< Esajas 40 >
1 Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud,
“Akwoye mwet luk,” God lasr El fahk. “Kowos in akwoyalos!
2 tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fået af HERRENs Hånd for alle sine Synder.
Akkeye insien mwet Jerusalem. Fahk nu selos lah fal tari lusen pacl elos keok, Ac inge ma koluk lalos iyukla. Nga kalyaelos tari fal nu ke ma koluk lalos nukewa.”
3 I Ørkenen råber en Røst: "Ban HERRENs Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!
Sie pusra wowoyak, “Akoela soko inkanek yen mwesis nu sin LEUM GOD! Sakunla innek yen mwesis uh nu sin God lasr!
4 Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.
Infahlfal nukewa ac fah nwekyukla; Ac eol ac tohktok nukewa fah akpusiselyeyuk. Acn tohktok uh fah ekla acn tupasrpasr, Ac acn siruprup ac fah akfwelyeyukla.
5 Åbenbares skal HERRENs Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENs Mund har talet."
Na wolana lun LEUM GOD fah akkalemyeyukla, Ac mwet e nukewa fah liye. LEUM GOD sifacna El wulela ouinge.”
6 Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg råbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;
Na sie pusra wowoyak ac fahk, “Sulkakin pweng se inge!” Na nga siyuk, “Pweng fuka nga ac sulkakin uh?” “Fahkak lah mwet nukewa oana mah uh; Wo lalos uh ac oanna ke kitin pacl, oana ros inimae.
7 Græsset tørres, Blomsten visner, når HERRENs Ånde blæser derpå; visselig, Folket er Græs,
Mah uh ac uli, ac ros uh ac efla Ke LEUM GOD El supwama eng in okla. Mwet uh sukawil oana mah uh.
8 Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig."
Aok, mah uh uli ac ros uh efla, A kas lun God lasr oan ma pahtpat.”
9 Stig op på højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: "Se eders Gud!"
Jerusalem, utyak nu fin soko eol fulat Ac sulkakin pweng wo! Zion, pangla ke sie pusra lulap; Ac fahkak ke pweng wo se inge! Kaskas akyokye, ac nimet sangeng. Fahk nu sin siti lun Judah Lah God lalos El summa!
10 Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,
LEUM GOD Fulatlana El tuku in leumi ke ku, Ac us mwet El molela uh welul.
11 han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Får.
El fah karingin un sheep natul oana sie mwet shepherd; El fah orani sheep fusr nu sie Ac kafiselosyak inpaol; El fah kakasrisrik akfasrye kientop uh.
12 Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje?
Ya oasr mwet ku in srikeya meoa uh ke inpaol, Ku srike kusrao ke sralapan paol? Ya oasr sie mwet ku in nwanak fohk ke faclu in sie cup, Ku pauniya eol ac inging uh ke sie mwe paun?
13 Hvo leder HERRENs Ånd, råder og lærer ham noget?
Ya oasr sie mwet ac ku in fahk nu sin LEUM GOD ma Elan oru? Su ku in lotel, ku sang kas in kasru nu sel?
14 Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?
Su God El lutlut se Tuh Elan ku in etu Ac kalem lah El ac oru fuka ma uh?
15 Se, som Dråbe på Spand er Folkene, at regne som Fnug på Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.
Yurin LEUM GOD, mutunfacl uh ma na pilasr, Oana tul in kof sefanna in sie bucket; Tuka ma oan yen loessula mulala oana kutkut srisrik ma eng uh uk.
16 Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.
Kosro nukewa ke insak in acn Lebanon Sufalla nu ke sie mwe kisa nu sin God lasr, Ac sak nukewa we sufalla in kalmateak sie e in kisa.
17 Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.
Mutunfacl uh ma na lusrongten se sel.
18 Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?
Su ac ku in lumweyuk God nu kac? Kom ac aketeya fuka lah El oana mea?
19 Et Billede det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpå, og Sølvkæder støber en anden.
El tia oana sie ma sruloala ma orekla ke poun mwet, Ma mwet orekma ke osra uh nokomla ke gold, Ac oakiya in sie kahpu silver.
20 Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som står.
Mwet se ma wangin silver ku gold yoro El sulela soko sak ma ac tia kulawi. El ac konauk sie mwet tufahl pisrla In taflela sie ma sruloala su ac tia topla.
21 Ved I, hører I det ikke, er det. ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?
Ya kom tia etu? Ya tiana fwackot nu sum oemeet? Kom tiana lohng lah faclu mutawauk fuka?
22 Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.
Orekla sin El su muta fin tron lal Lucng liki faclu ac yen loessula liki yen engyeng uh; Liyeyuk mwet ten uh oana mak na srisrik. El asroelik yen engyeng uh oana sie mwe lisrlisr, Oana sie lohm nuknuk mwet uh in muta loac.
23 Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.
El sisya mwet leum na ku Ac aksrikyelosla nu ke ma na lusrongten.
24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har Stiklingen Rod i Jorden, så ånder han på dem, de visner; som Strå fejer Storm dem bort.
Elos oana sak na fusr, Ma tufahna yoki ac soenna okahla. Ke LEUM GOD El supwama sie eng, Ma inge ac uli ac sohkla oana mah pao.
25 Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.
Su God mutal El ac ku in lumweyuk nu se? Oasr sie pac saya oana El?
26 Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.
Ngetak nu inkusrao! Su orala itu ma kom liye uh? El su kololosla oana sie un mwet mweun. El etu pisalos Ac pangon kais sie ke inelos. Ke ku lulap lal Tia sie selos ku in tuhlac!
27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: "Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde."
Israel, fin ouinge, efu ku kom torkaskas mu LEUM GOD El tia etu mwe elya lom, Ac El pilesru keok lom ke sripen nununku sesuwos?
28 Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;
Ya kom tia etu? Kom tiana lohng? LEUM GOD El God ma pahtpat. El orala faclu nufon. El tiana totola ku mulalla. Wangin mwet kalem ke nunak lal.
29 han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.
El akkeyalos su munas ac totola.
30 Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,
Finne elos su fusr, elos munasla; Mwet fusr uh ku in totola ac ikori.
31 ny Kraft får de, der bier på HERREN, de får nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.
A elos su filiya lulalfongi lalos in LEUM GOD Ac fah aksasuyeyuk ku lalos. Elos fah sohkak ke posohksok oana eagle uh, Elos fah kasrusr ac tia totola; Elos fah fahsr ac tia munasla.