Esajas 27
1 På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
Tekah khohnin ah tah BOEIPA loh a cunghang aka ning tih aka len neh aka tlungluen neh Leviathan rhul aka yingyet khaw, Leviathan rhul kawl khaw a cawh ni. Te vaengah tuipuei kah tuihnam te khaw a ngawn ni.
2 På hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingård!
Tekah khohnin ah tah naidoeh misurdum te doo laeh.
3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
BOEIPA kamah loh te ka kueinah tih mikhaptok ah ka suep. Te te khoyin loh cawh ve ka ti dongah khothaih ah ka kueinah.
4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpå i Kamp og satte det alt i Brand
Kosi he kai taengah om pawh. Caemtloek vaengkah lota hling kai taengah aka pae te unim? Te te cuk thil vetih rhenten ka hlup mako.
5 med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
Te cakhaw ka lunghim te hangdang thil saeh lamtah kamah taengah rhoepnah saii saeh, kamah taengah rhoepnah saii saeh.
6 På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
A yung a hlak tue a pha vaengah Jakob te khooi ni. Te vaengah Israel khaw saihnim vetih a thaih loh lunglai ah baetawt ni.
7 Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
Hmasoe banglam nim anih te a boh khaw a boh aih? Ngawnnah banglam nim a ngawn khaw a ngawn aih.
8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.
A rhimong la tueih ham na mah coeng. A hil neh khothaih kanghawn bangla khak a haek.
9 Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
Te dongah he nen ni Jakob kathaesainah a dawth pah vetih a tholh kah a thaih boeih he a khoe pa eh. Te vaengah hmueihtuk kah lungto boeih te lungbok lung bangla a khueh ni. Asherah neh bunglawn a dae pah vetih te thoo voel mahpawh.
10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
Khopuei cakrhuet tolkhoeng bueng te a hlah tih, khosoek bangla a hnoo. Vaito ca loh hnap a luem thil tih pahoi a kol thil vaengah tah a boe khaw a thok sak.
11 Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
A vuei aka rhae he a khaem uh. Huta ha pawk vaengah te a tok uh dae pilnam kah yakmingnah om pawh. Te dongah anih aka saii loh anih a haidam tih anih aka saii loh anih te rhen pawh.
12 På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
Tekah khohnin a pha vaengah tuiva lamloh Egypt soklong duela cangmo te BOEIPA loh a boh ni. Nangmih Israel ca rhoek te pakhat phoeiah pakhat n'yoep ni.
13 På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN på det hellige Bjerg i Jerusalem.
Tekah khohnin a pha vaengah tuki a len te a ueng vetih Assyria khohmuen ah aka milh khaw ha pawk uh ni. Egypt kho kah a heh rhoek loh Jerusalem kah tlang cim dongah BOEIPA a bawk uh ni.
