Hoseas 6

1 "Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde.

In tribulatione sua mane consurgent ad me: Venite, et revertamur ad Dominum:

2 Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn.

quia ipse cepit, et sanabit nos: percutiet, et curabit nos.

3 Så lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden."

Vivificabit nos post duos dies: in die tertia suscitabit nos, et vivemus in conspectu eius. Sciemus, sequemurque ut cognoscamus Dominum: quasi diluculum praeparatus est egressus eius, et veniet quasi imber nobis temporaneus et serotinus terrae.

4 Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder!

Quid faciam tibi Ephraim? quid faciam tibi Iuda? misericordia vestra quasi nubes matutina, et quasi ros mane pertransiens.

5 Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret stråler frem som Lys:

Propter hoc dolavi in prophetis, occidi eos in verbis oris mei: et iudicia tua quasi lux egredientur.

6 Ej Slagtoffer Kærlighed vil jeg, ej Brændofre Kendskab til Gud!

Quia misericordiam volui, et non sacrificium, et scientiam Dei plusquam holocausta.

7 De bryder Pagten i Adam er mig utro der;

Ipsi autem sicut Adam transgressi sunt pactum, ibi praevaricati sunt in me.

8 Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod.

Galaad civitas operantium idolum, supplantata sanguine.

9 Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem gør Niddingsværk.

Et quasi fauces virorum latronum, particeps sacerdotum, in via interficientium pergentes de Sichen: quia scelus operati sunt.

10 Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.

In domo Israel vidi horrendum: ibi fornicationes Ephraim: contaminatus est Israel.

11 Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.

Sed et Iuda pone messem tibi, cum convertero captivitatem populi mei.