Esajas 32
1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
Manghai tah duengnah neh manghai vetih mangpa rhoek loh a tiktam la boei uh ni.
2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
Te vaengah tah khohli vaengkah congket conglong neh hlipuei vaengkah a huephael bangla, rhamrhae kah sokca tui bangla, buhmueh rhathih khohmuen kah thaelpang puei kah hlipkhup bangla boeih om ni.
3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
Aka hmu rhoek loh a mik buem uh voel pawt vetih aka ya kah a hna long khaw hnatung uh pawn ni.
4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
Thinko aka loe long khaw ming hamla a yakming ni. Ol khol khaw a loe la puk cal ni.
5 Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
Hlang ang te hlangcong la khue voel pawt vetih ngukngak te hlang rhoeikhang ti nah mahpawh.
6 Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
Lailak la saii ham neh BOEIPA te rholrhaknah thui ham, akaang loh boethaehalang a thui tih a lungbuei kah boethae a saii. Hlang kah hinglu te bungpong la a kaeng tih tuihalh khaw tui-ok loh a vaitah sak.
7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
Ngukngak loh a boethae hnopai te khonuen rhamtat la a khueh tih, khodaeng loh tiktam a thui vaengah pataeng kodo mangdaeng te a honghi ol neh vueinan hamla caai.
8 Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
Tedae hlangcong long tah moeihoeihnah neh a uen tih moeihoeihnah neh pai van.
9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
Mongkawt nu rhoek thoo uh lamtah ka ol hnatun uh. Palyal tanu rhoek ka olthui he hnakaeng uh lah.
10 Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
Palyal rhoek te kum at hnin at ah na tlai uh bitni. Misurbit loh n'khah vetih cangah khaw pha mahpawh.
11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
Mongkawt nu te lakueng saeh, palyal nu rhoek khaw tlai uh saeh. Hni te pit saeh lamtah a yal la a pumpu te vah saeh.
12 slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
Naidoeh lohma ham neh misur thaihsu ham te rhangsuk mah rhaengsae laeh.
13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
Hling neh lota he ka pilnam kah hmuenlung ham a yam pah coeng tih, khorha kah omthennah dongah aka yalpo imkhui boeih ham pai ni.
14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
Impuei te a phap vetih khopuei a lilup khaw a hnoo ni. Molpuei neh rhaltawt imsang te kohong marhang kah a omthennah neh tuping uemnah la poeh vetih kumhal due lungtokhui la om ni.
15 til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
Hmuensang lamkah Mueihla te mamih soah han kingling vaengah tah khosoek khaw cangphil cangngol la poeh tih khoham cangphil cangngol bangla a poek.
16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
Te vaengah tah khosoek ah tiktamnah loh kho a sak vetih, duengnah loh cangphil cangngol te a om thil ni.
17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
Duengnah kah a khoboe tah rhoepnah la, duengnah kah thohtatnah tah kumhal due mong vetih ngaikhuek la om ni.
18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
Ka pilnam long tah rhoepnah tolkhoeng neh pangtungnah tolhmuen ah duemnah neh a mongkawt la kho a sak ni.
19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
Te dongah duup khaw rhael aka bo loh a hnaa vetih khopuei khaw tlarhoelnah la kunyun ni.
20 Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!
Te dae tui kaeng te boeih aka tawn tih vaito neh laak kho neh aka tluek rhoek tah na yoethen uh.
