Esajas 2
1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:
Judah hoi Israel kawng pongah Amoz capa Isaiah mah hnuk ih hmuen loe hae tiah oh.
2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
Hnukkhuem ni ah, Angraeng im ohhaih mae loe maesomnawk boih pongah sang tih, mae ranui koekah om ueloe, prae kaminawk boih to ahmuen ah angcuu o tih.
3 og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:"
Pop parai kaminawk caeh o ueloe, Angraeng ih mae ah, angzo oh, Jakob Sithaw ih im ah caeh o tahang si; anih ih loklam ah a caeh o thai hanah, anih mah angmah ih loklam to aicae hanah patuek tih, tiah thui o tih; patukhaih lok loe Zion hoiah caeh tih, Angraeng ih lok loe Jerusalem hoiah caeh tih.
4 Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Våbenfærd mer.
Anih mah prae kaminawk salakah lokcaek ueloe, paroeai kaminawk to thuitaek tih; to naah loe nihcae ih sumsen to long atokhaih hanah patoh o ueloe, tayaenawk doeh cakoih ah sah o tih boeh; sumsen hoiah prae maeto pacoeng maeto muk o mak ai boeh, misa angthawk hanah doeh poek o mak ai boeh.
5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!
Aw Jakob imthung takoh, angzo oh, Angraeng aanghaih ah amkae o si.
6 Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag.
Jakob imthung takoh to na pahnawt sut boeh; nihcae loe ni angyae bang ih palunghahaih hoiah koi o, nihcae loe Philistin kaminawk baktih toengah hmabang angzo han koi hmuen thui kop kami ah oh o moe, prae kalah kaminawk hoiah amyok o boeh.
7 Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne;
Nihcae ih prae loe sui, sumkanglung hoiah koi moe, kroeklaek ai khoek to hmuenmaenawk a tawnh o; prae doeh hrangnawk hoiah koi moe, hrang lakoknawk doeh kroeklaek ai khoek to a tawnh o;
8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
nihcae ih prae loe sakcop ih krang hoiah koi moe, angmacae ban hoiah sak o ih, angmacae banpazung hoiah sak o ih hmuennawk to a bok o.
9 Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
To pongah kami mah lu takhum ueloe, kami maeto boih mah poekhaih to pahnaem o tih; nihcae to tahmen hmah.
10 Gå ind i Klippen, skjul dig, i Støvet for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed!
Angraeng hoi thacak a lensawkhaih loe zitthoh pongah, thlungkhaw thungah akun oh loe, maiphu thungah anghawk oh.
11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj på hin Dag.
Anih mah amoek kami ih mik to pahnaem pae ueloe, kaminawk amoekhaih doeh pakhrawt pae tih; to niah loe Angraeng angmah khue ni pakoeh o tih boeh.
12 Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
Misatuh kaminawk ih Angraeng ih ani loe amoek kami, poeksang kami, amkoeh kaminawk boih nuiah om tih; nihcae to pakhrah tathuk ah om tih:
13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
kasang moe, amoek, Lebanon ih Sidar thingnawk boih, Bashan ih aok thingnawk boih,
14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
maesangnawk hoi kasang maesomnawk boih,
15 mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure,
misa toephaih imsangnawk boih hoi tapangnawk boih,
16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
Tarshish ih palongpuinawk boih hoi khet kahoih krangnawk boih nuiah doeh om tih.
17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges. og HERREN alene være høj på hin Dag.
Kami amoekhaih to pahnaem ueloe, kaminawk poeksanghaih doeh pakhrah pae tathuk tih; to niah loe Angraeng angmah khue ni pakoeh o tih boeh.
18 Afguderne skal helt forsvinde.
Anih mah krangnawk to paro boih tih boeh.
19 Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden.
Angraeng hoi a thacak lensawkhaih loe zitthoh pongah, long ahuen hanah anih angthawk naah, kaminawk loe thlungkhaw hoi longkhaw thungah akun o tih.
20 På hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
To na niah loe kaminawk mah a bok o hanah sui, sumkanglung hoiah a sak o cop ih krangnawk to, thangbui hoi pungpihnawk vah hanah patoh o tih boeh.
21 for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde Jorden.
Angraeng hoi a thacak lensawkhaih loe zitthoh pongah, long ahuen hanah anih angthawk naah, kaminawk loe thlungkhaw hoi cathaengkhawnawk thungah cawn o tih.
22 Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for?
Angmah mah sak ih hnahkhaw hoiah takhi anghah kami oephaih to toengh o lai ah; anih loe avanghaih timaw oh?
