Esajas 12

1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.

To na niah loe, Aw Angraeng, nang to kang pakoeh han; ka nuiah palung na phui, toe palung na phuihaih to dip moe, poek nang mongsak boeh.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.

Khenah, Sithaw loe kai pahlongkung ah oh; ka zii mak ai, kang oep haih han; Angraeng JEHOVAH loe, ka thacakhaih hoi laa ah oh; anih loe ka pahlonghaih ah oh boeh, tiah na thui tih.

3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder

To pongah pahlonghaih tuibap akhaw thung ih tui to anghoehaih hoiah na doh o tih boeh.

4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!

To na niah nangcae mah, Angraeng to saphaw oh; anih ih ahmin to kawk oh, a sak ih hmuennawk to prae kaminawk boih han panoek o sak ah loe, anih ih ahmin to saphaw oh.

5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!

Kahoih koek hmuen to a sak boeh pongah, Angraeng khaeah laa to sah oh; hae hae long kaminawk boih mah panoek o nasoe.

6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!

Aw Zion kaminawk, tha hoi hang oh loe, anghoehaih hoiah laa to sah oh; Ciimcai Israel Sithaw loe nangcae salakah lensawkhaih hoiah oh, tiah na thui o tih.