< Esajas 29 >
1 Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad år blive føjet til år, lad Højtid følge på Højtid,
Yelusaleme moilai bai bagade, amo fedege agoane Gode Ea ‘oloda’ amoga musa: Da: ibidi da fi, amo da wadela: lesi dagoi ba: mu. Ode afadafa o aduna amoga ilia da lolo nabe amola hahawane gilisisu hamonanu,
2 da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,
amasea, amo moilai bai bagade (Gode Ea ‘oloda’ ilia da sia: sa) amo Gode da gugunufinisimu. Disu amola didigia: su nabimu, amola moilai bai bagade huluane da ‘oloda’ amo maga: mega dedeboi dagoi agoane ba: mu.
3 jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.
Gode da Yelusaleme amo sisiga: le, doagala: mu.
4 Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din Røst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.
Yelusaleme da bogoi a: silibu osobo hagudu esala, sia: mu logo hogoi helelala, amo defele agoai ba: mu.
5 Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:
Yelusaleme fi! Ga fi ilia da dilima doagala: sea, da osobo su defele foga mini asi dagoi ba: mu. Amola ilia gasa bagade nimi dadi gagui gilisisu, da bioi gisi defele foga mini asi agoane ba: mu.
6 hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.
Hedolowane, eso amoga dilia hame dawa: , Hina Gode Bagadedafa da gugelebe isu bagade, amola bebeda: nima, amola fo bagade, amola lalu bagade osobo bagadega iasili, dili gaga: mu.
7 Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;
Amasea, fifi asi gala ilia dadi gagui gilisisu amo da Gode Ea ‘oloda’ moilai bai bagadega doagala: lebe, ilia amola ilia gegesu liligi amola liligi huluane da simasia ba: su defele, wadela: lesili, alalolesimu.
8 som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og føler sig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, men vågner mat og vansmægtende, således skal det gå Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.
Fifi asi gala amo da Yelusaleme doagala: musa: gilisibi, amo dunu da bogomuwane ha: i e da simasia ba: sea, ha: i manu bagade naha, be nedigili bu ha: i bagade ba: sa, agoane ba: mu. O ilia da dunu hano hanaiga bogogia: be agoai gala, e da simasia hano nabe ba: sa, be nedigili ea da: gisisu da bu hafoga: i ba: sa, agoane ba: mu.
9 Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!
Defea! Dilia mae dawa: le, gagaoui agoane hamoma! Dilia si da wadela: le dialumu da defea. Dilia adini maedafa maini, feloale masa!
10 Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Ånd, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).
Hina Gode da dilia bagadewane golama: ne hamoi dagoi. Balofede dunu da eno dunu ilia si agoane esalumu da defea galu. Be Gode da ilia mae ba: ma: ne, si dedebole lala: gi dagoi.
11 Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"
Gode da ba: la: lusu ba: su huluane ea bai, dilima wamolegemu. Amo da meloa bione, ga: si dagoi agoane ba: mu. Dilia da amo meloa idisu dawa: lai dunuma e idima: ne gaguli ahoasea, e da amo da hamedei sia: mu. Bai meloa bioi da gobelega: i dagoi.
12 og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke læse."
Be amo idimusa: dilia idisu hame dawa: lai dunu amoma iasea, e amola da idimu hamedei sia: mu. Bai e da idisu hame dawa: , e da sia: mu.
13 Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,
Hina Gode da amane sia: i, “Amo dunu ilia da Nama nodone sia: ne gadosa, ilisu da sia: sa. Be ilia sia: da hamedei liligi amola ilia dogo da Nama gadenene hame. Ilia sia: ne gadosu hou da osobo bagade dunu ilia sema amola ilia hou fawane, liligi ilia osobo bagade asigi dawa: su amoga sia: sa sisa: lalusu dawa:
14 se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.
Amaiba: le, na da hedolowane ili fananu, fananu, ilia da fofagadigimu. Nowa da bagade dawa: su dunu ilisu dawa: sa, ilia da gagaoui dunu agoane ba: mu. Amola ilia bagade dawa: su hou da hamedei liligi agoane ba: mu.
15 Ve dem, der dølger deres Råd i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?"
Nowa da ilia ilegesu amo Hina Godema wamolegemusa: dawa: sa, da wadela: lesi dagoi ba: mu. Ilia da fa: no hamomu hou wamowane ilegesa. Amola eno dunu huluane da ilia hou hame dawa: mu, ilia agoane dawa: sa.
16 I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige om Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Han fattes Forstand!"
Ilia da hou huluane mogo bugisa. Nowa ea hou da baligisala: ? Osoboga hamoi ofodo hahamosu dunu o osobola: ? Liligi amo dunu ea hamoi, da ea hahamosu dunuma agoane sia: ma: bela: ?, “Di da na hame hahamoi.” o “Di da hahamosu hou hame dawa: ,” amo sia: mu da defeala: ? Hame mabu!
17 Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
Musa: dunu ilia sia: i defele, “Fonobahadi aligili, iwila da ifabi agoane hamomu, amola ifabi da bu iwila hamoma: ne sinidigimu.”
18 På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.
Amo esoga, dunu afae da buga idisia, ge ga: i dunu ilia da nabimu. Amola si dofoi dunu musa: gasi ganodini gala, ilia si fadegale bu noga: le ba: mu.
19 De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.
Hame gagui dunu amola fonoboi dunu, ilia da Hina Gode Ea hahawane dogolegele hou iasu amo bu ba: mu.
20 Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt,
Be nowa da eno dunuma banenesisa amola Godema higasa, amola wadela: i hamosu dunu huluanedafa, ilia da wadela: lesi dagoi ba: mu.
21 som med Ord får et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.
Nowa da baligidu sia: sia: sea, amola wadela: i hamosu dunu se mae lama: ne fidisia amola moloi dunu ilia moloidafa fofada: su hou mae ba: ma: ne hamosea, Gode da amo huluane gugunufinisimu.
22 Derfor, så siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Åsyn ikke;
Amaiba: le Isala: ili fi ilia Hina Gode (amo da A: ibalaha: me bidi hamosu mae lama: ne gaga: i) E da amane sia: sa “Na fi dunu! Dilia da bu eno hame gogosiamu. Dilia da hobea bu hame gogosiabeba: le, dilia odagi da gasi agoane bu hame ba: mu.
23 thi når han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;
Dilia mano amo Na da dilima imunu, amo ba: sea, Na da Isala: ili hadigi Gode amo dilia da dafawaneyale dawa: beba: le, sia: mu. Dilia da Nama nodomu amola Naba: le nodone beda: mu.
24 de, hvis Ånd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.
Gagaoui dunu da dawa: lamu. Amola dunu da wali egane sia: daha da hahawane dawa: lamusa: hame hihimu.”