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft.

Ama’n, Keima sottahpi kathip beh anahita’n, ahinai, keima hi kana kikangse anahi. Hinla tua hi naosonat thoh minu khat tobanga kapenna chule kakhoisatna, chule ka-eo’jah jeng ding ahitai.

15 Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre.

Keiman lhangsang ho le mol ho chu kasuhcham ding chule a’eng jin jen ho kasuhmangpeh ding ahi. Keiman vadung ho chu tolgolai kaso ding chule twi kiveina mun jouse chu kangsoh ding ahiuve.

16 Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra.

Keiman khomulou Israel chu lampi thah’a kapuile ding, ache khahlou nauva kapui le ding ahi. Keiman amasangu lampi thim jong kavahsah ding, chule amasangu lampi kanamsah ding ahi. Hitia hi keiman hichengse hi kabol ding, amaho kanungsun lou dingu ahi.

17 Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på Billeder, som siger til støbte Billeder: "I er vore Guder!"

Hinla semthu milim tahsan ho, nangho ka pathenu nahi tiho chu, jacha’a kihei mang ding ahiuve.

18 I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se!

Na’ngong hon ngaijun, mitcho nang hon veuvin, muchen’un.

19 Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?

Kamite, tobanga mitchoa kasoh, koi um’em? Ka sottol tobanga na ngonga koi umem? Kalhendoh mite, Pakai sohpa, tobanga mitcho koi um’em?

20 Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne Ører hørte han ej.

Nangman adih chu ipi ham? ti namun chule nahedoh jengin, hinla hiche chu nabolnom hih in ahi. Na nabeng’a najanai, hinla jahchet ding nagopoi.

21 For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære.

Pakai chu chondih tah ahijeh'in, Athu loupitah chu achoi’an tai.

22 Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: "Slip dem!"

Hinla Amite chu aneiyu achom’un chule asuhmang peh’un, asohchang un, songkul'a’a ahenun, chule thang kolla a’oh gam tauve.

23 Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det:

Hiche thuhi koiyin thusim’a kona angaija, ahetdoh thei’ uva chule khonunga thil hung kisumang dingho nanga diu ham?

24 Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte?

Israel chu chomgam dingle suhkhah dinga phatsah koi ham? Ama douna’a ichonset jeh’uva Pakai chun aphal jeh ahi. Ajeh chu miho chu Alamlhah a che nom hih’uva, A Danthu jong ajui nom lou jeh’u ahi.

25 Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.

Hijeh’a hi Alunghanna chu achunguva abuhlhah’a, chule gal’a atha’u ahi. Amaho chu meilhum sunga akilelut jeng vanguvin, hetdoh ding agopouve. Amaho meikouva akihal jeng vang’un, chihnan aneideh pouve.