Hoseas 13

1 Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbrød sig med Ba'alog døde.

I KA wa i olelo ai o Eperaima, he haalulu, Ua hookiekieia oia iloko o ka Iseraela; Aka, i kana hana hewa ana ma Baala, make iho la ia.

2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet som Billeder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: "Til dem skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!

Ano, hoomahuahua lakou i ka hewa, A hana lakou no lakou i kii hooheheeia no ko lakou kala, I kii ma ko lakou manao, o na hana a na paahana wale no; Ke olelo nei ka poe e kaumaha ana, E honi lakou i na keiki bipi.

3 Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.

No ia mea, e like auanei lakou me ke ao kakahiaka, A me ka hau hou e nalo koke ana, E like me ka opala i puehuia i ka puahiohio mai kahi hehipalaoa aku, A me ka uahi mai ka puka-uahi aku.

4 Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;

Aka, owau o Iehova ke Akua ou, mai ka aina o Aigupita mai, Mai ike oe i akua e ae, ia'u wale no; No ka mea, aohe Hoola, owau walo no.

5 jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.

Owau ka i ike ia oe ma ka waonahele, Ma ka aina panoa,

6 Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blev stolt; derfor glemte de mig.

E like me ka lakou mea ai, pela i maona ai lakou; Ua maona lakou. a hookiekieia ko lakou naau; No ia mea, ua hoopoina lakou ia'u.

7 Så blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,

Nolaila, e like auanei au ia lakou me he liona la; Me he leopadi la ma ke ala, e hoohalua ai au ia lakou.

8 jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jeg sønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flå dem sønder.

E halawai au me lakou me he bea la i hooneleia, A e haehae au i ka wahi o ko lakou naau, A e hoopau aku au ia lakou malaila e like me ka liona: A e haehae ka holoholona o ka waonahele ia lakou.

9 Når Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?

Nau iho kou make, e ka Iseraela; Aka, iloko o'u kou kokua.

10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer, Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"

Auhea hoi kou alii, nana e hoola mai ia oe ma kou mau kulanakauhale a pau? Auhea hoi kou mau lunakanawai, na mea au i olelo ai, E haawi mai i alii no'u, a me na luna?

11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

Haawi aku au i alii nou, no kuu inaina, A lawe aku au ia ia ma kuu huhu.

12 Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.

Ua nakiiia ka hala o ka Eperaima, Ua ahuia kona hewa.

13 Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ej kommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.

O na ehaeha o ka wahine hanau, e hiki mai ia maluna ona: He keiki naaupo ia; No ka mea, aohe ona pono e ku loihi ma kahi e hanau ai na keiki.

14 Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvor er din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et sært Barn er han. (Sheol h7585)

E hoola aku au ia lakou mai ka mana o ka po; E hoola panai au ia lakou mai ka make mai; Owau no kou luku, e ka make; Owau no kou pepehi, e ka po; Ua hunaia ka mihi, mai ko'u maka aku. (Sheol h7585)

15 En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig, tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte.

Ina ua mahuahua oia mawaena o kona mau hoahanau, E hele mai auanei ka makani hikina, Ka makani o Iehova e hiki mai, mai ka waonahele mai: A e hoomalooia kona punawai, A e maloo kona waipuna; A e hoopau aku ia i ka waiwai o na ipu a pau i makemakeia.

16 Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

E hoopaiia auanei ko Samaria; No ka mea, ua kipi aku ia i kona Akua; E haule auanei lakou ma ka pahikaua; E ulupaia ka lakou mau keiki liilii, A o ka lakou poe wahine hapai e kahaia'ku.