Esajas 42

1 Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede Ret til Folkene.

Hina Gode da amane sia: sa, “Na Hawa: Hamosu Dunu amoma Na da gasa iabe da goea. Na da E ilegei dagoi. Na da Ema hahawane gala. Na da Na A: silibu Ema imunu, amola E da fifi asi gala huluane ilima moloidafa hou gaguli misunu.

2 Han råber og skriger ikke, løfter ej Røsten på Gaden,

E da hame wele sia: mu amola gasawane hame sia: mu. E da moilai logoga gasa fili bagade sia: su hame sia: mu.

3 bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,

E da saga: selefai amo hame fimu. E da gamali ea sawa: ugugulala amo hame ha: ba: domu. E da moloidafa hou eso huluane dialoma: ne, dunu huluane fidima: ne, oule misunu.

4 vansmægter, udmattes ikke, før han får sat Ret på Jorden; og fjerne Strande bier på hans Lov.

E da hobea misunu hahawane hou dafawaneyale dawa: su hou hame fisimu amola E da hame beda: mu. E da osobo bagadega moloidafa hou dialoma: ne, ilegemu. Soge sedaga fi dunu da hanaiwane Ea olelesu nabimusa: ouesala.

5 Så siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene på den Åndedræt og dem, som vandrer der, Ånde.

Gode da mu hahamone, fadegale gai. E da osobo bagade amola fi huluane amo ganodini esalebe amo hahamoi. E da osobo bagade fifi asi gala dunu huluane ilima esalusu amola mifo i dagoi. Amola wali Hina Godedafa da Ea Hawa: Hamosu Dunu Ema amane sia: sa,

6 Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast om Hånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, til Hedningelys

“Na, Hina Gode, da Dima misa: ne wele sia: nanu, Dima moloidafa hou da osobo bagadega dialoma: ne, Dia amo hou hamoma: ne, gasa i dagoi. Dia hamobeba: le, Na da fifi asi gala dunu huluane ilima gousa: su hamomu. Dia hamobeba: le, Na da fifi asi gala huluane ilima hadigi imunu.

7 for at åbne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster.

Di da si dofoi dunu amo ilia si fadegamu. Amola dunu ilia gasi se iasu diasu ganodini amo ilia halegale masa: ne, ilia se dabe iasu logo doasimu.

8 Jeg er HERREN, så lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ej Gudebilleder min Pris.

Na, Nisu fawane da Hina Gode, Dia Gode. Eno ‘gode’ liligi da Na Hadigi gilisili hame lamu. Hamedei ‘gode’ loboga hamoi liligi da Nama nodosu gilisili lama: ne, Na da logo hame doasimu.

9 Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.

Na da hobea misunu hou musa: olelei dagoi. Amola amo hou defele da doaga: i dagoi. Wali Na da gaheabolo hou hobea misunu, amo dilima olelemu.”

10 Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;

Hina Godema gesami gaheabolo hea: ma! Osobo bagade fifi asi gala huluane! Ema nodone gesami hea: ma! Dilia dunu amo dusagai ganodini hano wayabo bagadega ahoa! Ema nodoma! Amola liligi huluane hano wayabo bagade amo ganodini esala! Ema nodoma! Soge sedaga amola amo ganodini esalebe dunu huluane! Ema gesami hea: ma!

11 Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, råber fra Bjergenes Tinder;

Hafoga: i soge amola moilai amo ganodini diala da Godema nodomu da defea. Gida fi dunu da Ema nodomu da defea. Nowa dunu da Sila amo ganodini esala da goumi da: iya hahawaneba: le wele sia: mu da defea.

12 HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris på fjerne Strande.

Dunu da soge sedagaga esala, ilia da hadigi amola nodosu Hina Godema imunu da defea.

13 HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sine Fjender til Strid.

Hina Gode da gegesu dunu defele gegemusa: ahoa. E da gegesu hamoma: ne, momagei amola hanaiwane esala. E da gegemusa: halasa. E da Ea ha lai hasanasimusa: , Ea gasa hou olelesa.

14 En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft.

Gode da amane sia: sa, “Na da eso bagohame ouiya: le, Na fi dunuma hame adole i. Be wali Na hamomu eso da doaga: i dagoi. Na da uda da mano lalelegemu gadenesea wele sia: sa, amo defele Na da wele sia: sa.

15 Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre.

Na da agolo amola goumi wadela: lesimu. Na da gisi amola ifa bioma: ne hafoga: mu. Na da hano fago amo afadenene bu hafoga: i soge hamomu. Amola hano wayabo hafoga: mu.

16 Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra.

Na da Na dunu si dofoi amo logo ilia da musa: hame ahoasu, amoga oule masunu. Na da ilia gasi afadenene, bu hadigi hamomu amola soge fofagoi amo bu umi hamomu. Na da amo sia: i dagoi amola amo sia: i liligi Na da mae fisili, didili hamomu.

17 Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på Billeder, som siger til støbte Billeder: "I er vore Guder!"

Be dunu huluane da ‘gode’ loboga hamoi liligi dafawaneyale dawa: sa, amola ilia loboga hamoi liligi da ‘gode’ ilia da sia: sa, amo huluane Na da fonobomu amola ilia da gogosiasu bagade ba: mu.

18 I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se!

Hina Gode da amane sia: sa, “Dilia ge hamedei dunu! Nabima! Dilia si dofoi dunu! Noga: le ba: ma!

19 Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?

Na hawa: hamosu dunu (Isala: ili fi) da si dofoidafa. Amola Na sia: ne iasu dunu Na asunasisu da ge hamedei.

20 Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne Ører hørte han ej.

Isala: ili! Dilia da bagadewane ba: i dagoi. Be ba: i liligi hame lalegagui. Dilia da nabima: ne ge gala. Be hamedafa nabi.”

21 For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære.

Hina Gode da gaga: musa: hanai gala. Amaiba: le, E da Ea sema amola Ea olelesu gaguia gadoi. Amola E da Ea fi amo Ea olelesu fa: no bobogema: ne, E da hanai galu.

22 Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: "Slip dem!"

Be wali Ea fi dunu da wamolai dagoi ba: sa. Ilia da se dabe iasu diasu amo ganodini ga: si amola wamolegei dagoi ba: sa. Dunu eno da ilia liligi huluane lai dagole, dunu afae ilia gaga: musa: manebe hame ba: i.

23 Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det:

Dunu afae da amo sia: nabima: bela: ? Dilia da wali amola fa: no amola noga: le nabimu da defea.

24 Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte?

Nowa da eno dunu ilia Isala: ili fi wadela: lesima: ne amola ilia liligi lama: ne logo doasibala: ? Hina Gode Hisu da amo logo doasi. Bai ninia da Ema wadela: le hamoi. E da ninia Ea hanai defele amola Ea olelesu nabawane esaloma: ne dawa: i galu. Be ninia da higa: i.

25 Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.

Amaiba: le, E da Ea ougi ninima olelei amola ninia gegesu amo ganodini Ea se iasu nabima: ne, logo doasi dagoi. Ea ougi gia: i bagade lalu agoane Isala: ili soge huluane ganodini nenanu ba: i dagoi. Be amo hou ninima doaga: i, ninia da hame dawa: i. Ninia da amoga dawa: hamedafa lasu.