Hoseas 7
1 Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver på Gaden.
Israel te ka hoeih sak vaengah tah Ephraim kathaesainah neh Samaria kah boethae khaw phoe. A honghi a saii uh dongah hlanghuen loh a muk tih vongvoel ah caem a capit thil.
2 De tænker ej på, at jeg husker al deres Ondskab. Nu står deres Gerninger om dem, de er for mit Åsyn.
Tedae a thinko nen pataeng amih kah boethae boeih te ka poek a ti uh moenih. Amamih kah khoboe loh amamih a ven doeah ni ka mikhmuh ah a om uh coeng.
3 Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
Amih kah boethae dongah manghai a kohoe tih amih kah laithae dongah mangpa a kohoe.
4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.
Amih aka samphaih te boeih he buh thong loh a toih tapkhuel banghui ni. Vaidamtlam a nook te a phuelh daengah ni a rhuet te duem pueng.
5 De gør på Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden,
Mamih kah manghai khohnin ah tah misurtui kah sue loh mangpa rhoek a nue sak dongah a kut te aka hnukpoh rhoek taengah a thoh.
6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.
Amih lungbuei te tapkhuel bangla a sulbung neh khoyin khing tawn uh tih a buh thong neh muelh ip. A mincang ah tah hmaisai hmai bangla a toih.
7 Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.
Amih te tapkhuel bangla boeih ling tih amih kah laitloek rhoek te khaw a hlawp uh. A manghai rhoek khaw boeih cungku uh tih amih khuiah kai aka khue om pawh.
8 Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
Ephraim amah he pilnam neh a pitpom dongah Ephraim he a hoi mueh buh la poeh.
9 Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej.
Kholong loh a thadueng a yoop pah pataeng a ming moenih. A lu soah sampok a haeh khaw a ming moenih.
10 Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.
A mikhmuh ah Israel kah hoemdamnah a phoe pah lalah a Pathen BOEIPA taengla mael uh pawt tih he boeih nen khaw amah a tlap uh moenih.
11 Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.
Ephraim he lungbuei a tal hil a hloih vahui bangla om. Egypt te a khue uh tih Assyria la cet uh.
12 Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
A caeh van bangla amih soah ka lawk ka phuel vetih amih te vaan kah vaa bangla ka suntlak sak ni. Amamih rhaengpuei kah olthang bangla amih te ka thuituen ni.
13 Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!
Kai taeng lamloh a poeng uh dongah amih aih. te anunae. Kai taengah boe a koek dongah amih ham rhoelrhanah om coeng. Kai loh amih ka lat lalah pataeng amih loh kai taengah laithae a thui uh.
14 De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
A lungbuei lamloh kai taengah pang uh pawt dae cangpai neh misur thai baih ham tah a thingkong dongah rhung uh tih kai lamloh nong uh.
15 Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
Kai loh amih ban te ka moem tih ka thuituen dae kai taengah boethae la moeh uh.
16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.
A sosang pawt te a mael thil uh tih tangkawl payai bangla om uh. A kosi ol dongah amih kah mangpa rhoek te tumca neh cungku uh ni. Te te Egypt khohmuen ah amih tamdaengnah la om.
