Esajas 1

1 Det Syn, Esajas, Amoz's Søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.

Hanki Juda kini vahera, Uzia'ma, Jotamu'ma, Ahasi'ene Hezekaiki hu'zama kinima mani'za e'naza knafina, Amosi nemofo Aisaia'a Jerusalemine Juda mopafima nemaniza vahetema fore'ma hania zana amanahu avana knaza ke'ne.

2 Hør, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig.

Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Monamoka nentahigeno, mopamoka antahio, mofavre naga'ma kegava huge'zama rama hu'naza mofavre naga'moza Nagrira zamefi hunenamize.

3 En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.

Hanki bulimakao afu'mo'a nafa'amofona keanke regeno, tonki afu'mo'a kegavama huntene'mo'ma ne'zama nemia kumara antahi ankere'ne. Hianagi Israeli vahe'mo'za nagrira ke'za antahi'za osazageno, Nagri vahe'mo'za antahi amara osu'naze.

4 Ve det syndefulde Folk, en brødetynget Slægt, Ugerningsmænds Æt, vanartede Børn! De svigtede HERREN, lod hånt om Israels Hellige, vendte ham Ryg.

Israeli vahera kumike vahe manizageno, kumi'mofo knamo zamazeri rentrako hu'ne. Havi zamavu'zamava nehaza vahe'mo'za zamagrira kasezmante'naze. Zamagra fatgo osu zamavu zamava nehaza vahe mani'ne'za, Ra Anumzana nenatre'za, ruotagema hunemofona kefenkami netre'za, Israeli vahe'mokizmi Ra Anumzana zamefi humi'naze.

5 Kan I tåle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sår er Hovedet, sygt hele Hjertet;

Na'a agafare e'inahu tamavutamavara huvava huta nevanageno knazana tamigahie? Na'ahigeta veganokanora huvava huta neaze? Zamasenifina kri me'negeno maka zamavufagamo'a hankave'a omane'ne.

6 fra Fodsål til isse er intet helt kun Flænger, Strimer og friske Sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.

Henkamu zamagigo avozareti marerino anagamu zamasenire marerigeno, mago knare zana omane'neanki, ruzahu ruzahu namumo avite'ne. Ana higeno ana namuna sesera huno olivi masavena anteno anakigara osu'ne.

7 Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne så øde som ved Sodomas Undergang.

Hagi mopatamimo'a haviza huno megeno, ranra kumatamia tevemo te fanane hu'ne. Hozatamifintira nezmagazage'za ru kumate vahetamimo'za ne'zana eme eri vagare'za vu'naze. Ru kumatega vahe'mo'za e'za kumatamia eri haviza hazageno, mopa tamifina mago'zana omanetfa hu'ne.

8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark en omringet By.

Higeno hentofazama hu'nea Jerusalemi kumara atrazageno, waini hozafi fugagi no kinteankna huge, kono hozafi tona no kinteankna huge, ha' vahe'mo'za mago rankuma'ma kafo eme ante'za avazagi kagintazankna hu'ne.

9 Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.

Hagi Hankavenentake Ra Anumzamo'a tataregetama menima mani'nona vahe'mota Sodomune Gomora kumatremokema havizama huna'aza huta haviza husine.

10 Lån Øre til HERRENs Ord I Sodomadommere, lyt til vor Guds Åbenbaring, du Gomorrafolk!

Hagi tamagra Sodomu kumate kva vahe'mota Ra Anumzamofo nanekea antahi ankenerenke'za, Gomora kumate vahe'mota Ra Anumzana tagri Anumzamofo kasegea tamagesa anteta antahiho!

11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN; jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.

Hagi hakare'a zupama Kresramanama nevaza ofamo'a, nagri navurera amne zankna hu'ne huno Ra Anumzamo'a hu'ne. Ve sipisipireti'ene knare zantfama hu'nea bulimakaomofo afova-areti'ma, kre fananehu ofama tevefima hu'naza zankura navesra hu'ne. Hagi ve bulimakaone ve sipisipine meme afumofo korankura nave'nosie.

12 Når I kommer at stedes for mit Åsyn, hvo kræver da af jer, at min Forgård trampes ned?

Hanki tamagrama Nagri navure'ma monote'ma neazageno'a, iza ama ana zantamina eri'neta eho huno huramante'ne? Anama hazazamo'a Nagri mono nompina tusi'a agasasa ruta vano nehuta, renkrare nehaze.

13 Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymånefest, Sabbat og festligt Stævne jeg afskyr Uret og festlig Samling.

Hagi Ofama erita neaza ofa agafa'a omane ofa erita neazanki Nagritera omeho. Mananentake'za insensima kre mnama nevaza zamo'a nago'nete. Kasefa ikante'ma musema hazafine, Sabati knare'ma nezama atretama mono'ma hazafine, mago'a knare'ma mono'ma hazafinena omanisua nagesa nehie. Na'ankure tamagrama haza kumi'mo, atruma huta mono'ma haza monora eri haviza nehie.

