Esajas 27
1 På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
Shu künide Perwerdigar Özining dehshetlik, büyük we küchlük shemshiri bilen uchqur yilan léwiatanni, Yeni tolghan’ghuchi yilan léwiatanni jazalaydu; U yene déngizda turghan ejdihani öltüridu.
2 På hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingård!
Shu küni sap sharab béridighan bir üzümzar bolidu! U toghruluq naxsha éytinglar!
3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
Özüm Perwerdigar uni saqlaymen; Men her deqiqe uni sughirimen; Birsi uninggha ziyan yetküzmisun dep kéche-kündüz saqlaymen.
4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpå i Kamp og satte det alt i Brand
Ghezep Mende qalmidi; Ah, Manga qarshi jeng qilidighan tikenler yaki jighanlar bolsaidi! Undaq bolsa Men ulargha qarshi yürüsh qilattim, Ularni yighishturup köydürüwétettim!
5 med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
Bolmisa u Méni bashpanahliq qilip tutsun; U Men bilen birlikte xatirjemlikte bolsun, Derheqiqet, u Men bilen birlikte xatirjemlikte bolsun!
6 På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
Kelgüsi künlerde, Yaqup yiltiz tartidu; Israil bixlinip, chéchekleydu, Ular pütkül yer yüzini méwe-chéwe bilen qaplaydu.
7 Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
[Perwerdigar Israilni] urghanlarni urghanchilik [Israilni] urup baqqanmu? U qirghanlardek [Israil] qirilip baqqanmu?
8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.
Sen ularni eyibligende ölchemdin töwen jazalap ularni paliwetkensen; Sherq shamili chiqqan künide U Uning zerblik shamili bilen ularni qoghliwetken.
9 Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
Emdi shu yol bilen Yaqupning qebihliki kechürüm qiliniduki, — Uning gunahining élip tashlan’ghanliqining pishqan méwisi shu boliduki: — U qurban’gahtiki hemme tashlarni kukum-talqan qilidu, «Asherah»larni we «kün tüwrükliri»ni zadila turghuzmaydu.
10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
Chünki mustehkemlen’gen sheher ghérib bolup qalidu, Ademzatsiz makan hem tashliwétilgen bayawandek bolidu; Shu yerde mozay ozuqlinidu, Shu yerde yétip, uning shaxlirini yeydu.
11 Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
Uning shaxliri solishish bilen üzülidu; Ayallar kélip ularni otun qilip köydüriwétidu. Chünki bu bir yorutulmighan xelq; Shunga ularni Yaratquchi ulargha rehim qilmaydu; Ularni Shekillendürgüchi ulargha shepqet körsetmeydu.
12 På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
We shu küni shundaq boliduki, Perwerdigar Efrat deryasining éqimliridin tartip Misir wadisighiche her yerni silkiydu, We siler bir-birlep térip yighiwélinisiler, I Israil baliliri!
13 På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN på det hellige Bjerg i Jerusalem.
We shu küni shundaq boliduki, Büyük kanay chélinidu; Shuning bilen Asuriye zéminida tügishey dep qalghanlar, We Misir zéminida musapir bolghanlar kélidu; Ular Yérusalémda muqeddes tagh üstide Perwerdigargha ibadet qilidu.
