Esajas 28
1 Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af de druknes fede Dal!
Misurtui paquih hoi long kahoih azawn hmuen ah kaom, Ephraim amoekhaih angraeng lumuek, azaem thaih lensawkhaih hoi kranghoihhaih apawk loe khosak bing!
2 Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slår han til Jorden med Vælde.
Khenah, sak thaihaih hoi thacak Angraeng mah, qaetui hoi hmuennawk boih amrosak thaih takhi pui baktih, khopui angzoh moe, kalen parai tuinawk baktiah, tha hoi long ah va tih.
3 Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
Mu paquih Ephraim kaminawk amoekhaih angraeng lumuek to, khok hoiah cawh pae tih.
4 og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden, før han har slugt den.
Long kahoih azawn ah kaom lensawkhaih hoi kranghoihaih loe azaem tathuk apawk baktih, pakhrikhaih atue pha ai naah kahmin nipui tue ih thingthai baktiah om tih; to thingthai to kami mah hnuk naah pakhrik moe caak roep.
5 På hin bag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest
To na niah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw loe, kanghmat angmah ih kaminawk hanah, lensawkhaih lumuek hoi kahoih parai lumuek ah om tih.
6 og en Rettens Ånd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.
Anih loe lokcaek kaminawk khaeah, katoengah lokcaekhaih muithla ah oh moe, misanawk mah vangpui khongkha to muk naah thacakhaih paekkung ah oh.
7 Også disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, når de dømmer.
Toe to kaminawk doeh misurtui pongah lamcaeh pazae o moe, mu pongah loklam amkhraeng o boeh; tahmaanawk hoi qaimanawk doeh mu pongah lamcaeh pazae o boeh; nihcae loe misurtui mah muek moe, mu pongah loklam amkhraeng o boih boeh; amsoem ai hnuksakhaih to a hnuk o moe, lokcaekhaih bangah amtimh o boeh.
8 Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder på hver en Plet.
Nihcae ih caboi loe kaciim ahmuen roe om ai, tamlok hoi panuet thok hmuen hoiah ni koi.
9 "Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet?
Anih mah mi maw patuk thai tang tih? Thaih kop hanah anih mah mi khaeah maw lok to thui pae tih? Tahnu amphi nawktanawk khaeah maw? Tahnu nae ai kaminawk khaeah maw thui pae tih?
10 Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!"
Amtukhaih maeto pacoeng maeto, catlang maeto pacoeng maeto, haeah zetta, hoah zetta hoiah amtuk han oh, tiah thuih o.
11 Ja, med lallende Læber, med fremmed Mål vil han tale til dette Folk,
To pongah Angraeng mah prae kalah kaminawk ih lok to patoh ueloe, lok kalah hoiah hae kaminawk hanah lok to thui tih.
12 han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!" men de vilde ej høre.
Anih mah to kaminawk khaeah, Hae loe angpho kaminawk anghakhaih ahmuen ah oh; hae loe anghakhaih ahmuen ni, tiah a naa. Toe nihcae mah lok tahngai pae o ai.
13 Så bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke og bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes.
To pongah Angraeng ih lok loe nihcae hanah, amtukhaih maeto pacoeng maeto, catlang maeto pacoeng maeto; haeah zetta, hoah zetta ah om pae tih. To pacoengah nihcae loe caeh o ueloe, hnuk bangah amtim o tih; ahmaa caa o ueloe, thaang pongah aman o tih.
14 Hør derfor HERRENs Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!
To pongah Jerusalem ih kami ukkung, kasae kaminawk, Angraeng ih lok to tahngai oh.
15 Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; når den susende Svøbe går frem, da når den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;" (Sheol h7585)
Duekhaih hoi lokmaihaih to ka sak o boeh, hell hoi doeh palungduehaih ka sak o boeh; tui uemhaih oh naah doeh, kaicae khaeah pha mak ai; kaicae loe amsawnlok pongah ka buep o moe, alinghaih tlim ah kang hawk o boeh, tiah na thuih o. (Sheol h7585)
16 derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, baster man ikke.
To pongah Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Khenah, Zion ah angdoethaih thlung, tanoek tangcae ih thlung, atho kaom im takii ih thlung, kacakah angdoethaih thlung to ka thling boeh; to thlung oephaih tawn kami loe natuek naah doeh tasoehhaih tawn mak ai.
17 Og jeg gør Ret til Målesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slå Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
Katoengah lokcaekhaih to tahhaih qui ah ka patoh moe, toenghaih to qui ah ka patoh han; nihcae mah oep o ih amsawnlok to qaetui mah amrosak boih ueloe, nihcae anghawkhaih ahmuen to tui mah pazawk pae boih tih.
18 Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende Svøbe går frem, skal den slå jer til Jorden, (Sheol h7585)
Duekhaih hoiah na sak o ih lokmaihaih to amro tih; taprong hoiah na sak o ih palungduehaih doeh cak mak ai; tui uemhaih phak naah tui mah nangcae to pazawk tih. (Sheol h7585)
19 jer skal den ramme, hver Gang den går frem; thi Morgen efter Morgen går den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at få Syner tydet.
Tui uemhaih phak naah nangcae to pazawk tih; akhawnbang kruek, khoving khodai, tui mah nangcae to pazawk tih; to tamthang to na thaih o naah zithaih to om tih.
20 Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt.
Angsonghaih iihkhun loe tak amzueng haih hanah duem tet ueloe, kahni doeh angkhuk hanah thoeng kae tih.
21 Thi som på Perazims Bjerg vil HERREN stå op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning en underlig Gerning, og øve sit Værk et sælsomt Værk.
Angraeng loe angmah ih tok, anghmang kathok tok to sak hanah, a tok sakhaih hoi dawnrai koi kaom a tok sakhaih to pacoeng thai hanah, Perazim mae nuiah anih angthawk baktiah angthawk ueloe, Gibeon azawn ah palungphui ih baktih toengah palungphui tih.
22 Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bånd skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE.
To pongah kami pahnui thuihaih to vaihi toeng lai ah; to tih ai nahaeloe nang ih sumqui to caksak aep tih; long pum amrosak hanah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah thuih ih lok to ka thaih boeh.
23 Lyt til og hør min Røst, lån Øre og hør mit Ord!
Ka thuih ih lok to thaih kop hanah, naa to patueng ah; ka lok hae tahngai ah loe pakuem ah.
24 Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord?
Laikok sah kami mah cangtii et hanah athun qui long atok maw? Anih mah long to talaih moe, takaeh khing maw?
25 Mon han ikke, når den er jævnet, sår Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg på det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?
Long to kangvan ah sak pacoengah na ai maw aanmunawk to patit moe, cungpram muunawk, cangtinawk, barley cang hoi tun muunawk to angmah ih ahmuen ah a haeh?
26 Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.
Sithaw mah anih hanah katoeng lokcaekhaih to paek moe, anih hanah katoeng loklam to thuih pae.
27 Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gå over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.
Hmuihoih aannawk loe khok hoiah atii vai ai, maitaw lakok hoiah doeh atii vai ai; toe hmuihoih aannawk loe cung hoiah boh o moe, cungpramkungnawk doeh thingboeng hoiah ni boh o.
28 Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke.
Cang loe atit han oh; toe mi mah doeh atii tuektuek mak ai; atithaih hrang lakok khok hoiah atitsak cadoeh, cang to dipsak pung mak ai.
29 Også dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Råd og stor i Visdom.
Hae baktih hmuennawk doeh misatuh kaminawk ih Angraeng khae hoiah ni angzoh; a thuih ih lok loe dawnrai han oh; palunghahaih doeh anghmang thoh.
