Esajas 13
1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:
Nibekoe’ Iesaià ana’ i Amotse i Bavele amy nioni’ey.
2 Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte!
Ampitroaro viloñe am-bohits’abo ey, ipoñafo feo, mañelahelà fitañe, himoaha’ iareo an-dalam-bein-droandriañe ao.
3 Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.
Fa liniliko o neferakoo naho kinoiko o manjofakoo, o mahimbañe naho rototseo ty amy habosehakoy.
4 Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.
Inay ty rehoreho am-bohitse eñe, hoe ondaty mitozantozañe! Inao ty fikoraha’ ty fitontona’ o fifehea’ o kilakila ‘ndatio! Tehafe’ Iehovà’ i Màroy o valobohòkeo hihotakotake.
5 De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.
Boak’ an-tsietoitane añe iereo, boak’ am-pigadoña’ i likerañey añe, —Iehovà, naho o fialiam-pifombo’eo— handrotsake i tane iabiy.
6 Jamrer, thi HERRENs Dag er nær, den kommer som Vold fra den Vældige.
Mangololoiha; fa antitotse ty andro’ Iehovà; toe fandrotsahañe boak’ amy El-Sadai ty hivotraha’e;
7 Derfor slappes hver Hånd, hvert Menneskehjerte smelter,
Hene higebañe amy zao o fitañeo, vaho songa hitranake ty arofo’ ondaty.
8 de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vånder sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst på hverandre med blussende røde Kinder.
Hangebahebake iereo; hamihiñe iareo ty hativontivoñe naho ty fisintosintoñe; le hanahake ty fitsongoan-ampela ty fanaintaiña’ iareo; ho veren-draha hifampitorìtotse; ho tarehe mibelabela-afo ty lahara’ iareo.
9 Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede; Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.
Inao, antitotse ty andro’ Iehovà, hasarerahañe, filoroloro naho fifombo miforoforo, hampangotomomoke i taney, vaho hamongotse o lo-tsereke ama’eo.
10 Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfråler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Månen skinner ikke.
Le tsy hañomey ty hazavà’e o vasian-dikerañeo naho o fitoboroña’eo, ho maieñe i àndroy te manjirike, vaho tsy hampaviahe’ i volañey ty hazavà’e.
11 Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende på frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.
Ho liloveko ty tane toy ty amo hakeo’ iareoo, o tsy vokatseo ty amo tahi’ iareoo, le haziko ty firengevoha’ o mpiebotsebotseo, vaho hazevoko ambane ty fireñeta’ o mpamorekekeo.
12 En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.
Hanoeko loho sarotse ta ty volamena hiringiri’e t’indaty; le ambone’ ty vongam-bolamena’ i Ofirey ondatio.
13 Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERREs Harme på hans brændende Vredes Dag.
Aa le hampiezeñezeñeko o likerañeo, naho hahifikifike tsy ho amy toe’ey ty tane toy, ty ami’ty fifombo’ Iehovà’ i Màroy, amy andron-kaviñera’e miloroloroy.
14 Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
Ho tondroke amy zay t’ie hanahake ty farasy rinoake naho ty añondry tsy amam-pamory sindre milay mb’an-tane’e mb’eo, songa himpoly mb’am’ondati’eo.
15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sværdet;
Ho tomboheñe iaby ze zoeñe, vaho hene hampikorovohem-pibara ze tsinepake.
16 deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderne skændes.
Ho demodemoheñe añatrefam- pihaino’iareo o anak’ajaja’ iareoo; ho kopaheñe ty anjomba’ iareo, vaho ho vahorañe ty rakemba’ iareo.
17 Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ej regner Guld for noget.
Eka, ho troboheko am’ iareo o nte-Madaio, o tsy mañaom-bolafotio; ndra volamena tsy ifalea’e.
18 Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skåner de ej, med Børn har deres Øjne ej Medynk.
Ho trofatrofahem-pale o ajalahio; tsy ho ferenaiña’ iareo ty vokan-koviñe; tsy ho tretrezem-pihaino’e o ajajao.
19 Det går med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
I Bavele amy zao, i volonahe’ o fifeheañeoy, i fisengea’ o nte-Kasdio fanjakay: le hanahake ty fandrotsahan’Añahare i Sedome naho i Amorà.
20 Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
Le lia’e tsy ho amam-pimoneñe, vaho tsy hañialo ao o tariratse mifandimbeo; tsy hañoren-kivoho eo t’i nte-Arabe, tsy hamahetse goloboñe ao o mpiarakeo.
21 men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
Toe ho fandrea’ o fanalokeo; ho àtseke ty ontsoñontsoñe o anjomba’ iareoo, himoneñe ao o voron-tsatrañeo, vaho hitsinjake ao o lolo miogogoo.
22 Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.
Hañaolo añ’anjomba-hara’ iareo ao o maràmboloo naho o amboa sirasirao an-toe’ iareo fanjakao; fa antitotse ty amotoañañe aze, vaho tsy haesoñe o andro’eo.
