Esajas 4

1 Syv Kvinder skal på hin Dag gribe fat i een Mand og sige: "Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi må bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!"

Tekah khohnin ah tah huta parhih loh tongpa pakhat te a mawt uh vetih, “Kaimih kah buh he ca uh sih lamtah ka himbai he bai uh sih. Kaimih ham nang ming te khue saeh lamtah kaimih kokhahnah khum puei mai,” a ti uh ni.

2 På hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og Ære og Landets Frugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.

Tekah khohnin ah BOEIPA kah a dawn te kirhang la, thangpomnah la, khohmuen kah a thaih te mingthennah la, Israel kah rhalyong te boeimang la poeh ni.

3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,

Zion kah aka sueng, Jerusalem ah aka sueng, Jerusalem kah hingnah dongah la a daek boeih te hlangcim la a khue ni.

4 når Herren får aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskyllet Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Ånd.

Zion nu kah a khawt neh Jerusalem kah a thii te Boeipa loh a silh pah ni. A kotak lamkah tiktamnah mueihla neh a hoek vetih mueihla neh a hlup ni.

5 Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække

Te vaengah Zion tlang kah a hmuen takuem neh, a tingtunnah ah, khothaih ah hmaikhu neh cingmai, khoyin ah hmaisai neh hmai aa te imkhui kah thangpomnah boeih soah BOEIPA loh a suen pah ni.

6 og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud og Regn.

Khothaih kholing vaengah poca hlipkhup la, khotlan tuihli lamloh hlipyingnah neh kuepkolnah la om ni.