Esajas 25
1 HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande.
Aw Pakai namin kaja a kathangvah ding ahi ajehchu nangma hi ka Pathen nahi. Masang laipeh a nathilgon na sucham kimin ahi.
2 Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.
Khopi hat tahtah ho ase abalin naselomin, khopi bang hattah ho jong songbong na sotan ahi. Leng inpi hoitah tah ho gamchom a umho na manthah sahtan, aitih a jong kile sahdoh joulou ding ahitai.
3 Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers Stad.
Hijeh achu, gamsung hat tah hon naloupina aphon doh diu; lungsetna neilou chitin namtin in nagin ding ahi.
4 Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds Ånde,
ahin, Aw Pakai, genthei ten kicholdona'a aneiyu insang chu nahin, vaicha gentheite adia akiselnao mun chu nahi. Huile go kitho na a kon hoidohna nahin, meisa banga satna a kon hoidoh na nahi. Ajehchu hui le go in nasatah a bangho anun khum banga hepina neilou ten mipi asuh genthei un ahi.
5 som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge så dæmpes Voldsmænds Sang.
Ahilou leh nelgam sat adailhah bang ding ahi. Gamchom ho gin lullul a aham u, na su thip tan ahi. Meibol lep in asat adailhah sah bangin, lungsetna neilou ten kiletsah tah a asah u jong athip hel tai.
6 Hærskarers HERRE gør på dette Bjerg et Gæstebud for alle Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde Retter og stærk og klaret Vin.
Vannoi a mite jouse din, van janel Pakai chun Jerusalem'a ankong thupitah ahin luiding ahi. A tui a tui nehkhom na hiding ahin, lengpi twi kilhi thengsel leh sa hoi kilheng chil set hiding ahi.
7 Og han borttager på dette Bjerg Sløret, som tilslører alle Folkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk.
Hilaija chu lungjinna alahdoh ding, leiset chunga thinan alekhum jong ahodoh ding ahi.
8 Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre HERREN aftørrer Tåren af hver en Kind og gør Ende på sit Folks Skam på hele Jorden, så sandt HERREN har talet.
Thina chu tonsot'a dinga vallhum ding ahitai! Thaneipen Pakai in mitlhi jouse a thehhul ding ahi. Agam le a mite jumna le jachatna a itih adinga alahdoh ding ahitai.
9 På hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er HERREN, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans Frelse;
Hiche nikho le chun mipi in ahin seiphong diu ahi, “Hiche hi ka Pathen u ahi! Katahsan un, ei huhhing taove! Hiche hi katahsan jingu Pakai chu ahi. Kipah thanom ute huhhingna ahin pohlut jal'in!”
10 thi HERRENs Hånd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det står, som Strå i Møddingpølen;
Ajehchu Pakai phatthei bohna khut chu Jerusalem a umding ahi. Ahin, Moab chu suhmang a hung umding ahi. Changpol kichot pha a, amonlha dinga kikoi tobang hiding ahi.
11 det breder sine Hænder ud deri som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.
Tuijap hon tui akhutnu va asotlhah bangu va, Pathen in Moab mite asot lhah ding ahi. Akiletsah nao leh agitlounao natoh jouse a suhbei ding ahi.
12 Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner dem med Jorden, så de ligger i Støvet.
Moab bang sangtah ho phetlhah a umding ahi. Tol'a kikhailha a, vutvai kisosah ding ahi.
