Esajas 22

1 Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene,

Amo sia: da Esala Ba: su Fago sogebi ea hou olelesa. Wali da adi hou hamosala: ? Abuliba: le, dunu huluane da diasu gadodili da: iya heda: le, hahawane gilisisu hamosala: ?

2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

Moilai bai bagade fi huluane da hahawane halasa. Sia: bagade da moilai ganodini nabasa. Be dilia fi dunu amo da gegesu ganodini bogoi da gegebeba: le hame bogoi.

3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

Dilia dadi gagui ouligisu dunu huluane da mae gala: le, hobeale, ilia ha lai amoga suguli lai dagoi ba: i.

4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

Amaiba: le, dilia na yolesima! Bai na da na fi dunu bagohame bogoiba: le, na da ha: giwane dimusa: dawa: lala. Na dogo denesima: ne mae misa.

5 Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

Ninia da Esala Ba: su Fago amo ganodini, ninima hasalasu amola beda: su amola ededenasu hou fawane ba: sa. Amola, Hina Gode Bagadedafa, E da liligi huluanedafa Ouligisu, Hi fawane da amo hou ninima iasi. Ninia moilai gagoi huluane da fabeba: le, mugului dagoi, amola dunu da fidima: ne wele sia: beba: le, ilia sia: da agologa gobagala: lala.

6 Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

Ila: me soge fi dadi gagui dunu da hosi da: iya fila heda: le, oulali amola dadi gaguiwane misi. Eno dadi gagui dunu, ilia da: igene gaga: su liligi gaguiwane, amo Gia sogega misi.

7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

Nasegagi fago soge Yuda soge amo ganodini diala, da sa: liode amoga nabai dagoi ba: i. Dadi gagui dunu amo hosi da: iya fila heda: i, da Yelusaleme logo ga: su gadenene lelebe ba: i.

8 Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer,

Yuda soge ea gaga: su liligi huluane wadela: lesi dagoi ba: i. Amalalu, dilia da gegesu liligi huluane, amo gegesu liligi ligisisu diasu amoga lale, gadili gaguli misi.

9 og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

Dilia da Yelusaleme gagoi ba: lu, amo ganodini sogebi afae afae da wadela: lesi dagoi ba: i. Dilia da Yelusaleme huluane ba: i. Dilia mogili, Yelusaleme gagoi bu hahamoma: ne, igi lamusa: , diasu mogili mugului dagoi.

11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst.

Dilia da hano amo da hemone wayabo amoga maha, amo hai dialoma: ne dilia da hihiga: le gagui. Be dilia da Gode (amo da hemone waha doaga: be hou ilegele, hamomusa: hamoi) Ema hamedafa dawa: i.

12 På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

Ouligisudafa Hina Gode Bagadedafa da amane wele sia: i, “Dilia da dialuma hinabo waga: ne, gogolole abula eboboi ga: ne, didigia: ma!”

13 Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"

Be amo mae dawa: le, dilia da oufesega: i amola hahawane lolo nasu. Dilia da sibi amola bulamagau moma: ne, medole legei. Amola dilia da waini hano mai. Dilia da amane sia: i, “Ninia da ha: i amola waini hano manu da defea. Bai aya ninia bogomu.”

14 Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"

Hina Gode Ouligisu Bagadedafa Hisu da nama amane sia: i, “Ilia da baligili wadela: idafa hamobeba: le, ilia da osobo bagadega esalea, Na da ilia hou hamedafa gogolema: ne olofomu. Na, Hina Gode Ouligisu Bagadedafa da sia: i dagoi.”

15 Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

Ouligisudafa Hina Gode Bagadedafa da na da Siebena (hina bagade diasu ouligisu dunu) amoma asili, ema sisasu amane iasima: ne sia: i,

16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

“Di dawa: loba, di da nowayale dawa: bela: ? Disu da dia bogoi uli dogoi igi agolo la: ididili dogomu, amo di hamoma: ne da hame ilegei.

17 Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

Disu da dia hou da bagadedafa dawa: Be Hina Gode da di gaguia gadole galagamu.

18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

E da di bolo agoane gaguia gadole, soge eno amo dia soge bagade baligisa, amoga di galadigimu. Amo ganodini, di da sa: liode amo di da hahawane ba: sa, amoga dafulili di da bogomu. Dia hou hamobeba: le, dia hina bagade ea fi da gogosiamu.

19 Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

Hina Gode da dia ouligisu sogebi amoga di fadegamu. Dia da gaguia gadoi, be Hina Gode da di hedofale gisalugala: mu.”

20 Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

Hina Gode da Siebenama amane sia: i, “Na da amo hou hamosea, Na da Na hawa: hamosu dunu amo Ilaiagime (Hiligaia egefe) amo misa: ne sia: mu.

21 og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

Na da dia hawa: hamomusa: ilegei abula amola dia bulu ema idiniginisimu, amola dia ouligisu hou huluane ema imunu. E da Yelusaleme fi dunu amola Yuda soge fi dunu ilima ada agoane esalumu.

22 Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,

Na da e Da: ibidi egaga fi hina bagade amo fawane hagudu ouligisudafa agoane hamomu. E da fedege agoane, ouligisu doasisu “gi” gagulaligi agoane ba: mu. Ea doasi liligi enoga ga: mu da hamedei ba: mu, amola ea ga: si liligi, enoga doasimu da hamedei ba: mu.

23 Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

Na da fedege agoane Ilaiagime gosagisisu liligi agoane, ea sogebi amoga mae muguluma: ne, gasawane lala: gimu. Amola ea sosogo fi dunu huluane da ea houba: le nodomu.

24 Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,

Be fa: no, ea sosogo fi amola ea ouligi dunu huluane da ema dioi liligi bagadewane ba: mu. Ilia da fedege agoane, ofodo amola gaga amola gosagisisu liligi amo defele ema gosagisi dialebe ba: mu.

25 så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi HERREN har talet!

Amo hou doaga: sea, agenesi gosagisisu musa: gasawane lala: gi dialu da hoholigili fadegale, sa: imu. Amasea, liligi amoga gosagisi dialu da wadela: lesi dagoi ba: mu,” Hina Gode da sia: i dagoi.