< Esajas 12 >
1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.
Hate hnin dawkvah nang ni na dei hane teh, Oe BAWIPA, nang koe ka lung ahawi. Kai koe na lungkhuek ei nakunghai, na lung bout a roum teh, kai hah lung na pahawi toe.
2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
Khenhaw! Cathut teh na kaie rungngangnae doeh. Takinae tawn laipalah, ka taran ahawi han. Jehovah teh ka tha hoi ka la doeh. Kaie rungngangnae lah ao.
3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder
Nangmouh teh lunghawinae lungthin hoi rungngangnae tuiphuek tui hah na do awh han.
4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!
Hate hnin dawkvah, BAWIPA teh pholen awh. A min hah kaw awh. A thaw tawknae hah taminaw koe panuek sak awh. A min lentoenae hah pathang awh.
5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!
BAWIPA koe pholen la sak awh. Lentoenae lahoi thaw a tawk toe. Hete heh, talai tami pueng ni panuek awh naseh.
6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!
Oe Zion vah kaawm e naw pueng, hram awh nateh, lunghawi la sak awh. Bangkongtetpawiteh, Isarelnaw e kathoungpounge Cathut teh, nangmae lungui vah a lentoe poung.