Esajas 22

1 Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene,

Jerusalem chung changa thuhil hitin ahunge-Gaova kimu phaicham: Ipi thu um hitam? Inchung sao langa chu ibola mijouse lhai lou vaham?

2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

Khopi sung jouse tijan aboi taove. Ipi kamu hitam kipana a anadim khopi a hi? Thilong ho muntinna akijam in, gala thijong ahipouvin, natna leh kella thi ahibou vui.

3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

Na lamkai hou ajammang gam taove kithuh a pangsa louvin akipedoh jeng taove. Mipi jong a jammang gutnaova mat tup in aum taove.

4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

Hijeh a chu kasei ahi, “Kapdin neidalha uvin; lhepbi ding neigo hih un. Kamite kisuhmang kavet toh kilhonin amaho din kap inge.”

5 Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

Aw, iti kisuchipdeh gallel nikho hia tam! Lungboina leh tijatna nikho hia hitam, van janel Pakai in ahin lhunsah hi, gaova thilmuna mun phaicham ahi. Jerusalem bang jouse akisuchip tan, molsang jouse akonin mithiho kana husa a kithong jeng jung jengin ahi.

6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

Elamite ten thalpi a kipoh un, sakol kangtalai holeh a tolthem ho toh ahiuvin ahi. Kir miten galvon ompho ho a tuhdoh taovin ahi.

7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

Sakol kangtalai jin na phaicham mun hoi jouse hin lon dimin tin, atolhon na kotpi ahin tum hong diu ahi.

8 Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer,

Judate kivenna chu sutlhah peh in a um tan, galvon kikoina a galmanchah ladinga nalhai ding ahi.

9 og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

Jerusalem bang kisuchim chu naga khol chilin, dilneo hoa twi nakholtup in ahi.

10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

In ho na ga tetoh in, themkhat na phetlhan, bang ho alhou nadin songho nagol challin ahi.

11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst.

Khopi sung bangho kikah a twikholna khat na sadoh in, dilneo lui a konin twi nakhom tup e. Ahinla, abolpa kom'a panpina nathum naisaipoi. Phat sot a patna hin gong jing Pa nageldoh khapoije.

12 På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

Hiche phat chun Pakai, van janel Pakai chun na kouvin, puldou ding leh kapdin nasole. Na chonset naho jal'in lung lengvai tah in nalu kivomuijin atin, chuleh lung kisih na vetsahnan khaodip pon kivon din aseije.

13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"

Ahin alamchom beh in nalam in, na kichemin ahi; na gancha holeh na kelngoi nathat in ahi. Ju leh sa in golnop nabolin ahi. Hiti jong hin na seije, “Neu hitin don uhite, ajehchu jing leh ithi diu ahi! “

14 Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"

Van janel Pakai chun kei koma ahin seidoh tai: “Nathi nikho a hunglhun masang sen hiche chonset jeh ahi ngaidam nachan lou hel ding ahi. “Hiche hi Pakai, van janel Pakai thutan ahi.

15 Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

Hiche hi ahi Pakai, van janel Pakai in kahenga asei chu: “Shebna, leng inpi vaihom chu kimaitopin chuleh hiche thuhil hi pen:

16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

“Koihija naki gel a, chuleh hilai jahi ipi nabol a, nakivuina ding khuh hoitah nakisah a, songpi chung sanga hetjing nading na kitun ham?

17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

Ajehchu Pakai in na lemang vahding ahitai, mihatpa. Aman nahung matchah ding ahi,

18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

Kanglum akisea akichon banga naki chon sah ding, chuleh napei a, gam lataha napei mang ding ahi. Hilai achu nahung thi den ding, naloupina kangtalai ho kisusen tin, man thei hilou ding ahitai. Na lamkaipu molphouna nahung hiding ahi!

19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

“ahi, natoh namun a kona katoldoh ding nahi,” tin Pakai jin aseije. “Nadin mun sangtah'a kona kakai lhah ding nahi.

20 Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

Hiteng chuleh kasohpa Hilkiah chapa Elaikim, nakhel dinga kakou ding ahi.

21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

Amachu na lengvon kakivon sahding chuleh na minvo leh nathuneina kipeding ahitai. Jerusalem leh Judah tedinga mipa hung hiding ahi.

22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,

David chenna in kanglong honna kapeh ding-leng thutan namun dia dinmun sangpen ahi. Aman kot ho ahon teng leh koiman akhathei louding, akha teng leh koiman ahon theilou ding ahi.

23 Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

A insung ahin choisang ding ahi. Ajeh chu keiman amachu dettah a kakoi ding, Thingkil banga kikhen lut bang ding ahi.

24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,

Mopohna lentah peuvin tin, a insungmi aneopen geija choisanga umding ahi.”

25 så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi HERREN har talet!

Ahin, van janel Pakai in hitijong hin aseije: “Phat hung lhung ding ahi, thingkil detchet na kikhena angaitou chu, keiman kabo doh ding ahi. Hung doh intin, tol'a lhading ahi. Asuhdet ho puma hunglha mang diu ahi. Keima Pakai in kasei ahi!”