Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
5 Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
6 Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
8 Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
10 Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
12 slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
15 til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
20 Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
