Esajas 3

1 Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

For sjå Herren, Allhers-Herren, skal taka burt frå Jerusalem og Juda kvar studnad og stav, kvar studnad av mat, og kvar studnad av vatn,

2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,

kjempa og stridsmann, domar og profet, spåmann og styresmann,

3 Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.

femtimanns-førar og vyrdingsmann, rådsherre og handverksmeister og trollkunnig mann.

4 Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.

Og eg skal gjeva deim unggutar til styrarar, og gutehått skal råda yver deim.

5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.

Og folket - den eine skal plåga den andre, kvar ein sin granne. Guten skal setja seg upp imot den gamle, fanten imot fagnamannen.

6 Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!"

Når det då hender, at ein fær tak i ein annan i huset åt far hans, og segjer: «Du eig då ein klædnad, ver du styraren vår! Tak då rådvelde yver dette fallande riket!»

7 så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!"

då skal han svara og segja: «Eg er ingen sårlækjar, i mitt hus er korkje brød eller klæde; gjer ikkje meg til styrar yver folket!»

8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.

For Jerusalem snåvar og Juda fell, av di dei i ord og gjerd stend Herren imot, og er tråssuge framfor hans herlegdoms åsyn.

9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.

Sjølve andlitssvipen deira vitnar imot deim, og liksom i Sodoma talar dei utan dulsmål um syndi si. Ve deira sjæl! For dei valdar seg sjølv ulukka.

10 Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;

Seg um den rettferdige at det skal ganga honom godt; frukti av si gjerning skal han njota.

11 ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.

Men usæl den ugudlege! honom skal det ganga ille; hans eigne gjerningar hemnar seg på honom sjølv.

12 Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.

Styraren yver mitt folk er eit barn, og kvinnor råder yver det. Mitt folk, førarane dine fører deg vilt, og gjer vegen du skal fara til villstig.

13 Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.

Herren hev stige fram, han vil føra sak, han stend og vil døma folki.

14 HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse.

Herren held rettargang med sitt folks styresmenner og hovdingar: «De hev plundra vinhagen! Ran frå fatigmannen er i husi dykkar!

15 Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Korleis kann de soleis skamfara mitt folk og trakka dei fatige under fot?» segjer Herren, Allhers-Herren.

16 HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -

Og Herren segjer: «Av di Sions døtter briskar seg og gjeng med bratt nakke og spelar med augo, og gjeng og trippar og ringlar med fotringarne sine,

17 gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.

so skal Herren gjera kruna skurvut på Sions døtter, og Herren skal nækja deira blygsla.

18 På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,

På den dagen tek Herren frå deim all stasen deira: Fotringar, panneband, halssylgjor,

19 Perler, Armbånd, Flor,

øyredobbor, armband, slør,

20 Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,

hovudpryda, fotkjedor, belte, lukteflaskor, amulettar,

21 Fingerringe, Næseringe,

fingergull, naseringar,

22 Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,

høgtidsbunader, kåpor, kasteplagg, pungar,

23 Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.

speglar, serkjer, huvor, flor.

24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.

Og det skal verta illtev i staden for godange, reip i staden for belte, fleinskalle i staden for flettor, sekkjety i staden for høgtidstidsbunad og svidmerke i staden for vænleik.

25 Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.

Mennerne dine skal falla for sverd og kjemporne dine i krig.

26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.

Og portarne hennar skal gråta og låta, og einsleg sit ho att i gruset.»