Esajas 10

1 Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs

Tamagra izagato keagafima vahe'ma zamazeri savri nehuta havigema huta kasegema tro'ma hu vavama nehaza vahe'mota ko hazenkefi mani'naze.

2 for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.

Anama hazazamo higeta zamunte omne vahe'ene, feno zanku'ma atupa'ma nehaza vahera fatgo tamavu'tamavara huozmanteta fenozmia zamazeri savri huta e'nerita, kento a'nanemofo zana frakineta rerakaureta e'nerita, megusa mofavre'ramimofo zantamina musufa e'nerize.

3 Hvad gør I på Straffens Dag, når Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da eders Rigdom?

Hanki tamagrama hu'naza avu'avazante'ma Anumzamo'ma knazama tamisia zupa tamagra na'a hugahaze? Tamagri'ma tamazeri havizama hu knazama afeteti'ma ne-esnigetma, tamagra izante tamaza hinogura nevuta, feno zantamina izante atresnageno kegava hugahie?

4 Enten må I knæle blandt Fanger, eller også falde på Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

Hagi mago'zana omnetfa hanigeta kinama huzmante'nesaza vahe amu'nompi harononte huta manige, fri vahe amu'nompi frita manige hugahaze. E'ina hu'zana hugahazanagi Agri rimpa ahe'zamo'a me'nenigeno azana erisga huno rusuteteno manigahie.

5 Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Hånd.

Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Asiria vahe'ma Nagri kumpa knonknama hu'nazage'na tamagripima huvazina narimpa ahe'zama eri amama nehua vahera hazenkefi mani'naze.

6 Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes, Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned som Skarn på Gaden.

Asiria vahe huntesnigeno Anumzamofoma amage'ma nonte'za agri'ma azeri arimpama nehaza vahera hara eme hunezmanteno, feno zazamia zamaheno nehanareno ana vahera kampi hapakna huno agianu zamare hapatigahie.

7 Men han, han mener det ej så, hans Hjerte tænker ej så. Nej, at ødelægge, det er hans Attrå, at udrydde Folk, ikke få.

Hianagi Asiria kini ne'mo'a Anumzamo hunantegena ama eri'zana e'nerue huno ontahigahie. Agra agesama antahiana maka vahera hara huzmante'na zamahe fanane hanue huno anara hu'ne.

8 Thi han siger: "Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?

Hagi Asiria kini ne'mo'a huno, sondia vahete'ma ugagotama hu'naza vahenimoza kinia manigahaze hu'ne.

9 Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?

Hagi Kalno kuma'ma hu'noaza hu'na Kakemisi kumara eri haviza nehu'na, Hamati kuma'ma hu'noaza hu'na, Arpatia kumara erihaviza nehu'na, Sameria kuma'ma hu'noaza hu'na, Damaskasi kumara eri haviza hu'noe.

10 Som min Hånd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria

Hanki Jerusalemine Sameria kumate'ma havi anumzantamimofo amema'ama me'neana agatereno rama'a havi anumzantamimofo amema'a me'nea kumatamina eri haviza hu'noe.

11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?"

Hanki Sameria kuma'ene anampima me'nea havi anumzantamimofo amema'araminena eri havizama hu'noaza hu'na, Jerusalemi kuma'ene anampima me'nea havi anumzantamofo amema'a eri haviza hugahue.

12 Men når Herren fuldbyrder alt sit Værk på Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans Øjnes trodsige Pral,

Hagi Nagra Ra Anumzamo'nama ana maka'zama huoma hu'nama hunte'noa zama Saioni agonare'ene Jerusalemi kumate'ma huvagama retesnige'na, Nagra agrira azeri haviza hugahue. Na'ankure agra avufga erisga nehuno, agrama agesama antahiana knare hu'noe huno antahi'ne.

13 fordi han siger: "Med min, stærke Hånd greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;

Ana nehuno agra amanage hu'ne, Nagra hanavereti'ene knare antahizanteti ama ana maka zana huvagare'noe. Na'ankure nagra ama' antahi'zanireti, mago'a kumatmimofo mopama umetre emetrema hu'neama'a, eri netre'na hara huzmante'na fenozazmia hanare'noe. Nagra hankavenentake neki'na, kini zamia ha' huzamagatere'noe huno antahi'ne.

14 min Hånd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, åbnede Næbbet og peb."

Hagi namamofo amu'aramima anoma'afintima azanuma erinaku'ma nehiaza hu'na kokankoka kumatamimpintira fenozmia zogi tru hu'noe. Anama nehugeno'a namamofo amu'ma e'nerigeno krara krara huno avuma e'neriaza hunora mago'mo'e huno kea osu'ne.

15 Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!

Hagi sasumemo'o somo'a azampima erineno eri'zama eneria nemofo hanavea agatere'noe huno hugahifi? Hagi kumpa knomo'a, agra'a avesitera vahera ahegahieo? Azompamo'a agra'a avesitera kana vugahifi?

16 Derfor sender Herren Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;

E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a Asiria sondia vahetera mago kefo kri atresigeno eno eme zamazeri haviza hugahie. Ana nehuno ana maka knarenare feno zazamia teve taginte'nigeno hagna hagna huno tefanane hugahie.

