Esajas 19

1 Et Udsagn om Ægypten. Se, HERREN farer på letten Sky og kommer til Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjerte smelter i Brystet.

Nkɔmhyɛ a ɛfa Misraim ho: Monhwɛ! Awurade nam ahoɔhare omununkum mu na ɔreba Misraim. Misraim ahoni ho popo wɔ nʼanim, na Misraimfo koma botow wɔ wɔn mu.

2 Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, så de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.

“Mɛma Misraimfo atwa wɔn ho ako, onua bɛko atia onua, ɔyɔnko atia ɔyɔnko, kuropɔn atia kuropɔn, ahenni atia ahenni.

3 Ægyptens Forstand står stille, dets Råd gør jeg til intet, så de søger Guder og Manere, Genfærd og Ånder.

Misraimfo no rennya abodwo, na mɛma wɔn nhyehyɛe ayɛ ɔkwa. Wɔbɛkɔ abisa wɔ ahoni, ne awufo ahonhom, samanfrɛfo ne nkonyaayifo nkyɛn.

4 Jeg giver Ægypten hen i en hårdhjertet Herres Hånd, en Voldskonge bliver deres Hersker, så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Mede Misraim bɛhyɛ owura tirimuɔdenfo tumi ase, na ɔhene a ɔyɛ keka bedi wɔn so,” sɛnea Asafo Awurade se ni.

5 Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør;

Nsubɔnten mu nsu bɛyow, na konkɔn bɛwo ayɛ wosee.

6 Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres; Rør og Siv visner hen,

Nsuka beyi hua; na nsuwa a ɛwɔ Misraim bɛtwe na ayow. Demmire ne sare bekisakisa,

7 alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres, svinder og er ikke mere.

Nil nsunoa nnua nso, nea ɛwɔ asubɔnten no abɔe no. Nil nsunoa so mfuw nyinaa bɛwo wosee na awu koraa.

8 Fiskerne sukker og sørger, alle, som meder i Nilen; de, som, sætter Garn i Vandet, gribes af Modløshed.

Apopofo nyinaa besi apini atwa adwo, wɔn a wɔto darewa wɔ Nil mu nyinaa; wɔn a wogu asau wɔ nsu no so bedi awerɛhow.

9 Til Skamme er de, som væver Linned, Heglersker og de, som væver Byssus;

Wɔn a wɔde asaawa yɛ adwuma aba mu bebu, wɔn a wɔnwen nwera no anidaso bɛsa.

10 Spinderne er sønderknust, hver Daglejer sørger bittert.

Wɔn a wɔyɛ ntama ho adwuma bɛyɛ mmɔbɔ na wɔn a wogye akatua nyinaa koma bɛbotow.

11 Kun Dårer er Zoans Øverster, Faraos viseste Rådmænd så dumt et Råd. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en Ætling af Vismænd, Ætling af Fortidens Konger?"

Soan adwumayɛfo nka hwee sɛ nkwaseafo; Farao agyinatufo anyansafo ma afotu bɔne. Ɛbɛyɛ dɛn na woaka akyerɛ Farao se, “Meyɛ anyansafo no mu baako, tete ahemfo no kyidifo?”

12 Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og lade dig vide, hvad Hærskarers HERRE har for mod Ægypten!

Wʼanyansafo no wɔ he afei? Ma wɔnkyerɛ wo na ma wonhu nea Asafo Awurade ahyehyɛ atia Misraim.

13 Hans Fyrster blev Dårer: Fyrster i Nof blev Tåber. Ægypten er bragt til at rave af Stammernes Hjørnesten.

Soan adwumayɛfo abɛyɛ nkwaseafo, wɔadaadaa Memfis akwankyerɛfo ne nnipa no ntuano ama Misraim afom kwan.

14 I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds Ånd; Ægypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.

Awurade ahwie anisobiri honhom agu wɔn mu; wɔma Misraim tɔ ntintan wɔ biribiara a ɔyɛ mu, te sɛ nea ɔsabowfo tɔ ntintan wɔ ne fe ho no.

15 For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.

Biribiara nni hɔ a Misraim betumi ayɛ, sɛ eti anaa ɛto, abɛ anaa demmire.

16 På hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes og grue for Hærskarers HERREs svungne Hånd, som han svinger imod det.

Saa da no, Misraimfo bɛyɛ sɛ mmea, Asafo Awurade nsa a wama so atia wɔn no bɛma wɔn abɔ hu na wɔn ho apopo.

17 Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers HERRE har for imod det.

Na Yuda asase no bɛma Misraimfo abɔ hu, obiara a ɔbɛte Yuda din no besuro, esiane nea Asafo Awurade rehyehyɛ atia wɔn nti.

18 På hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemål og sværge ved Hærskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.

Saa da no, Misraim nkurɔpɔn anum bɛka Kanaan kasa na wɔaka Asafo Awurade ntam. Wɔbɛfrɛ wɔn mu ɔbaako se Ɔsɛe Kuropɔn.

19 På hin Dag skal HERREN have et Alter midt i Ægypten og en Stenstøtte ved dets Grænse.

Saa da no, wobesi afɔremuka wɔ Misraim mfimfini ama Awurade, na wɔasi nkaedum wɔ ne hye so nso ama Awurade.

20 Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers HERRE i Ægypten; når de råber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.

Ɛbɛyɛ nsɛnkyerɛnne ne adansede ama Asafo Awurade wɔ Misraim asase so. Sɛ wɔn nhyɛsofo nti wosu frɛ Awurade a, ɔbɛsoma ogyefo ne bammɔni, na obegye wɔn.

21 Da skal HERREN give sig til Kende for Ægypten, Ægypterne skal lære HERREN at kende på hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgrødeoffer og gøre Løfter til HERREN og indfri dem.

Enti Awurade bɛda ne ho adi akyerɛ Misraimfo, na saa da no wobehu Awurade. Wɔde afɔrebɔ ne nnuan bɛsom, wɔbɛhyɛ Awurade bɔ, na wɔadi so.

22 HERREN skal slå Ægypten, slå og læge; og når de omvender sig til HERREN, bønhører han dem og læger dem.

Awurade de ɔyaredɔm bɛbɔ Misraim; ɔde bɛbɔ wɔn na wasa wɔn yare. Wɔbɛdan akɔ Awurade nkyɛn, na obetie wɔn sufrɛ, na wasa wɔn yare.

23 På hin Dag skal der gå en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, og Ægypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.

Saa da no, ɔtempɔn befi Misraim ne Asiria. Asiriafo bɛkɔ Misraim na Misraimfo akɔ Asiria. Misraimfo ne Asiriafo bɛbɔ mu asom.

24 På hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten og Assyrien, være en Velsignelse midt på Jorden,

Saa da no Israel bɛto Misraim ne Asiria so sɛ abiɛsa, a ayɛ nhyira wɔ asase so.

25 som Hærskarers HERRE velsigner med de Ord: "Velsignet være Ægypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel, min Arvelod!"

Na Asafo Awurade behyira wɔn, aka se, “Nhyira nka Misraim, me nkurɔfo, Asiria me nsa ano adwuma ne Israel mʼagyapade.”