Esajas 38
1 Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"
Te a tue rhuet ah Hezekiah tah a duek ham rhoela tlo. Te vaengah tonghma Amoz capa Isaiah tah anih taengla ha pawk tih amah te, “BOEIPA loh na imkhui ham n'uen tih a thui coeng dongah na duek pawn ni, na hing mahpawh,” a ti nah.
2 Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:
Tedae Hezekiah loh a maelhmai te pangbueng taengla a hoi tih BOEIPA taengah thangthui.
3 "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!" Og Ezekias græd højt.
Te vaengah, “Aw BOEIPA na mikhmuh ah uepomnah neh ka pongpa te khaw ham poek laem lah. Na mikhmuh ah lungbuei a rhuemtuet la a then ni ka saii,” a ti. Te vaengah Hezekiah a rhah rhoe mah hlawk hlawk rhap.
4 Da kom HERRENs Ord til Esajas således:
Te dongah BOEIPA ol loh Isaiah taengla ha pawk tih,
5 "Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil lægge femten År til dit Liv
Hezekiah taengah cet lamtah thui pah, na pa David kah Pathen Yahovah loh nang kah thangthuinah te ka yaak coeng, na mikphi ka hmuh coeng ti nah. Te dongah na khohnin te kai loh kum hlai nga kan thap coeng he.
6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne om denne By!
Namah neh hekah khopuei he Assyria manghai kut lamkah ka huul vetih khopuei he khaw ka tungaep ni.
7 Og Tegnet fra HERREN på, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:
BOEIPA taeng lamkah miknoek pakhat he nang ham coeng ni. BOEIPA loh ol a thui tangtae bangla a saii ni.
8 Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.
Khomik te tangtlaeng parha ka thoeih sak tih Ahaz kah tangtlaeng dongah aka tla tangtlaeng mueihlip te ka mael sak coeng he,” a ti nah. Khomik khaw tangtlaeng dongah a caeh vanbangla tangtlaeng parha hil ah mael tangloeng.
9 En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:
Amah te nue coeng dae a tloh khui lamloh a hing vaengah Judah manghai Hezekiah kah cadaek.
10 Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År. (Sheol h7585)
Kai tah, “Saelkhui vongka ah, ka khohnin he dingsueknah neh ka pongpa puei mai vetih, ka kum noi ka bawt mai mako,” ka ti. (Sheol h7585)
11 Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;
Mulhing khohmuen kah BOEIPA tah ka hmu voel mahpawh, lunghnilhkho kah khosa rhoek taengah hlang koep ka paelki mahpawh ka ti coeng.
12 min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,
Ka thawnpuei te a khum puei tih kai kah boiva aka dawn kah dap bangla kai taeng lamloh a khuen. Hni aka tak bangla ka hingnah a awn tih phaivoep dong lamloh kai m'mueluem. Te dongah khothaih lamloh khoyin duela kai nan thuung sak.
13 jeg skriger til daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.
Mincang due sathueng bangla ka hnil tih ka rhuh khaw boeih a khaem te khothaih lamloh khoyin duela kai nan thuung sak.
14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Tårer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!
Vasoe, langloep bangla ka cip tih vahui bangla ka tuk. Ka mik hmuensang la tlayae sut. Boeipa aw kai taengkah hnaemtaeknah soah kai hamla rhikhang lah.
15 Hvad skal jeg, sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine År.
Kai taengah a thui tih amah loh a saii coeng dongah metlae ka ti eh? Ka hinglu kah khahing neh ka kum boeih khaw vawlhvawlh ka van mai bitni.
16 Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Ånd, helbred mig og gør mig karsk!
Ka Boeipa aw te rhoek neh hing mai saeh. A khuikah aka om boeih nen ni ka mueihla kah a hingnah khaw a om. Te dongah kai he nan man sak akhaw kai n'hing sak mai.
17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.
Ka taengkah khahing neh ka phaep uh he sadingnah ham ni. Namah loh vaam khui lamkah ka hinglu he na ven bueng kolla ka tholhnah boeih te na nam la na voeih coeng.
18 Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, på din Miskundbed håber ej de, der synker i Graven. (Sheol h7585)
Nang aka uem te saelkhui moenih. Dueknah loh nang n'thangthen nim. Tangrhom ah aka suntla rhoek loh na oltak te a lamso moenih. (Sheol h7585)
19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.
Aka hing aka hing long ni namah te kai bangla ng'uem dae amah. Tihnin ah ana pa loh camoe rhoek taengah na oltak te a ming sak pai.
20 HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.
BOEIPA loh kai n'khang dongah mamih kah hingnah tue a om khui atah BOEIPA im ah rhotoeng n'tum uh pawn ni.
21 Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster på det syge Sted, for at han kunde blive rask.
Te phoeiah Isaiah loh, “Thaibu thaidae lo saeh lamtah buhlut te ben saeh, anih te hing bitni,” a ti nah.
22 Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op til HERRENs Hus?"
Hezekiah loh, “Mebang miknoek nen lae BOEIPA im la ka caeh eh,” a ti nah.