17 Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn på een Dag;

Hagi ruotage'ma hu'nea Ra Anumzamo'a, Israeli vahetera mago tavi mani'ne. Hianagi ave'ave trazankna hu'neza Israeli vahe'ma knazama nezamiza Asiria vahera, mago teve anefa kna huno magoke zupage ana havi trazana tefanane hugahie.

18 hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentæres.

Hagi Ra Anumzamo'a zafa tano'pane tretrema hu'nea mopazmia eri haviza hugahie. Ana hanigeno mago ne'mofoma mago krimo'ma azeri haviza higeno, avufgamo hariri hiaza huno mopazmimo'a haviza hugahie.

19 De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.

Ana hanigeno Asiria vahe'mokizmi zafa tanopamo'a, osi'a akavoza zafa me'nenkeno, amne osi mofavremo ana zafaramina hamprigahie.

20 På hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slår det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.

Hanki ana knafina Jekopu agehemo'za Israeli vahepinti'ma ofri'ma osi'ama mani'naza naga'mo'za, zamahe hana'ma hu'naza vahekura mago'enena zamaza hu'zankura antahi ozamigahaze. Hianagi Israeli vahe'mokizmi ruotge'ma hu'nea Ra Anumzamofonteke zamazama hanigura antahimigahaze.

21 En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.

Hanki osi'a Jekopu naga'ma ofri'za mani'namo'za, Hankavenentake Ra Anumzamofontega ete'za egahaze.

22 Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslået, og med Retfærdighed vælter den frem;

Hagi Israeli vahe'mota rama'a huta hagerinkenafi kahepankna hu'nazanagi, osi'a naga'ma ofri'za mani'zamo'za ete'za egahaze. Hagi zamagrama havi zamavu'zamavama hanageno e'inahu'za fore'ma hugahiema hu'nea kante anteno, Ra Anumzamo'a zamazeri haviza hugahie.

23 thi Ødelæggelse og fastslået Råd fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.

Hagi Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a huvempa huno, mika ama mopafima mani'naza vahera knaza zami'na zamazeri haviza hugahue huno hu'ne.

24 Derfor, så siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!

E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'ni'amota, Isipima hu'nazaza hu'za, Asiria vahe'mo'zama hegi kanonteti'ma erisgama hu'za sefu'ma tamisnageta korora osiho.

25 Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Fordærv.

Hianagi kofta'a knafi tamagri'ma narimpama aheneramantoa zamo'a vagaregahie. Ana hanige'na ana narimpa ahe'zana erimare'na Asiria vahete atre'na zamazeri haviza hugahue.

26 Så svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slået ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.

Ana nehu'na Orebi have tvaonte'ma Midieni vahe'ma sefu'ma zami'noaza hu'na, Asiria vahera hegi kanonteti sefu zamigahue. Hagi hagerimofo agofetu'ma hankaveni'ama eri amama hu azomparetima huge'za Isipi vahe'ma tima nakri'nazaza hu'na Asiria vahera zamazeri huviza hugahue.

27 På hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Åget af din Nakke, ja, Åget brister for Fedme.

Hagi tamafuntetira knazana eri netrena, karenamare zafa tamanankempintira eritrenugetma knare hutma manigahaze.

28 Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;

Hagi tagri ha' vahe'mokizmi sondia vahe'mo'za Migroniti efre'za Aiti kumate ehanatite'za, ana maka kutuzmia Mikmasi emeri atru hu'naze.

29 de går over Passet: "I Geba holder vi Natterast!" Rama ryster, Sauls Gibea flyr.

Hagi anama hute'za agonamofo kitagifafinti kreramiza kantu kaziga uhanatite'za, mareri'za ana kenagera Geba kumate umase'naze. Anama hazageno'a Rama kumate vahera tusi zamahirahite'ne. Ana nehazage'za Soli kumapima Gibiama nemaniza vahe'mo'zanena koro fre'naze.

30 Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!

Hagi tamagra Galimi kumate vahe'mota rankrafage hiho, Laisa kumate vahe'mota tamagesa anteta antahi so'e hiho, Anatoti vahe'mota tusi tamasu zampi mani'naze.

31 Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.

Matmena kumate vahe'mo'zane, Gebimi kumate vahe'mo'za kumara atre'za koro fre'za fra'maki kumaku hakre'za vu'naze.

32 Endnu i Dag står han i Nob; han svinger Hånden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems Høj -

Hagi tagri'ma ha'ma hurantesnaza sondia vahe'mo'za menina Nobu kumatera seli nonkumara eme antegahaze. Ana nehu'za kegamate'za Saioni agona nege'za, Jerusalemi kumara ha'hunteku trotra hu'none hu'za zamazana erisga hu'za erinakigahaze.

33 Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer må segne.

Hianagi keho, Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a, ra zamagima eri'za hakavemati'naza Siria vahera zafama antagi atreankna huno zamazeri fenkami atregahie. Za'za huno ra zafagna hu'neanagi, zafama antagi atreno azanku namanku'ma rukafari atreankna hugahie.

34 Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.

Ana maka zafaramina saumeretima antagi atrazankna huno Hankavenentake Anumzamo'a Lebanoni vahera zamahe vagaregahie.