Esajas 22
1 Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene,
marangransanawHethateh, ayawn hoi kâkuen e vision doeh. Nangmouh pueng teh lemphu na luen awh nahanelah, nangmouh koe bang hno mouh ka tho vaw.
2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!
Nang teh ka hrawang e kho, ka hramki e kho, ka kamlue e kho. Na tami ronaw teh, tahloi hoi kadout awh e nahoeh. Taran kâtuknae koe kadout awh e hai nahoeh.
3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.
Na kahrawikungnaw pueng teh cungtalah koung a yawng awh. Ahnimouh teh licung sin laipalah, katek lah ao awh. Ahlanae koe a yawng awh eiteh, man e naw teh, cungtalah katek lah ao awh.
4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!
Hatdawkvah, kai hah na khen hanh. Puenghoi ka kap haw nei. Ka miphunnaw e tanglanaw hoi kâkuen lah, kai hah lungpahawi hanelah kâcai awh hanh lah a, telah ka ti.
5 Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;
Bangkongtetpawiteh, ransahu BAWIPA ni, vision hmunae ayawn dawkvah, paringparang lah onae, rektapnae, kâsanunae, kho rapan raphoenae, monnaw hramkinae hoi kâkuen e hnin teh a hmoun toe.
6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;
Elam ram teh, rangleng ransa, marangransanaw hoi cungtalah caritpala a sin toe. Kir ram ni bahling hah a rasa toe.
7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.
Na ngai poung e ayawnnaw teh taran tuknae ranglengnaw hoi a kawi. Marangransanaw teh longkha koe hmuen a la awh.
8 Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer,
Judah ram ni a kânguenae teh takhoe pouh lah ao toe. Hatnae tueng dawk nang teh, ratu im dawk e senehmaica hah na khen vaiteh,
9 og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,
Devit kho dawk karawk ni teh katim e moikapap na hmu han. Nangmouh teh, akalae tuiim dawk e tui hai na pâtung awh han.
10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.
Hathnukkhu, Jerusalem kaawm e imnaw hah na parei vaiteh, rapannaw hah kacaklah sak thai nahanelah, imnaw hah raphoe awh.
11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst.
Tuiim karuem dawk hoi tuinaw hanelah, tuiim hai rapan bokhni touh e rahak vah, a sak awh. Hatei, het naw ka sak e, nangmouh ni na khen awh hoeh, na panuek awh hoeh. Ayan hoi hote ka sak e haiyah, banglahai na ngai awh hoeh.
12 På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.
Hatnae tueng dawkvah, khuika hanelah, sam ngaw hanelah, buri khohna hanelah, ransahu Bawipa Jehovah ni na coun teh na hroecoe awh.
13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"
Hatei, Khenhaw! Lunghawinae, maitonaw theinae, tunaw theinae, maitomoi canae, misur yamu neinae a sak awh teh, maimouh teh tangtho due awh han toung dawkvah, cat net awh sei, telah ati awh bo aw.
14 Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"
Rasahu BAWIPA ni a dei e teh, kaie ka hnâ dawk a pâpho e teh, atangcalah, nangmouh teh na due awh ditouh yontha lah na awm mahoeh, telah ransahu Bawipa Jehovah ni a ti.
15 Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:
Ka Bawipa ransabawi Jehovah ni a dei e teh, tho nateh, hnokuemkung Shebna, ahni teh im ka ukkung lah kaawm e koe cet nateh,
16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!
a rasangnae koe nama hanelah phuen tangkom tai nateh, ma o nahane hmuen hah talung dawk ka thuk e, nang teh hete hmuen hoi bangtelamaw na kâkuet teh, phuen tangkom hah nama hanelah na thuk nahanelah, hete hmuen koe nang teh api hoi maw na kâkuet.
17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,
Oe, athakaawme tami, BAWIPA ni nang teh, puenghoi na pâlei han. Nang hah kacaklah na man han.
18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!
Nang hah pou na palet vaiteh, akawnae ram dawk na tâkhawng han. Nang teh hote ram dawk na due han. Hote ram dawk, nange lentoe ranglengnaw teh, na bawipa e imthungnaw hanelah, yeiraiponae lah ao han.
19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.
Na thaw dawk hoi na takhoe han. Na hmuen koehoi beng na sawn han.
20 Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,
Hatnae hnin dawkvah, Hilkiah capa, ka san Eliakim hah ka kaw vaiteh,
21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.
nange khohna hah, ahni ka khohna sak han. Na taisawm hai ka kâyeng sak vaiteh, nange kâtawnnae hah ahni kut dawk ka poe han. Ahni teh Jerusalem vah kaawm e naw hoi Judah miphunnaw e na pa lah ao han.
22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,
Devit im e tho cabi hah, ahnie a loung dawk ka patue pouh han. Ahni ni a paawng vaiteh, apinihai khan thai mahoeh. Ahni ni a khan e teh apinihai paawng thai mahoeh.
23 Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.
Kacake hmuen koe pâkhinae rui patetlah ka caksak han. Ahni teh a na pa e im dawk, bawilennae bawitungkhung lah ao han.
24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,
Kawlung koehoi kamtawng teh, ailo manang pueng, hnopai e pueng, na pa imthung hoi catounnaw e bawilennae teh, ahnie van vah bang lah ao han.
25 så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi HERREN har talet!
BAWIPA ni a dei e teh, hatnae tueng dawkvah, kacak hmuen koe kaawm e pâkhinae rui teh, a hmuen koehoi puen vaiteh, thouk bouk vaiteh, a rawp han. Ahni van kaawm e hnokari hai takhoe lah ao han, telah Rasahu BAWIPA ni a ti.
