Esajas 22

1 Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene,

Azawn hnuksakhaih kawng pongah thuih ih lok mah, Tih mah maw raihaih ang paek o moe, imphu nuiah na dawh o boih?

2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

Lokpunghaih hoi kahraw parai atuenh hoiah kakoi vangpui, nawmhaih vangpui, hum ah kaom nang ih kaminawk loe sumsen hoiah hum o ai, misa angtuk naah doeh dueh o ai.

3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

Nangcae ukkungnawk loe nawnto cawnh o, nihcae loe kalii kaat kop kaminawk mah naeh o; nangcae thung ih kaminawk loe ahmuen kangthla ah cawnh o, toe nihcae to naeh o boih.

4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

To pongah kaimah, Kai hae na caehtaak ah; palungnat hoi ka qah han vop; kai kaminawk ih canunawk loe amro o boeh pongah, kai pathloep hanah azom hmah, tiah ka naa.

5 Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, hnuksakhaih paek ih azawn ah raihaih, khok hoiah atithaih, poek anghmang suthaih, sipae amtimsakhaih hoi maenawk hanah hangh thuihaih ani to suek boeh.

6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

Elam kaminawk loe kalii to avak o moe, hrang lakok angthueng kaminawk, hrang angthueng kaminawk hoi nawnto angzoh o; Kir kaminawk loe misa angvaenghaih hmuen to aken o.

7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

Na koeh koek ih azawnnawk loe hrang lakoknawk hoiah koi moe, hrang angthueng kaminawk doeh vangpui sipae khongkha taengah koi o mong boeh.

8 Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer,

Judah pakaahaih to takhoe pae ving, to nathuem ah nang mah maiphaw suekhaih taw thung ih im to na khet.

9 og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

Amrohaih hoiah kakoi David ih vangpui to na hnu o tih; aloih bang tuili ih tui to nawnto na doh o tih.

10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

Jerusalem ih imnawk to na kroek o ueloe, kacak sipae to sak hanah imnawk to na phrae o tih.

11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst.

Kangquem tuili hoi tacawt patungh ih tui doeh, vangpui sipae hnetto salakah sah o tih; toe to toksah kami to na khen o ai, canghnii hoi toksah kami ah kaom anih to khingyahaih na paek o ai.

12 På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

To na niah qahhaih, palungsethaih, lu sam aahhaih, kazii angzaeng hanah misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah kawk;

13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"

toe khenah, anghoehaih hoi poeknawmhaih, maitaw tae hoi tuunawk to bohhaih, moi caakhaih hoi misurtui naekhaih to oh; nae o si loe, caa o si, aicae loe khawnbang ah a dueh o tih boeh, tiah na thuih o lat.

14 Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"

Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Na dueh o ai karoek to hae zaehaih hae ciimsak thai mak ai, tiah ka thaih hanah ang thuih.

15 Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Hmuenmae pakuemkung, siangpahrang im khenzawnkung, Sebna khaeah caeh ah loe hae tiah thui paeh, tiah ang naa.

16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

Hmuensang ah nangmah hanah tangqom to na takaeh moe, na oh haih hanah tangqom to thlung nuiah na thuk, nangmah hanah haeah tangqom sah kami nang, hae ahmuen ah timaw na sak? Hae baktih hmuen sak hanah mi mah maw sakthaihaih akaa to ang paek?

17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

Khenah, Aw thacak kami, Angraeng mah a thacakhaih hoiah na naeh ueloe, nang to takhoe ving tangtang tih boeh.

18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

Anih mah kalen parai prae thungah, pungpalung baktiah tha hoiah na paloep tih; nang loe to ah na dueh tih, na lensawkhaih hrang lakok doeh to ah pong sut ueloe, na angraeng im ah azathaih na omsak tih.

19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

Na toksakhaih ahmuen hoiah nang to kang haek moe, nang doethaih ahmuen hoiah kang takhoe ving han.

20 Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

To na niah loe Hilkiah capa, ka tamna Eliakim to ka kawk han;

21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

anih hanah nang ih kahni to kang khuksak moe, nang ih kazii to kang zaengsak pacoengah, na ukhaih to anih khaeah ka paek han; anih loe Jerusalem ah kaom kaminawk hoi Judah imthung takohnawk hanah ampa ah om tih.

22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,

Anih ih palaeng nuiah David imthung takoh ih cabi to ka koeng han; anih mah paong ih loe mi mah doeh khaa thai mak ai; anih mah khah ih loe mi mah doeh paong thai mak ai.

23 Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

Kacak ahmuen ah ka takhing ih sumdik baktiah anih to ka caksak han; anih loe ampa imthung takoh hanah lensawk angraeng tangkhang ah om tih.

24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,

Ampa im lensawkhaihnawk, a caanawk hoi anih ih canawknawk, kathoeng kue laomnawk, kathuk laomnawk hoi boengloengnawk loe anih nuiah ni bang o boih tih.

25 så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi HERREN har talet!

To na niah loe, Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; kacak ahmuen ah ka takhing ih sumdik to angphong tih, angkhaek ueloe, krah ving tih boeh; a nuiah kaom hmuen kazit doeh takroek pae pat tih boeh, tiah Angraeng mah thuih boeh.