14 Eders Nymånefester og Højtider hader min, Sjæl de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.

Kasefa ikante'ene huhamparinte'naza knare'ma musema nehaza musenkura, Nagri nagu'amo'a musena nosie. Anazamo'a Nagrira tusi knaza namige'na, erisga huzankura nevesra hu'ne.

15 Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;

Hanki tamazama erisga huta nunamuma hanage'na, Nagra navua onke'nugeta, zaza nunamu hugahazanagi antahi oramigahue. Na'ankure ke'a omane vahe'ma zamaheta eri tagi'naza koramo'a tamazampina avite'ne.

16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde,

Hagi tamagra ti fretma agru nehutma, Nagri navure'ma havi tamavu tamava'ma me'neana eri netreta, kumi'ma hu'zana atreho.

17 lær det gode, læg Vind på, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!

Hagi knare avu'ava hu'zana rempi huta nentahita, fatgo huno refkohu avu'ava zana nehutma, kento a'nanea zamazeri so'e nehuta, kefo zamavu'zamavama nehaza vahera zamazeri fatgo nehuta, megusa mofavrea kegava huzmanteho.

18 Kom, lad os gå i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.

Hanki Ra Anumzamo'a huno, Tamagra enketa ana zankura magopi keaga erinte fatgo hamneno. Tamagri kumimo'a oninake korankre hu'neanagi, Nagra sese huramante sanugeno, efeke huno hamponkna nehanigeno, koranentike hu'neanagi sipisipi afu'mofo azoka'moma hiaza huno efe'nentake hugahie.

19 Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder;

Hagi tamarimpamo'ma o'netisigeta Nagri kema antahisutma, ama mopafinti'ma knarenare ne'zama fore'ma hania ne'zana tamagra negahaze.

20 står I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi HERRENs Mund har talt.

Hianagi tamefi'ma hunenamita ke'nia'ma ontahisazana, bainati kazimofo ne'za segahaze. Nagra Ra Anumzamo'na amana kea nehue.

21 At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, så fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem, men nu er der Mordere.

Jerusalemi rankumamoka kora Nagri kea antahinka mani fatgo hu'nanane. Hianagi menina mago savri a' kna nehane. Kora makazampina fatgo hunka refko nehanke'za, kagri agu'afima nemaniza vahe'mo'za fatgo zamavu zamava hu'nazane. Hianagi menina Jerusalemi kumapina vahe'ma ahe fri vahe'mo avite.

22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.

Kagra kotera knare silvagna hu'nananagi menina krogro ahenea silvagna nehunka, kora knare wainigna hu'nananagi menina amane tinkna hu'nane.

23 Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.

Jerusalemi kumamoka kva vahe'mo'za Nagri kea nontahi'za, kumazufa vahe'mokizmi knampa mani'naze. Zamagra masavema huno mago'a zama eri'zanku'ene, musezama erite'za eri'zama eri zankuke nehakaze. Zamagra megusa mofavrea zamaza nosu'za, kento a'nanemokizmi kaziga ante'za keaga nosaze.

24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, Israels Vældige: "Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!

E'ina hu'negu hanavenentake Ra Anumzana Israeli vahe'mokizmi hanave Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagri'ma ha'ma renantaza vahera nona hu'na ha'huzmantegahue.

25 Jeg vender min Hånd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.

Hagi naza rusute'na knazanteti tamavumro ante'na tamazeri haviza nehu'na, tamazeri pehenage'ma nehiazana ana maka tevefi kre fanane hu'na eri atregahue.

26 Jeg giver dig Dommere som fordum, Rådsherrer som før; så kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad.

Hagi Jerusalemi kumapima manine'za kema refko nehaza vahetamine, knare kanisol vahetamimo'za ko'ma ese agafare'ma mani'nazaza hu'na, ete zamazeri otigahue. Anama hutesuge'za vahe'mo'za henka'a hu'za, fatgo avu'avaza nehuno Ra Anumzamofo ke amagenentea rankuma me'ne hu'za hugahaze.

27 Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd.

Saioni kumamofona fatgo avu'ava zanteti refko huno negeno ete avregahie. Ana nehuno ana kumapima nemaniza vahe'mo'za zamagu'ama rukrahe'ma hanageno'a, fatgo avu'ava huno zamagu vazigahie.

28 Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgår.

Hianagi kema ontahi vahe'ene kumi'ma nehaza vahe'mo'zanena havizantfa hanage'za, Ra Anumzamofoma zamefi'ma hunemiza vahe'mo'za omani'za fanane hugahaze.

29 Thi Skam vil I få af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I sætter så højt;

Hanki tamagrama oki zafa agafafima havi anumzama mono'ma hunentaza zanku'ene, hozama kariteta anampima havi anumzama mono'ma hunentaza zankura tamagazegu hugahaze.

30 thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor der ikke er Vand.

Hanki tamagra oki zafamofo ani'namo harari hiankna nehuta, hozamo ti omanegeno hagege hiankna huta haviza hugahaze.

31 Den stærke bliver til Blår, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.

Hagi hankavenentake vahe'mo'za hagege zafagna hu'nesageno, havi tamavu tamavamo'a teve rukaru huno neramaresigeno, mago vahe'mo ana tevea rusu hugara osugahie.