< Esajas 12 >
1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.
Et tu diras en ce jour-là: Je te loue, Yahweh, car tu étais irrité, mais ta colère s’est détournée et tu me consoles.
2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
Voici le Dieu de ma délivrance; j’ai confiance et je ne crains pas; car ma force et ma louange c’est Yahweh, Yahweh; il a été pour moi le salut. —
3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder
Vous puiserez des eaux avec joie aux sources du salut,
4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!
et vous direz en ce jour-là: Louez Yahweh, invoquez son nom, publiez parmi les peuples ses grandes œuvres, proclamez que son nom est élevé.
5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!
Chantez Yahweh, car il a fait des choses magnifiques; qu’on le sache dans toute la terre!
6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!
Pousse des cris, tressaille d’allégresse, habitante de Sion, car le Saint d’Israël est grand au milieu de toi!