Esajas 31
1 Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste, som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.
A UWE ka poe iho ilalo i Aigupita no ke kokuaia mai. Ka poe i paulele i na lio, a hilinai ma na kaakaua, No ka nui o ia mau mea; A ma na hololio hoi, no ko lakou ikaika nui: Aole hoi e nana aku i ka Mea Hemolele o ka Iseraela, Aole imi aku ma o Iehova la!
2 Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord. Han står op mod de ondes Hus og mod Udådsmændenes Hjælp.
He akamai no hoi oia, A e hoopuka mai no ia i ka hewa, Aole ia e kapae i kana mau olelo; Aka, e ala mai no oia iluna e ku e i ka hale o ka poe hana hewa, E ku e hoi i ka poe kokua i na mea hana hewa.
3 Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd. Når HERREN udrækker Hånden, snubler Hjælperen, den hjulpne falder, de omkommer alle til Hobe.
No ka mea, he poe kanaka wale no ko Aigupita, aohe akua; He io no ko lakou mau lio, aohe uhane; E hohola mai no o Iehova i kona lima, A e kulanalana auanei ka mea kokua, E hina no hoi ka mea e kokuaia, A e make pu no lakou a pau.
4 Thi så sagde HERREN til mig: Som en Løve knurrer, en Ungløve over sit Rov, og ikke, når Hyrdernes Flok kaldes hid imod den, skræmmes af Skriget eller viger for Larmen, så stiger Hærskarers HERRE ned til Kamp på Zions Bjerg og Høj.
No ka mea, penei i olelo mai ai o Iehova ia'u, E like me ka uwo ana o ka liona, A me ka liona hou hoi maluna o ka mea ana i pepehi ai, Ina i akoakoa na kahuhipa he nui loa, e ku e ia ia, Aole ia e makau i ko lakou leo, Aole hoi e kulou ilalo no ka lehulehu o lakou: Pela no o Iehova o na kaua e iho mai ai, E kaua mamuli o ka mauna o Ziona, Mamuli hoi o ko laila puu.
5 Som svævende Fugle så skærmer Hærskarers HERRE Jerusalem, skærmer og frier, skåner og redder.
E like me na manu lele, pela no o Iehova o na kaua e malama mai ai ia Ierusalema; I kona malama ana, e hoopakele no oia ia wahi, I kona hele ana ae, e hoola mai no oia.
6 Vend om til ham, hvem Israels Børn faldt fra så dybt!
E huli oukou i ka mea a ua mamo a Iseraela i haalele ino ai:
7 Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder af Guld, eders Hænders syndige Værk.
No ka mea, i kela la, E kiola aku no ke kanaka i kona mau akuakii kala, A me kona mau akuakii gula, I na mea a ko oukou mau lima i hana hewa ai no oukou.
8 Assur falder for Sværd, men ikke en Mands, et Sværd fortærer det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sværdet, til Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmænd;
A e haule no ko Asuria i ka pahikaua, aole nae i ko ke kanaka, E ai no ka pahikaua ia ia, aole nae o ko ke kanaka; E auhee no ia, mai ke alo aku o ka pahikaua, A e auhauia kona poe kanaka ui.
9 hans Klippe viger bort af Rædsel, hans Fyrster skræmmes fra Fanen. Så lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin Ovn i Jerusalem.
E hele aku no ia i kona pohaku, no ka makau. A e makau no kona poe alii no ka hae, Wahi a Iehova, ka mea nana ke ahi ma Ziona, A nana hoi ke kapuahi ma Ierusalema.
