Esajas 24

1 Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere;

Se, Herren tømmer jorden og legger den øde; han omskifter dens skikkelse og adspreder dem som bor på den.

2 det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner.

Da går det presten som folket, herren som trælen, fruen som trælkvinnen, selgeren som kjøperen, låntageren som långiveren, ågerkaren som hans skyldner.

3 Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.

Tømmes, ja tømmes skal jorden og plyndres, ja plyndres; for Herren har talt dette ord.

4 Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.

Jorden sørger og visner bort; jorderike sykner og visner bort; de ypperste av dem som bor på jorden, sykner bort.

5 Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.

Og jorden er vanhelliget under dem som bor på den; for de har krenket lovene, overtrådt budet, brutt den evige pakt.

6 Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes.

Derfor fortærer forbannelse jorden, og de som bor på den, må bøte; derfor brenner jordboerne, og det blir bare få mennesker igjen.

7 Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

Mosten visner, vintreet sykner bort; alle de som før var så hjerteglade, sukker nu.

8 Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

Det er forbi med gleden ved trommenes lyd, det er slutt med de jublendes larm; det er forbi med gleden ved citarens klang.

9 De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

De drikker ikke lenger vin under sang; besk er den sterke drikk for dem som drikker den.

10 Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

Nedbrutt er den øde by; stengt er hvert hus, så ingen kan gå inn.

11 Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

På gatene lyder klagerop over vinen; all glede er borte, landets fryd er blitt landflyktig.

12 I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

Tilbake i byen er bare ødeleggelse, og porten er slått i stumper og stykker.

13 Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet:

For således skal det gå til blandt folkene på jorden som når oliven slåes ned, som ved efterhøsten, når vinhøsten er forbi.

14 Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten:

De, de skal opløfte sin røst og rope med fryd; over Herrens herlighet jubler de fra havet.

15 "Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!"

Ær derfor Herren, I som bor i Østens land; ær Herrens, Israels Guds navn, I som bor på havets øer!

16 Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

Fra jordens ytterste kant hører vi lovsanger: Ære være den Rettferdige! Men jeg sier: Jeg forgår, jeg forgår, ve mig! Røvere røver, ja, røvere røver og plyndrer.

17 Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden!

Gru og grav og garn over dig, du som bor på jorden!

18 Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler.

Og det skal skje at den som flyr for den grufulle larm, skal falle i graven, og den som kommer op av graven, skal fanges i garnet; for slusene i det høie er åpnet, og jordens grunnvoller skjelver.

19 Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;

Jorden brister, ja, den brister; jorden revner, ja, den revner; jorden rystes, ja, den rystes.

20 Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.

Jorden skal rave som den drukne og svinges hit og dit som en hengekøi, og dens misgjerning skal gynge på den, og den skal falle og ikke reise sig mere.

21 På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden.

På den tid skal Herren hjemsøke himmelens hær i det høie og jordens konger nede på jorden;

22 De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter.

og de skal samles sammen som fanger i hulen og settes fast i fengslet, og langt om lenge skal de få sin straff.

23 Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.

Og månen skal blyges, og solen skamme sig; for Herren, hærskarenes Gud, er konge på Sions berg og i Jerusalem, og for hans eldstes øine er det herlighet.