Esajas 23

1 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.

Tura kawng pongah thuih ih lok loe hae tiah oh, Aw Tarshish ih palongpuinawk, hang oh! Tura vangpui ih im loe anghmaat ai boeh, anghakhaih om ai khoek to amro boeh; Kittim prae hoiah nihcae khaeah lok to angzoh.

2 Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet,

Tuipui salak ih prae ah kaom kaminawk hoi tuipui nuiah khosah, Sidon ih hmuenmae zaw kaminawk, anghngai o duem ah.

3 de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer.

Kalen parai tuinawk nuiah kaom Shihor ih cang hoi vapui ih thingthai qumponawk loe, Tura vangpui hanah tamut ah ni oh boeh; to pongah anih loe prae boih ih hmuenmae patunghaih ahmuen ah oh.

4 Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"

Aw Sidon azat ah; tuipui ih thacakhaih vangpui mah, Kai loe zokpomh ai, caa doeh ka sah ai, thendoeng hoi tangla doeh ka sah ai, tiah lok a thuih boeh.

5 Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus.

Izipnawk mah Tura ih tamthang to thaih o naah, to tamthang pongah paroeai mawnh o.

6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!

Tarshish vangpui ah caeh oh; tuipui taeng ih kaminawk, tha hoiah qah oh.

7 Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst?

Hae vangpui loe canghnii hoiah oh boeh pongah maw nangcae anghoehaih vangpui ah oh? Ahmuen kangthla ah oh hanah, angmacae ih khok mah nihcae to zaeh.

8 Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?

Tura vangpui loe suilumuek vangpui ah oh, angraengnawk loe anih ih hmuenmae zaw kami ah oh o, anih hoi hmuenmae zawhhaih sah kaminawk loe long nuiah azat paek ih kami ah oh o. Tura vangpui tuk han poek kami loe mi maw?

9 Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel.

Amoekhaih hoi lensawkhaihnawk boih to kraksak moe, long nuiah ahmin amthang kaminawk to azathaih tongsak hanah, misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah to tiah poek.

10 Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!

Aw Tarshish canu, thacak ai boeh, nang loe vapui baktiah na prae thungah long ah.

11 Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jævne Kana'ans Fæstninger.

Angraeng loe tuipui nuiah ban phok moe, praenawk to tasoehsak; hmuenmae zawhhaih vangpui kawng pongah, kacak vangpui sipae to phraek hanah Angraeng mah lokpaek boeh.

12 Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!"

Anih mah, Pacaekthlaek thaih Aw Sidon canu tangla cuem, nang loe anghoehaih hoiah na om let mak ai boeh; angthawk ah loe, Kittim prae bangah caeh ah; to ah doeh anghakhaih na hnu mak ai, tiah a naa.

13 Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.

Khaldian kaminawk ih prae ho khenah, hae kaminawk loe vaihi om o ai boeh! Assyria kaminawk mah praezaek ah kaom moinawk hanah suek pae o sut boeh; nihcae mah imsang to sak pae o moe, angraeng ohhaih ahmuen hoiah vangpui doeh phraek pae o boih boeh.

14 Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!

Nangcae Tarshish ih palongpuinawk, hang oh! Nangcae ih kacak vangpui loe amro boeh.

15 På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:

To naah Tura loe siangpahrang ukhaih adung maeto baktih toengah, saning qui sarihto thung, mi mah doeh panoek mak ai boeh; saning qui sarihto boeng pacoengah loe, takpum zaw kami baktiah Tura hanah laasak pae haih to om tih.

16 Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"

Pahnawt sut ih tangzat zaw kami, katoeng to la ah loe, vangpui thungah caeh ah; minawk mah ang panoek o hanah, lok kamding katoeng kruekhaih hoiah laa to kapop ah sah ah.

17 Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord.

Saning qui sarihto boeng naah loe, Angraeng mah Tura to paqai thui tih; tangzat zaw kami baktiah anih thlai kami khaeah amlaem let ueloe, long pum ah kaom praenawk hoiah zaehaih to sah tih.

18 Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.

Toe hmuenmae a zawhhaih hoi hnuk ih kamek hmuennawk boih to patung mak ai, Angraeng hanah pahoe pae tih; zok kamhah ah caak o moe, khukbuen kahoih a tawn o thai hanah, a hnuk o ih kamek hmuennawk boih to Angraeng hmaa ah kaom kaminawk hanah suem pae o tih boeh.