Hoseas 8
1 Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus! fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov.
Mongkah to ueng ah! Kaminawk mah ka lokmaihaih to phraek o moe, ka patuk ih lok to aek o pongah, Anih loe angraeng ih im taek hanah tahmu baktiah angzo tih.
2 De råber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig."
Israel mah kai khaeah, ka Sithaw, nang to kang panoek! tiah hang tih.
3 Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem.
Toe Israel mah kahoih hmuen to pahnawt pongah, misa mah anih to patom tih.
4 De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.
Kai naakrakhaih om ai ah, ukkung siangpahrangnawk to a suek; nihcae mah ukkung angraengnawk to qoih o, toe to kaminawk to ka tapom pae ai. Angmacae amro hanah sui, sum kanglung hoiah krang to a sak o.
5 Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.
Aw Samaria, maitaw caa krang to na sak pongah palung ka phui; ciimcai hanah nasetto maw akra vop tih?
6 Thi den er et Værk af Israel, en Håndværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.
To baktih hmuennawk loe Israel mah na ai maw sak! To hmuen loe bantok sah kop kami mah sak rumram ih hmuen ah ni oh, Sithaw na ai ni; Samaria mah sak ih maitaw caa krang loe koi phaeng tih.
7 Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.
Nihcae loe takhi to haeh o moe, takhi kamhae to ni a aah o. Akung loe aquih om ai; natuek naah doeh athai mak ai. Athaih athai langlacadoeh prae kalah kaminawk mah caa o boih tih.
8 Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.
Israel loe paaeh ving boeh; nihcae loe vaihi koeh koi kaom ai sabae baktiah Gentelnawk salakah oh o boeh.
9 Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.
Nihcae loe taw ah angmabueng kaom laa hrang baktiah ni, Assyria ah caeh o; Ephraim loe tlangainawk khaeah angmah hoi angmah to ang zawh.
10 Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster.
Ue, nihcae loe prae kaminawk salakah angmah hoi angmah ang zaw langlacadoeh, vaihi nihcae to ka pakhueng let han; ukkung angraengnawk pacaekthlaek pongah, nihcae loe palungsethaih tong o tih.
11 Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;
Ephraim loe zaehaih hmuen tathlang hanah pop parai hmaicam to sak, toe to hmaicamnawk loe zaesakhaih ahmuen ah ni oh.
12 jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.
Anih han kalen parai ka paek ih lok to ka tarik pae boeh, toe nihcae mah hmuen kalah ah poek o.
13 Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten.
Nihcae mah kai hanah moi paekhaih to sak o moe, moi to a caak o, toe nihcae mah paek ih hmuen to Angraeng mah tapom pae ai. Vaihi anih mah nihcae zaehaih to pakuem ueloe, nihcae mah sak o ih zaehaih baktih toengah danpaek tih. To pacoengah nihcae loe Izip prae ah amlaem o tih.
14 Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.
Israel loe angmah Sahkung to pahnet ving boeh, tempulnawk to a sak boeh; Judah mah kapop vangpui pakahaih sipae to sak boeh; toe anih ih vangpui nuiah hmai to ka patoeh han, to naah anih angraenghaih ahmuen to hmai mah kangh boih tih.
