< Esajas 12 >
1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.
Tekah khohnin ah, “BOEIPA namah ni kang uem eh?, kai taengah na thintoek dae na thintoek khaw mael coeng tih kai nan hloep.
2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
Kamah kah khangnah Khohni te ka pangtung vetih ka sarhi ham khaw ka birhih mahpawh. BOEIPA Yahweh laa he khaw kai ham khangnah la om,” na ti ni.
3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder
Khangnah tuisih lamkah omngaihnah neh tui na than uh van bitni.
4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!
Tekah khohnin ah, “BOEIPA te uem uh lah, amah ming te khue uh lah, a khoboe te pilnam taengah ming sak uh lah, a ming a sang te thoelh uh lah.
5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!
Rhimomnah a saii te diklai pum loh a ming coeng dongah BOEIPA te tingtoeng uh lah.
6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!
Israel kah Hlangcim te na lakli ah a tanglue coeng dongah Zion nu rhoek loh hlampan uh lamtah tamhoe uh laeh,” na ti uh van bitni.