Esajas 11

1 Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod;

Jesse ih thing tahmuih hoiah tadok tacawt ueloe, anih ih tangzun thung hoiah tanghang to tacawt tahang tih.

2 og HERRENs Ånd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Ånd, Råds og Styrkes Ånd, HERRENs Kundskabs og Frygts Ånd.

Angraeng ih Muithla anih nuiah om ueloe, palunghahaih Muithla hoi panoekthaihaih, khopoek thaihaih Muithla hoi thacakhaih, panoek kophaih Muithla hoi Angraeng zithaih to tawn tih;

3 Hans Hu står til HERRENs Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører.

Angraeng zithaih loe anih anghoehaih ah om tih; anih loe a hnukhaih baktiah lokcaek mak ai, naa hoi thaih ih baktiah doeh lokcaek mak ai:

4 Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Ånde.

toe amtang kaminawk to toenghaih hoiah lokcaek ueloe, poek pahnaem long kaminawk hanah toenghaih hoiah lok takroek tih; thingboeng ah kaom anih pakha thung ih lok hoiah long to bop ueloe, a pahni pong ih takhi hoiah kasae kami to paduek tih.

5 Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed Hofternes Bælte.

Toenghaih loe anih ih kaengkaeh ah om ueloe, oepthohhaih loe kaengah angzaeng ih kazii ah om tih.

6 Og Ulven skal gå hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven og Ungløven græsse sammen, dem driver en lille Dreng.

Tasui hoi tuucaa nawnto om ueloe, kaithlaeng doeh nawkta hoi nawnto tabok tih; maitaw caa, kaipui caa hoi kathawk moinawk nawnto pra o ueloe, nawkta ta mah nihcae to hoi tih.

7 Kvien og Bjørnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og Løven æder Strå som Oksen;

Maitaw loe taqom hoi nawnto rawkcak caa ueloe, a caanawk doeh nawnto tabok o tih; kaipui loe maitaw tae baktiah caphaeh to caa tih.

8 den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Hånd til Giftslangens Rede.

Tahnu nae li nawkta loe pahui sae akhaw nuiah amhai ueloe, tahnu kamphi nawkta doeh pahui sae khaw nuiah ban to koeng tih.

9 Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene dækker Havets Bund.

Kai ih kaciim mae nuiah loe nihcae nganbawh kana paekhaih hoi amrohaih to om mak ai boeh; tuinawk mah tuipui khuk o khoep baktih toengah, long loe Angraeng panoekhaih hoiah koi tih boeh.

10 På hin Dag skal Hedningerne søge til Isajs Rodskud, der står som et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal være herlig.

To na niah loe Jesse ih tangzun to tadok ueloe, kaminawk han payang ih kahni baktiah angdoe tahang tih; Sithaw panoek ai kaminawk mah anih to pakrong o tih, anih anghakhaih ahmuen loe lensawkhaih hoiah om tih.

11 På hin Dag skal Herren atter udrække sin Hånd for at vinde, hvad der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.

To na niah loe Angraeng mah ban payangh ueloe, kanghmat angmah ih kaminawk to Assyria prae, Izip prae, Pathros prae, Kush prae, Elam prae, Shina prae, Hammath prae hoi tuipui thungah kaom kaminawk to pahlong let tih.

12 For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mænd, sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjørner.

Sithaw panoek ai kaminawk hanah kahni payang pae ueloe, haek ih Israel caanawk hoi ahmuen kruekah kamhet Judahnawk to tacuu let tih.

13 Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke skinsygt på Juda, og Juda bærer ej Avind mod Efraim.

Ephraim uthaih palung to boeng ueloe, Judah misa koehhaih doeh anghma tih boeh; Ephraim mah Judah to ut mak ai boeh, Judah mah doeh Ephraim to raihaih paek mak ai boeh.

14 I Vest slår de ned på Filisternes Skulder, sammen plyndrer de Østens Sønner, mod Edom og Moab rækker de Hånden, Ammons Sønner lyder dem.

Nihcae mah ni duembang ih Philistin kaminawk to patom o ueloe, ni angyae bangah kaom kaminawk ih hmuen to nawnto lomh pae o tih; Edom hoi Moab to tuh o tih, Ammon kaminawk loe nihcae khaeah ang paek o tih boeh.

15 HERREN udtørrer Ægypterhavets Vig og svinger Hånden mod Floden i sin Ånds Vælde; han kløver den i syv Bække, så man kan gå over med Sko;

Izip kaminawk ih tuipui palai to amrosak tih; a thacakhaih takhi hoiah a ban to vapui nuiah ahae ueloe, kaminawk mah khokpanai hoiah angkat o thai hanah, vapui to sarihto ah angphaesak tih.

16 der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra Assyrien, således som der var for Israel, da det drog op fra Ægypten.

Israel caanawk Izip prae hoi angzoh o nathuem ih baktih toengah, Assyria prae ah kanghmat angmah ih kaminawk hanah caehhaih manglaih lampui to om tih.