Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Hwɛ, ɔhene bi bɛba abɛdi ɔhene wɔ tenenee mu na sodifoɔ de atɛntenenee adi nnipa so.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Wɔn mu biara bɛyɛ te sɛ mframa ano hintabea ne ahum mu dwanekɔbea, wɔbɛyɛ sɛ nsuwansuwa a ɛwɔ anweatam so ne ɔbotan kɛseɛ sunsum a ɛwɔ osukɔm asase so.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Wɔn a wɔwɔ ani no bɛhunu nokorɛ no, na obiara a ɔwɔ aso no bɛte.
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Deɛ ɔyɛ adwene mu herɛ bɛhunu na wate aseɛ, wɔn a wɔpo dodoɔ bɛkasa na emu ada hɔ.
5 Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
Wɔremfrɛ ɔkwasea sɛ onimuonyamfoɔ bio na wɔremfa anidie mma ɔpapahwekwaa.
6 Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
Ɔkwasea ka nkwaseasɛm na ɔdwene bɔne ho: ɔyɛ onyame akyiwadeɛ; ɔma Awurade ho nkyerɛkyerɛ bɔne; ɔmma deɛ ɛkɔm de no no aduane ɔde nsuo kame deɛ sukɔm de no.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Ɔpapahwekwaa akwan yɛ amumuyɛ, ɔyɛ bɔne ho nhyehyɛeɛ de atorɔ sɛe ohiani, wɔ ɛberɛ a ohiani asɛm yɛ nokorɛ mpo.
8 Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
Nanso, onimuonyamfoɔ yɛ nhyehyɛeɛ a ɛho wɔ nyam na ne nneyɛɛ pa no enti, ɔda nso.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
Mo mmaa a mogye mo ho die, monsɔre na montie me; mo mmammaa a mosusu sɛ mowɔ banbɔ monyɛ aso mma deɛ mewɔ ka!
10 Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
Afe akyi nna kakra bi no mo a mogye di sɛ mo wɔ banbɔ ho bɛpopo; bobe twaberɛ no bɛdi mo hwammɔ, nnuaba no twaberɛ nso remma.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
Mo ho mpopo mo mmaa a mogye mo ho die; mommɔ hu, mo mmammaa a mogye di sɛ mowɔ banbɔ! Mompa mo ho ntoma na momfa ayitoma mmɔ mo asene mu.
12 slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
Momfa awerɛhoɔ mfa mo nsa mmoro mo koko so wɔ mfuo fɛfɛ ne mo bobe a ɛsoɔ no enti.
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
Ɛfiri sɛ nkasɛɛ ne nnɛnkyɛnse agye afa mo asase afa. Ahosɛpɛ ne anigyeɛ to atwa wɔ kuro no mu.
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
Wɔbɛgya aban no hɔ, na gyegyeegye kuropɔn no ada mpan; abankɛsewa ne ɔwɛn aban bɛdane asase hunu afebɔɔ, deɛ mfunumu pɛ ne nnwankuo adidibea,
15 til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
kɔsi sɛ wɔbɛhwie Honhom no afiri ɔsoro agu yɛn so, na anweatam bɛdane asase bereɛ na asase bereɛ ayɛ sɛ kwaeɛ.
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
Tenenee bɛtena anweatam so na adeteneneeyɛ atena asase bereɛ so.
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
Adeteneneeyɛ bɛso asomdwoeɛ aba; deɛ adeteneneeyɛ de ba bɛyɛ kommyɛ ne ahotosoɔ a ɛnni awieeɛ.
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
Me nkurɔfoɔ bɛtenatena mmeaeɛ a asomdwoeɛ wɔ, afie a wɔabɔ ho ban homebea a ɔhaw biara nni hɔ.
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
Mpo sɛ ampariboɔ sɛe kwaeɛ no na kuropɔn no sɛe koraa a,
20 Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
wɔbɛhyira wo, wobɛdua wʼaba wɔ nsuwa biara ho, na wama wʼanantwie ne wo mfunumu anante baabiara.
