Esajas 13
1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:
Babylon kawng pongah Amoz capa Isaiah mah hnuk ih hmuen loe,
2 Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte!
maesang nuiah kahni to payang ah loe, nihcae to hang thui ah; angraengnawk ih khongkha thungah akun o thai hanah, ban hoiah kawk oh.
3 Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.
Ka ciimsak ih kaminawk to ka kawk moe, palung ka phuihaih akoepsak hanah, ka lensawkhaih ah anghoe kami, thacak misatuh kaminawk doeh ka kawk boeh.
4 Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.
Maenawk nui ih lok loe kanoih parai kaminawk oh lok baktiah oh! Prae kaminawk nawnto amkhuenghaih lok to oh! Angraeng Sithaw loe misatuk hanah misatuh kaminawk to pakhueng boeh.
5 De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.
Angraeng hoi anih palungphuihaih maiphawnawk loe prae to phraek boih hanah, kangthla parai prae, van boenghaih hoiah angzoh o.
6 Jamrer, thi HERRENs Dag er nær, den kommer som Vold fra den Vældige.
Angraeng ih ani loe zoi boeh pongah, qah oh; to ani loe Thacak Angraeng khae hoi kangzo amrohaih baktiah om tih.
7 Derfor slappes hver Hånd, hvert Menneskehjerte smelter,
Hae tiah oh pongah kami ih bannawk loe thazok o boih tih, kami ih palungthinnawk doeh tui ah amkaw boih tih.
8 de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vånder sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst på hverandre med blussende røde Kinder.
Zithaih mah nihcae to ayaw khoep ueloe, nathaih hoi palungsethaih to tong o tih; nongpata caa oh tom nathuem ih kana baktiah kana panoek o tih; nihcae loe maeto hoi maeto dawnraihaih hoiah angkhen o tih, nihcae ih mikhmai loe hmai kamngaeh baktiah om tih.
9 Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede; Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.
Khenah, Angraeng ih ani loe angzo tih boeh, to ani loe ni kasae, kanung parai palungphuihaih niah om tih; athung ih kaminawk to anih mah paduek tih.
10 Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfråler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Månen skinner ikke.
Van ih cakaehnawk hoi a taengah kaom hmuennawk doeh aang o mak ai boeh; tacawt tahang ni loe ving ueloe, khrah doeh aang mak ai boeh.
11 Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende på frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.
Sethaih pongah long hae ka thuitaek moe, angmacae sakpazaehaih pongah kasae kaminawk to ka thuitaek han; poeksang kaminawk amoekhaih to ka boengsak moe, hmawsaeng kaminawk ih amoekhaih doeh atlim ah ka pakhrak pae tathuk han.
12 En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.
Kami to kaciim suitui pongah atho om kue ah ka sak moe, sui hoiah sak ih Ophir pongah doeh atho ka ohsak kue han.
13 Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERREs Harme på hans brændende Vredes Dag.
Misatuh kaminawk ih Angraeng palungphuihaih ni, kanung parai anih palungphuihaih niah, van to ka huenh han, long loe a ohhaih ahmuen hoiah angthui ving tih.
14 Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
Prae kaminawk loe patom ih sakhi baktih, toepkung om ai tuu baktiah, kami boih angmah ih kaminawk khaeah amlaem o ueloe, angmacae ohhaih prae ah cawn o tih.
15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sværdet;
Hnuk ih kaminawk to tayae hoi thun o ueloe, naeh ih kaminawk boih doeh sumsen hoiah hum o tih.
16 deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderne skændes.
A caanawk loe angmacae mikhnuk ah long to va o haih ueloe, imnawk to phrae pae o tih, a zunawk doeh muk pae o tih.
17 Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ej regner Guld for noget.
Khenah, tangka to tiah doeh kapoek ai, sui doeh dawncang ai, Median kaminawk to nihcae tuk hanah misa kang thawksak han.
18 Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skåner de ej, med Børn har deres Øjne ej Medynk.
Nihcae mah thendoengnawk to kalii hoiah kaat o tih; tapen kangtha nawktanawk doeh tahmen o mak ai, nihcae loe nawktanawk tahmenhaih mik roe tawn o mak ai.
19 Det går med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
Siangpahrang ukhaih praenawk thungah lensawk, Babylon, Khaldia kaminawk amoekhaih loe, Sithaw mah phraek ih Sodom hoi Gomorrah vangpui baktiah om boih tih boeh.
20 Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
To vangpui thungah mi doeh khosah o mak ai, a caanawk dung khoek to to ah kami om mak ai boeh; Arab kaminawk mah doeh to ahmuen ah kahni im sah o mak ai, tuu toepkungnawk mah doeh to ahmuen ah tuu toephaih im to sah o mak ai.
21 men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
Toe praezaek ih kasan moinawk ni to ahmuen ah om o tih, nihcae ih imthung loe tasuinawk hoiah koi o tih; to ah bukbuhnawk to om o ueloe, satharnawk doeh to ah amhai o tih.
22 Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.
Nihcae ohhaih imsang hoiah taw uinawk to uuk o tih, kahoih parai siangpahrang imthung ah doeh tasuinawk ni om o tih boeh; to baktih atue loe zoi boeh, to ani loe akra mak ai boeh.
