Esajas 38

1 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"

Xu künlǝrdǝ Ⱨǝzǝkiya ǝjǝl kǝltürgüqi bir kesǝlgǝ muptila boldi. Amozning oƣli Yǝxaya pǝyƣǝmbǝr uning ⱪexiƣa berip, uningƣa: — Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — — Ɵyüng toƣruluⱪ wǝsiyǝt ⱪilƣin; qünki ǝjǝl kǝldi, yaximaysǝn, — dedi.

2 Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:

Ⱨǝzǝkiya yüzini tam tǝrǝpkǝ ⱪilip Pǝrwǝrdigarƣa dua ⱪilip:

3 "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!" Og Ezekias græd højt.

— I Pǝrwǝrdigar, Sening aldingda ⱨǝⱪiⱪǝt wǝ pak dil bilǝn mengip yürgǝnlikimni, nǝziring aldingda durus bolƣan ixlarni ⱪilƣanliⱪimni ǝslǝp ⱪoyƣaysǝn, — dedi. Wǝ Ⱨǝzǝkiya yiƣlap eⱪip kǝtti.

4 Da kom HERRENs Ord til Esajas således:

Andin Pǝrwǝrdigarning sɵzi Yǝxayaƣa yetip mundaⱪ deyildi: —

5 "Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil lægge femten År til dit Liv

Berip Ⱨǝzǝkiyaƣa mundaⱪ degin: — Pǝrwǝrdigar, atang Dawutning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — «Duayingni anglidim, kɵz yaxliringni kɵrdüm; mana, künliringgǝ yǝnǝ on bǝx yil ⱪoximǝn;

6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne om denne By!

Xuning bilǝn Mǝn seni wǝ bu xǝⱨǝrni Asuriyǝ padixaⱨining ⱪolidin ⱪutⱪuzimǝn; Mǝn sepil bolup bu xǝⱨǝrni ⱪoƣdaymǝn.

7 Og Tegnet fra HERREN på, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:

Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning Ɵzi eytⱪan ixini jǝzmǝn ⱪilidiƣanliⱪini sanga ispatlax üqün Pǝrwǝrdigardin mundaⱪ bexarǝtlik alamǝt boliduki,

8 Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.

Mana, Mǝn ⱪuyaxning Aⱨaz padixaⱨ ⱪurƣan pǝlǝmpǝy üstigǝ qüxkǝn sayisini on ⱪǝdǝm kǝynigǝ yandurimǝn». Xuning bilǝn ⱪuyaxning qüxkǝn sayisi on basⱪuq kǝynigǝ yandi.

9 En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:

Yǝⱨuda padixaⱨi Ⱨǝzǝkiya kesǝl bolup, andin kesilidin ǝsligǝ kǝlgǝndin keyin mundaⱪ hatirilǝrni yazdi:

10 Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År. (Sheol h7585)

— «Mǝn: «Ɵmrümning otturisida tǝⱨtisaraning dǝrwaziliriƣa beriwatimǝn, Ⱪalƣan yillirimdin mǝⱨrum boldum» — dedim. (Sheol h7585)

11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;

Mǝn: — «Tiriklǝrning zeminida turup Hudayim Yaⱨni, Yaⱨni kɵrǝlmǝydiƣan, Xundaⱪla «ⱨǝmmǝ nǝrsǝ yoⱪ bolƣan» jayda turƣanlar bilǝn billǝ turup, insannimu kɵrǝlmǝydiƣan boldum» — dedim.

12 min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

Mening turalƣum qarwiqining qediridǝk ɵzümdin yɵtkilip kǝtti; Mǝn bapkar ɵz toⱪuƣinini türüwǝtkinidǝk ⱨayatimni türiwǝttim; U meni toⱪux dǝstigaⱨidin kesiwǝtti; Tang bilǝn kǝq ariliⱪida Sǝn [Huda] jenimni alisǝn;

13 jeg skriger til daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.

Tang atⱪuqǝ mǝn kütüp, ɵzümni tinqlandurup yürimǝn, Biraⱪ U xirƣa ohxax ⱨǝmmǝ sɵngǝklirimni sundurƣandǝk ⱪilidu; Tang bilǝn kǝq ariliⱪida Sǝn [Huda] jenimni alisǝn.

14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Tårer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!

Mǝn ⱪarliƣaq yaki turnidǝk wiqirlap yürimǝn; Pahtǝktǝk aⱨ-uⱨ urimǝn; Kɵzlirim yuⱪiriƣa ⱪarax bilǝn ajizlixip ketidu; I rǝb, meni zulum basti! Jenimƣa kepil bolƣin!

15 Hvad skal jeg, sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine År.

Nemǝ desǝm bolar? Qünki U manga sɵz ⱪildi wǝ Ɵzi muxu ixni ⱪildi! Jenim tartⱪan azab tüpǝylidin mǝn bar yillirimda ⱪǝdǝmlirimni sanap besip awaylap mangimǝn.

16 Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Ånd, helbred mig og gør mig karsk!

I Rǝb, adǝmlǝr muxundaⱪ sawaⱪlar bilǝn yaxixi kerǝk; Roⱨim muxu sawaⱪlardin ⱨayatini tapidu; Sǝn meni ǝslimgǝ kǝltürüp, meni ⱨayat ⱪilding!

17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Mana, ɵzümning bǝht-tinqliⱪim üqün azab üstigǝ azab tarttim; Manga bolƣan sɵygüng tüpǝylidin jenimni ⱨalakǝt ⱨangidin qiⱪardingsǝn; Sǝn ⱨǝmmǝ gunaⱨlirimni kǝyninggǝ qɵrüwǝttingsǝn.

18 Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, på din Miskundbed håber ej de, der synker i Graven. (Sheol h7585)

Qünki tǝⱨtisara Sanga rǝⱨmǝt eytalmaydu; Ɵlüm Seni mǝdⱨiyiliyǝlmǝydu; Ⱨangƣa qüxiwatⱪanlar Sening ⱨǝⱪiⱪǝt-wapaliⱪingƣa ümid baƣliyalmaydu. (Sheol h7585)

19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.

Ɵzüm bügün ⱪilƣinimdǝk Sanga rǝⱨmǝt eytidiƣanlar tiriklǝr, tiriklǝrdur; Ata bolƣuqi oƣulliriƣa ⱨǝⱪiⱪǝt-wapaliⱪingni bildüridu.

20 HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.

Pǝrwǝrdigar meni ⱪutⱪuzuxⱪa niyǝt baƣliƣandur; Biz bolsaⱪ, ⱪalƣan ɵmrimizdǝ ⱨǝr küni Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ saz qelip mǝdⱨiyǝ nahxlirimni eytimiz!».

21 Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster på det syge Sted, for at han kunde blive rask.

(Yǝxaya bolsa: — «Ənjür poxkili tǝyyarlap, yarisiƣa qaplanglar, u ǝsligǝ kelidu», degǝnidi

22 Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op til HERRENs Hus?"

wǝ Ⱨǝzǝkiya: — «Mening Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ qiⱪidiƣanliⱪimni ispatlaydiƣan ⱪandaⱪ bexarǝtlik alamǝt berilidu?» dǝp soriƣanidi).