< Esajas 12 >
1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.
Et dices in die illa: Confitebor tibi Domine, quoniam iratus es mihi: conversus est furor tuus, et consolatus es me.
2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
Ecce Deus salvator meus, fiducialiter agam, et non timebo: quia fortitudo mea, et laus mea Dominus, et factus est mihi in salutem.
3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder
Haurietis aquas in gaudio de fontibus salvatoris:
4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!
et dicetis in die illa: Confitemini Domino, et invocate nomen eius: notas facite in populis adinventiones eius: mementote quoniam excelsum est nomen eius.
5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!
Cantate Domino quoniam magnifice fecit: annunciate hoc in universa terra.
6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!
Exulta, et lauda habitatio Sion: quia magnus in medio tui sanctus Israel.