Esajas 27
1 På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
Iti dayta nga aldaw, dusaento ni Yahweh, babaen iti nalagda, dakkel ken natadem a kampilanna ti Leviatan nga aguy-uyas nga uleg, ti Leviatan nga agkunkunikon nga uleg ken papatayennanto ti nakaam-amak nga ayup nga adda iti taaw.
2 På hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingård!
Iti dayta nga aldaw: Ikanta ti kaubasan a paggapgapuan iti arak ti maipapan iti daytoy.
3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
“Siak a ni Yahweh, ti mangsalsalluad iti daytoy, sibsibugak daytoy iti amin a kanito; tapno awan ti mangdangran iti daytoy, banbantayak daytoy iti rabii ken iti aldaw.
4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpå i Kamp og satte det alt i Brand
Saanak a makapungtot, no komaa ta adda dagiti sisiitan a ruot ken sisiit! Iti gubat, baddebaddekak dagitoy; puorak ida amin,
5 med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
malaksid no awatenda ti panangsalaknibko ken makikapiada kaniak; makikapiada ngarud koma kaniak.
6 På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
Iti umay nga aldaw, agramutto ni Jacob; agsabong ken agbuselto ti Israel; ket punoendanto iti bunga ti rabaw ti daga.”
7 Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
Rinaut kadi ni Yahweh da Jacob ken Israel a kas iti panangrautna kadagiti nasion a nangraut kadakuada? Napapatay kadi da Jacob ken Israel a kas iti pannakapapatay dagiti nasion a pinapatayda?
8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.
Iti umiso a pangrukod a nakapnekam a nangpapanaw kada Jacob ken Israel; pinapanawna ida babaen iti napigsa nga anginna, iti aldaw ti angin nga agtaud iti daya.
9 Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
Isu nga iti daytoy a wagas, mabayadanto ti basol ni Jacob, ta daytoyto ti naan-anay a bunga ti panangtallikudna iti basolna: Pagbalinennanto dagiti amin nga altar a bato a kasla tisa ken napulbos, ket awanto ti agtalinaed a nakatakder nga adigi ni Asera wenno dagiti altar a pagidatdatonan iti insenso.
10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
Ta nadadael ti nasarikedkedan a siudad, ti pagnanaedan ket napanawan ken nabaybay-an a kas iti let-ang. Ket sadiay adda agarab a baka, ken sadiay nga aginana ken mangan kadagiti sanga daytoy.
11 Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
Inton magango dagiti sanga, matukkoldanto. Mapanto urnongen dagiti babbai ket pagsungroddanto dagitoy, gapu ta saan ida a tattao ti pannakaawat. Isu a saanto a maasi kadakuada ti Nangparsua kadakuada, ket saanto a maasian ti namarsua kadakuada.
12 På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
Ket inton aldaw nga agirikto ni Yahweh manipud iti agay-ayus a Karayan Eufrates agingga iti waig ti Egipto, ket maurnongkayonto a saggaysa, tattao ti Israel.
13 På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN på det hellige Bjerg i Jerusalem.
Iti dayta nga aldaw addanto mapuyotan a dakkel a trumpeta; ket umayto dagiti mapukpukaw idiay daga ti Asiria ken dagiti napagtalaw idiay daga ti Egipto, idaydayawdanto ni Yahweh iti nasantoan a bantay idiay Jerusalem.
