Esajas 34

1 Kom hid, I Folk, og hør, lån Øre, I Folkefærd! Jorden og dens Fylde høre, Jorderig og al dets Grøde!

Haʻu ke ofi, ʻakimoutolu ʻae ngaahi puleʻanga, ʻo fanongo; pea fakafanongo, ʻakimoutolu ʻae kakai: tuku ke fanongo ʻa māmani, mo ia kotoa pē ʻoku ʻi ai; ʻa māmani, mo e ngaahi meʻa kotoa pē ʻoku tupu mei ai.

2 Thi HERREN er vred på alle Folkene, harmfuld på al deres Hær; han slår dem med Band og giver dem hen til at slagtes;

He ʻoku ʻi he ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻae tuputāmaki ʻa Sihova, mo hono houhau lahi ʻoku ʻi honau ngaahi kongakau kotoa pē: kuo ne fakaʻauha mālie ʻakinautolu, kuo ne tukuange ʻakinautolu ke tāmateʻi.

3 henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;

Mo ʻenau mate foki ʻe lī kituʻa, pea ʻe ʻalu hake ʻae namuhāhā mei honau ʻangaʻanga, pea ʻe molū ʻo vai ʻae ngaahi moʻunga ʻi honau toto.

4 al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.

Pea ʻe vela ʻo vai ʻae ngaahi kautau kotoa pē ʻoe langi, pea ʻe tākai ʻae ngaahi langi ʻo hangē ko e takainga pepa: pea ʻe tō ki lalo ʻa honau tokolahi, ʻo hangē ko e ngangana ʻoe lau mei he vaine, pea tatau mo e fiki ʻoku tō mei he ʻakau ko e fiki.

5 Thi på Himlen kredser HERRENs Sværd, og se, det slår ned på Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.

He kuo toʻo ʻa ʻeku heletā ʻi he langi: Vakai, ʻe ʻalu hifo ia ki Itumia, pea ki he kakai ʻo hoku houhau, ke totongi.

6 HERRENs Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Fårs og Bukkes Blod, af Fedt fra Vædres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra har vældig Slagtning i Edom;

Kuo fonu ʻae heletā ʻa Sihova ʻi he toto, kuo pani ia ʻi he ngako, pea ʻi he toto ʻoe fanga lami mo e fanga kosi, ʻi he ngako ʻoe kofuua ʻoe fanga sipitangata: he ʻoku ʻia Sihova ʻae feilaulau ʻi Posela, pea mo e tāmateʻi lahi ʻi he fonua ko Itumia.

7 Urokser styrter med dem, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælger i Blod, Jorden drypper af Fedt.

Pea ʻe ʻalu hifo mo kinautolu ʻae fanga liimi, mo e fanga pulu fakataha mo e fanga pulu tangata; pea ʻe konā honau fonua ʻi he toto, pea ʻe koloaʻia ʻae kelekele ʻi he ngako.

8 Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsår.

He ko e ʻaho ia ʻoe houhau ʻo Sihova, pea ko e taʻu ʻoe ngaahi totongi kiate ia ʻoku fakahaofi ʻa Saione.

9 Dets Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag,

Pea ʻe liliu ʻae ngaahi vaitafe ʻo ia ko e pulu, pea mo e efu ʻo ia ko e sulifa, pea ko e fonua ko ia ʻe hoko ko e pulu vela.

10 det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.

‌ʻE ʻikai fuʻifuʻi ia ʻi he pō pe ʻi he ʻaho; ʻe ʻalu hake taʻengata ʻae kohu mei ai: ʻe lala ia mei he toʻutangata ki he toʻutangata; ʻe ʻikai fou ai ha taha ʻo taʻengata pea taʻengata.

11 Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN spænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.

Ka e maʻu ia ʻe he komolaniti pea mo e pitane; ʻe nofo ai ʻae lulu mo e leveni: pea te ne falō ki ai ʻae afo ʻae fakaʻauha, pea mo e fua ʻoe fakaʻosiʻosi.

12 Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.

Te nau ui honau houʻeiki ki he puleʻanga, ka e ʻikai ha taha ʻi ai, pea ko e meʻa noa pe hono houʻeiki kotoa pē.

13 Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og Nælde, et Tilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.

Pea ʻe tutu ʻae ʻakau talatala ʻi hono ngaahi fale fakaʻeiʻeiki, ko e ʻakau veli mo e ʻakau talatala ʻi hono ngaahi kolo: pea ʻe hoko ia ko e nofoʻanga ʻoe fanga talākoni, pea ko e potu ʻoe fanga lulu.

14 Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kun der skal Natteheksen raste og lægge sig der til Ro;

‌ʻE fetaulaki ʻae manu fekai ʻoe toafa mo e manu fekai ʻoe motu, pea ʻe tangi ʻae sataia ki hono toko ua; pea ʻe mālōlō ai ʻae lulu ʻoku tangi, pea ʻilo ai moʻona ha mālōlōʻanga.

15 der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.

‌ʻE ngaohi ʻi ai ʻe he motuʻa lulu hono pununga, pea fakatō, pea fōfoaʻi, pea tānaki ki hono malumalu: ʻe tānaki foki ʻi ai ʻae ngaahi volita, taki taha mo hono hoa.

16 Se efter i HERRENs Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den bød, hans Ånd har samlet dem sammen;

Kumi ʻakimoutolu ʻi he tohi ʻa Sihova, pea lau; ʻe ʻikai ha taha ʻi he ngaahi meʻa ni ʻe taʻehoko, ʻe ʻikai masiva ha taha ʻi hono hoa: he kuo fekau ia ʻe hoku ngutu, pea ko hono laumālie kuo tānaki ʻe ia ʻakinautolu.

17 han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.

Pea kuo ne talotalo ʻe ia maʻanautolu, pea ko hono nima kuo vaheʻi ia kiate kinautolu ʻaki ʻae afo: te nau maʻu ia ʻo lauikuonga, pea te nau nofo ai mei he toʻutangata ki he toʻutangata.