< Esajas 3 >
1 Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:
2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,
3 Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.
4 Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.
5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.
6 Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"
7 så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!"
8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.
9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.
10 Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;
11 ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.
12 Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.
13 Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.
14 HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse.
15 Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
16 HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -
17 gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.
18 På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,
19 Perler, Armbånd, Flor,
20 Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,
21 Fingerringe, Næseringe,
22 Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,
23 Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.
24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.
25 Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.
26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.