Esajas 4

1 Syv Kvinder skal på hin Dag gribe fat i een Mand og sige: "Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi må bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!"

Pea ʻi he ʻaho ko ia ʻe puke ʻe he fefine ʻe toko fitu ki he tangata ʻe tokotaha, ʻonau pehē, “Te mau kai ʻemau mā ʻamautolu, pea kofuʻaki homau ngaahi kofu: kae kehe ke ui ʻakimautolu ʻi ho hingoa, pea toʻo atu ai homau manukia.”

2 På hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og Ære og Landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.

‌ʻI he ʻaho ko ia ʻe toulekeleka mo ongoongolelei ʻae vaʻa ʻo Sihova, pea ʻe lelei lahi mo matamatalelei ʻae fua ʻoe fonua kiate kinautolu kuo hao ʻi ʻIsileli,

3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,

Pea ʻe hoko ʻo pehē, ko ia kuo toe ʻi Saione, pea mo ia ʻoku nofo ʻi Selūsalema, ʻe ui ia ko e māʻoniʻoni, ʻio, ko kinautolu kotoa pē kuo tohi ʻi he kakai moʻui ʻo Selūsalema:

4 når Herren får aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Ånd.

‌ʻOka hili ʻae fufulu ʻe Sihova ʻae ʻuli ʻoe ngaahi ʻofefine ʻo Saione, pea hili ʻene fakamaʻa ʻae toto ʻo Selūsalema mei he lotolotonga ʻo ia, ʻaki ʻae laumālie ʻoe fakamaau, pea mo e laumālie ʻoe vela.

5 Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække

Pea ʻe fakatupu ʻe Sihova ʻi he nofoʻanga kotoa pē ʻoe moʻunga ko Saione, pea ki hono ngaahi fakataha, ʻae ʻao mo e ʻohuafi ʻi he ʻaho, pea mo e maama ʻoe afi ulo ʻi he pō: pea ʻe fakamalu ʻaki ʻae nāunau ʻae meʻa kotoa pē.

6 og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn.

Pea ʻe ʻi ai ʻae fale ko e malumaluʻanga ʻi he ʻaho mei he pupuha, pea ko e potu hūfanga, pea ko e maluʻanga mei he afā mo e ʻuha.