< Esajas 27 >
1 På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
Amo esoga, fedege agoane, Hina Gode da E gobiheiga Lifaiada: ne (hanome waibulusa ahoabe agoane ahoa) amola hano wayabo bagade amo ganodini esalebe ohe fi ilima se imunu.
2 På hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingård!
Amo esoga, Hina Gode da Ea hahawane waini efe sagai ea hou olelema: ne, amane sia: mu,
3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
“Na da Na waini efe sagai amoma hano iaha. Dunu eno da mae wadela: lesima: ne, na da gasia amola esosea, sosodo aligisa.
4 Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpå i Kamp og satte det alt i Brand
Na waini sagai amoma Na da ougi galu, be wali amo ougi Na da yolesi dagoi. Na da aya: gaga: nomei amola gagalobo amoga fawane gegemusa: ganiaba, Na da amo huluane nene dagola: loba.
5 med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
Be Na Fi ilia ha lai da Na gaga: su hanai galea, ilia da Nama olofosu hogoi helemu da defea.
6 På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
Hobea, Isala: ili fi dunu (Ya: igobe egaga fi), da ifa agoane difi legemu amola dobea amola yebese legemu. Ilia fage legei da osobo bagade dedebomu.
7 Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
Hina Gode da Isala: ili fi ilima se iasu. Be ilia ha lai dunu ilia se lasu da Isala: ili fi ilia se baligisu, amola ilia dunu bogoi idi da Isala: ili ilia bogoi idi baligisu.
8 Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.
Hina Gode da Ea fi dunu se ima: ne, mugululi ga asunasi. Fedege agoane E da wadela: i gusugoe mabe fo amoga ili mugululi ga mini asi.
9 Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
Be Isala: ili dunu da hame lalegagui dunu ilia ‘oloda’ igi goudane, osobo su agoane hamosea, amola gabusiga: manoma gobesu ‘oloda’ amola ogogosu uda ‘gode’ amo A: sela ea dawa: digisu hahamosu liligi da wadela: lesi dagoi ba: sea, amo esoga fawane Hina Gode da ilia wadela: i hou gogolema: ne olofomu.
10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
Moilai, amo musa: gagoi gasa bagade amoga gaga: i da wali mugululi, wadela: lesi dagoi ba: sa. Wali, amo sogebiga, bulamagau amola sibi da gisi naha amola helefisa.
11 Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
Ifa huluane ilia amoda da bioi amola fi dagoi ba: sa. Amola uda ilia da amo lalu ifa agoane gagadosa. Dunu huluane da Gode Ea hou dawa: hame laiba: le, ilia Hahamosu dunu Gode da ilima hame asigimu amola se imunu.
12 På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
Amo esoga, Hina Gode da dunu da widi amola gisi afafasa, amo defele soge amo da Iufala: idisi Hano muni asili, Idibidi alalo legei amoga doaga: sa, amoga Ea fi dunu afae afae E da gilisimu.
13 På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN på det hellige Bjerg i Jerusalem.
Amo eso da doaga: sea, dalabede dusu da Isala: ili dunu mugululi asi Asilia soge amola Idibidi soge ganodini esalu, amo buhagima: ne olelemu. Ilia da misini, sema agolo Yelusaleme amo ganodini diala, amoga ilia da Hina Godema nodone sia: ne gadomu.