Hoseas 4

1 Hør Isralitter, Herrens ord, thi Herren går i rette med Landets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet.

Nangcae Israel caanawk, Angraeng ih lok to tahngai oh: loktang lok om ai, palungnathaih om ai boeh moe, prae thungah Sithaw panoekhaih to om ai boeh pongah, prae thung kaom kaminawk hoi Angraeng lok angaekhaih to oh boeh.

2 Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør Indbrud, og Blodskyld følger på Blodskyld.

Kasae thuihaih, lok amlaihaih, kami humhaih, paqukhaih, daan ai ah zae sakhaih, angsum thai ai ah ohhaih, ahmuen kruekah athii palonghaih to oh.

3 Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.

To pongah prae loe palungsae ueloe, a thungah kaom kaminawk thazok o boih tih, moisannawk, van ih tavaanawk, tuipui thung ih tanganawk doeh dueh o boih tih.

4 Dog skænde man ej, dog revse man ej, når mit Folk kun er som dets Præster.

Toe mi kawbaktih doeh zaehaih net o hmah, mi doeh pakung o hmah; nang ih kaminawk loe qaima hoi angzoeh koeh kami ah oh o.

5 Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat.

To pongah nang loe athun naah amthaek ueloe, tahmaa doeh nangcae hoi nawnto aqum ah amthaek tih, nam no to ka dueksak han.

6 Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner.

Panoekhaih tawn o ai pongah, kai ih kaminawk loe amro o boeh. Panoekhaih to na vah ving boeh pongah, nang loe qaima ah kang tapom mak ai boeh; na Sithaw mah patuk ih lok to na pahnawt ving boeh pongah, na caanawk to ka pahnawt toeng han.

7 Jo fler, des mere de synded, ombytted deres Ære med Skændsel;

Nihcae pung o naah, ka nuiah zaehaih sak o aep aep; to pongah nihcae lensawkhaih to azathaih ah kang coengsak ving han.

8 mit Folks Synd lever de af, dets Brøde hungrer de efter.

Nihcae loe kai kaminawk ih zaehaih to caak o, palungthin doeh nihcae zaehaih nuiah a suek o.

9 Men Præst skal det gå som Folk: jeg hjemsøger ham for hans Færd, hans Id gengælder jeg ham.

To pongah kaminawk nuiah sak ih baktih toengah, qaima nuiah doeh ka sak han; a caeh o ih loklamnawk baktiah nihcae to dan ka paek moe, a sak o ih hmuen baktih toengah nihcae han tangqum ka paek han.

10 De skal spise, men ikke mættes bole, men ej blive fler; thi de har sveget HERREN og holder fast ved Hor.

Nihcae loe buh caa o tih, toe boep o mak ai; nihcae mah Angraeng to caeh o taak pongah, tangzat zaw kami baktiah om o tih, angpung o mak ai.

11 Vin og Most tager Forstanden.

Tangzat zawhhaih, misurtui hoi misurtui kangtha mah palungthin amkhraengsak.

12 Mit Folk rådspørger sit Træ, og Svaret giver dets Stok; thi Horeånd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.

Kai ih kaminawk loe a sak o cop ih krang khaeah lokdueng o moe, angmacae ih cung mah nihcae hanah lokthuih pae. Tangzat zawh koehhaih palungthin mah nihcae loklam amkhraengsak, nihcae loe angmacae ih Sithaw to caeh o taak moe, tangzat zawh o.

13 De ofrer på Bjergenes Tinder, på Højene brænder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. Så horer jo og eders Døtre, så boler jo og eders Kvinder;

Nihcae loe mae nuiah hmuen paekhaih to sak o, tahlip hoih pongah mae nui ih oak thingkung, poplar thingkung hoi kasang thingkung tlim ah hmuihoih to a thlaek o. To pongah na canunawk tangzat zaw o ueloe, na zunawk doeh sava laep ah zaehaih sah o tih.

14 jeg straffer ej Døtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi selv går de bort med Horer ofrer sammen med Skøger; og det uvise Folk drages ned.

Nangcae doeh tangzat zaw kaminawk hoiah nang kom o moe, tangzat zawhhaih ahmuen ah hmuenpaekhaih na sak o pongah, na canunawk mah tangzat zawh o moe, na zunawk mah sava laep ah zaehaih sak o naah, nihcae to dan ka paek mak ai. To pongah panoekhaih tawn ai kaminawk loe amtimh o tih.

15 Men selv om du, Israel, horer, må Juda ej gøre sig skyldigt. Gå ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sværg ikke: "Så sandt HERREN lever!"

Nang, Israel loe tangzat zaw kami hoi kanawm na caeng, toe Judah to zaesak hmah; nang loe Gilgal ah angzo hmah, Beth Aven ah doeh caeh hmah loe, Angraeng loe hing, tiah doeh lokkamhaih to sah hmah.

16 Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN så lade dem græsse i Frihed som Lam?

Israel caanawk loe maitaw tala hnuk angnawn baktiah hnuk angnawn o; vaihi loe nihcae to Angraeng mah qam kahoih ahmuen kakawk ah pacah ih tuu baktiah pacah mak ai boeh.

17 Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!

Ephraim loe sakcop ih krangnawk to bok pongah, angmabueng ah om nasoe.

18 Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; højt har deres Skjolde elsket Skændsel.

Nihcae loe mu kathaw tui to naek o moe, anghak ai ah tangzat to zawh o: anih ukkungnawk loe azat thok hmuen to sak han koeh o.

19 Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre.

Anih loe pakhraeh hoi nawnto takhi mah hmut ving tih, nihcae loe a sak o ih hmuen pongah azathaih tong o tih.